Hej Alle
 
Det er blevet weekend, og nu vil jeg for første gang i år ønske jer en god en af slagsen.
 
I går - på en ellers dejlig fredag - havde vi lige været en tur i banken Svendborg. Da vi parkerede på taget i Bycenteret (lad være med det - hvorfor kan jeg ikke lære det!!!) var der en flink dame, der gav os sin billet, da hun skulle køre, og der stadig var 40 minutter endnu. Det var dejligt, for det kunne vi sagtens nå tilbage inden. Men da jeg kom fra banken fik jeg den umanerligt dårlige idé, at vi lige kunne stikke hovedet ind i Blockbuster og se, om der mod al forventning skulle være en film, vi gad at se. (Er jeg den eneste, der oplever det fænomen, at der er rigtig mange film, jeg godt gider at se, hvis jeg kigger i biografernes programmer, men der er aldrig nogen film, jeg gider at se, når jeg kigger på videoforretningernes hylder.?) Og som altid tog den sin tid at støve noget op, så bedst som vi stod i køen, sagde Ulrik: Fuck, vi er næsten 10 minutter over tid! Jeg fik barnet og filmene og kortet i armene, og han styrtede ud.
 
Tre minutter efter kom han slukøret tilbage og sagde: Jeg nåede det ikke! Der har simpelthen stået en P-vagt på lur fra det øjeblik klokken blev 16.41 og billetten udløb. Han overvår bilerne og i samme øjeblik han overhovedet kan forsvare at udskrive en bøde, gør han det, og står nærmest og griner af folk, der kommer løbende ud på parkeringstaget. P-vagterne er så fucking emsige i Svendborg, og de er overalt. Jeg tror sammenlagt, at vi har parkeret otte gange på det tag. Dette er anden gang, vi haar fået en P-vagt på nakken (den første nåede vi dog at tale os ud af) og oveni det virker deres billetanlæg ikke helt vildt godt - og det må man lære på den hårde måde - så en anden fredag eftermiddag havde den ikke registreret, at vi ’stemplede ud’, så en fem minutters parkering kom til at koste tre døgn! Så bruger man sit Dankort, skal man skal også huske at lægge mærke til, om der kommer en kvittering ud, når man kører derfra!
 
 
For lige at situationen kunne blive lidt ekstra irriterende, så mente Blockbuster, at vi havde et udestående med en film, der blev afleveret for sent. Det er også rigtigt nok, men det er så længe siden, at vi har været der mange gange uden at vi er blevet opkrævet nogen penge - men det kan være, de venter til der er gået så lang tid, at der er noget ved det… Men alt i alt blev det en noget dyr affære for at tage et par middelmådige film med hjem - det havde været billigere at købe den 24 Timer sæson 5 som vi overvejede lige da vi kom ind ad døren - så havde vi nemlig været ude af døren i tide!!!

Men ikke alt skal være brok! Jeg kan jo godt lide, at bemærke når noget ikke er så hensigtsmæssigt formuleret. Især tekst-tv er et virkelig godt bud på finurligheder. F.eks. blev der på tekst-tv fortalt historien om hvorledes mange mænd havde henvendt sig angående prostitution til det her særlige center. Ja, faktisk var de blevet KIMET NED idet, der havde været 120-130 opkald i det halve år, de havde været der. Så kan man jo godt forstå, at mange mennesker føler sig stresset, hvis det er at blive kimet ned.
 
Lokalaviserne bidrager også til underholdning (ja, ja, så er man en bonderøv, men lokalaviserne var altså også virkelig sjove i Valby - læserbreve er det bedste i verden, også i lokalaviserne). I Øboen (Langeland, Tåsinge og Strynø, men Langeland er meget dominerende) kunne man læse: “arealet med ynglefugle-beskyttelse i Det SydFynske Øhav er dermed øget fra cirka 164 hektar til 164 hektar.” Kom så ikke og sig, at der ikke virkelig bliver kæmpet for plads til de danske ynglefugle.
 
En anden god beskæftigelse i forhold til det, er at høre sport live. Det er sjovt, men hvor man godt må synes, at skribenterne nogen gange lige kunne skimme deres egen tekst for at se, om det giver mening overhovedet, må man ikke drille kommentatorer. Det er helt på sin plads, at man siger absurde eller virkelig vrøvlede ting, når man sidder live og skal snakke om noget, der virkelig betyder noget for en, men som man ikke er herre over. Jeg er virkelig blevet glad for at se og høre sport, dels pga. naturligvis kommentatorerne, dels pga. de sjove navne, som de mandlige fodboldspillere har. For mit vedkommende startede det med Ståle og Pimpong, men verden er jo meget større en det, og min verden er virkelig blevet beriget af at høre sport på P3. Under håndbold VM blev der ikke sparet på vrøvl, men det var især sjovt, når de to kommentatorer slet ikke hørte efter, hvad den anden sagde. F.eks: KOM 1: “Vi får lidt meget hjælp af dommerne, det skal vi ikke glemme!” KOM 2: “Ja, men det er glemt nu…!”
 
En anden måde at få en masse vrøvl i hverdagen er at prøve at komme i tanke om teksterne til alle de gode gamle børnesange. Og det er jo meget på plads, når man nu har lavet et barn, for små børn kan godt lide, at man synger - og det i øvrigt lige meget, hvor dårlig man er til det - og selv om man har favoritter, kan man godt have brug for at udvide repertoiret engang i mellem. I den forbindelse er jeg blevet genbevidst om, hvor mange gamle børnesange, man slet ikke har forstået, og det er virkelig mærkeligt, at alle jeg har spurgt - inklusive mig selv - har den oplevelse, at ikke en eneste voksen nogensinde har prøvet at korrigere og fortælle, hvordan teksten egentlig er.
 
Et par eksempler:
Så kom den onde Federin (hvem eller hvad er det?)
Far, Far Gris’mand (Nårh ja, man var vel på landet?)
Jeg gik mig over Søgerland (hvem har været der?)
Med læk i begge ender og med rådden masterrik (???)
 
Jeg vil bare lige sige, at jeg i hvert fald har intentionen om, at lære mit barn de rigtige tekster. En af de sange, vi holder meget af Anna og jeg, er Skorstensfejeren gik en tur. Men der er skåret ind til benet, for der er nogle rimeligt ligegyldige vers, og der er grænser for hvor mange minutter, hun synes det er sjovt. Så vores version springer lige fra ‘pigen ud af vinduet så’ til ’så tog de til afrika’ - alt det med at spørge om lov og få nej og så gøre det alligevel, det er alt for tidligt med det.

Og apropos Anna, så er det jo vigtigt, at hun ikke allerede fra starten falder bagud i forhold til sine jævnaldrende, så jeg har set mig nødsaget til at lade hende få sin egen hjemmeside ligesom alle de andre børn.
 
Den kan ses på www.bandana.dk, hvor man altså løbende kan følge med i hendes liv og færden.
 
Og apropos hjemmesider, så er meningen, at jeg snart får suspus.dk op at stå med noget på (ja, den har jo kun været fire år undervejs), og når det sker, så er planen, at govkændmæjlen bortfalder og derfor ikke længere vil optage al pladsen i jeres indbakker. Til gengæld bliver det jo så fuldstændigt frivilligt at se til siden af og til, for så skriver jeg bare der i stedet. Men herom nærmere, når tiden kommer.
 
Nu vil jeg pakke bilen og køre til tøndeslagning i Næstved.
 
Hav en dejlig, dejlig weekend uden for mange bøder af nogen art!
 
Sus!

23. februar 2007
Govikænd uden sne men med meget intelligens på
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hej alle
 
Ja, jeg kan lige så godt sige det, som det er - vi har ikke set noget, der ligner antydningen af sne. Og det gør det alt andet lige en lille smule surrealistisk at sidde og se på tv, hvorledes det meste af landet er sneet inde. Skal jeg være helt ærlig, har jeg siddet og været en lille smule misundelig på alle dem, man så billeder af, som var ude at lege i sneen - jeg vil også kælke!
 
Og jeg håber bestemt ikke, at snemasserne får indflydelse på togtrafikken i en sådan grad, at det forhindrer Lone og Aslak i at nå Bjerreby i aften, for jeg glæder mig sådan til de kommer. Især fordi, at nu vi ikke har sne, kan de godt regne med, at de skal fælde træer for føden hele dagen i morgen.
 
Men når der nu ikke er noget sne - og alligevel så koldt, at man ikke gider at gå ud (selvom søen bagerst i haven dog nok efterhånden kunne udgøre en fin skøjtebane) - må man jo finde på anden beskæftigelse. Og i går aftes tog jeg så mod til mig og foreslog husbonden, at vi skulle tage et spil TP - altså egentlig foreslog jeg, at vi enten spillede pool eller TP, men så sagde han, at så ville han helst spille TP, for da kunne han tæve mig.
 
Så så meget for at have et super lækkert Søren Søgaard Black Star poolbord med de rigtige køre og kridt i matchende farve - Ulrik gider aldrig spille med mig, fordi jeg vandt allerførste spil lige efter, vi havde fået bordet! Siden har det mest været brugt til puslebord (omend et noget dyrt et af slagsen) og ellers generel opbevaring af alle de papirer og tasker, man lige lægger fra sig. Det har jeg nu tænkt mig skal ændres på nu, hvor jeg har fået en masse energi tilbage!
 
Men det var altså med sitren i kroppen og ringen for ørerne, at jeg indvilligede i at spille TP, da erindringen om mine graviditetsfiaskoer udi brætspil stadig sidder dybt i mig og gør så ondt, så ondt. Men i tiltro til at mine amme-sudokuer havde gjort underværker for min hjerne, mente jeg nok, at jeg burde kunne svare på lidt. Det startede dog lidt sort. Ulrik havde en super omgang, hvor han besvarede 20 spørgsmål i træk og havde fået to oste, inden det så meget, som blev min tur. Jeg fik - naturligvis, fristes man til at sige - et spørgsmål om noget, jeg ikke havde den fjerneste anelse om, så det blev med det samme hans tur igen.
 
Sådan gik lidt tid. Jeg overvejede, om jeg skulle fake et sammenbrud og hævde, at jeg alligevel ikke var paret til brætspil. Men jeg følte mig ikke rigtig ked af det, jeg syntes bare, at han fik Anders-And-For-Begyndere-spørgsmål, (mens jeg fik spørgsmål der lød: hvilken dyrlæge opfandt slanger? Hvilken sydfynsk by blev midlertidigt paveby, da det blev for uholdbart at opholde sig i Rom? - det er jo rasp-produkter om igen!!!)
 
Jeg bed tænderne sammen, og resultatet udeblev ikke. Jeg bankede Ulrik ud af banen, hvorefter jeg tog en hånerunde, hvor vi bare spillede om kortene og med præcist samme resultat, og jeg tog håneretten hele vejen med i seng, fordi jeg var så glad.
 
I må forstå, at det jo ikke bare er det, at jeg havde vundet et spil. Det er i allerhøjeste grad fordi jeg har vundet kontrollen over min hjerne tilbage, og den har jeg altså savnet det sidste års tid.
Og med al min ekstra energi, har jeg sat en masse ting i værk. Bl.a. har jeg sat min økonomi under administration. Efter at lejligheden i Valby endte med at være til salg i et - for Valby - rekordlangt stykke tid (hvor uheldig kan man være?) er det desværre blevet sådan, at rigtig, rigtig mange af de penge, jeg skulle have haft nu, dem har banken skrabet til sig i renter i stedet. Men gode mennesker skal kunne finde positive ting i alt, og en af de ting, der er kommet ud af det, er at jeg har taget mig sammen til rent faktisk at finde billigere måder at gøre tingene på.
 
Som eksempel fik vi ved overtagelsen tegnet en husforsikring. Den var MEGET dyrere end hvad vi havde regnet med, men på det tidspunkt, var den det billigste tilbud, vi fik, fordi det hele tiden var noget med at de forsikringer, vi undersøgte, var betinget af f.eks. at være kunde i en bestemt bank. Så jeg har i den senere tid forhørt mig her på øen, og fået en anbefaling. Jeg har herefter haft besøg af en ualmindelig flink ung mand fra Alm.Brand i Rudkøbing (der tilsyneladende har forsikret alle landbrugsejendommene på Tåsinge) og nu har jeg så en husforsikring, der er kr. 20.000 billigere på årsbasis, men i øvrigt dækker det samme og lidt mere. Det synes jeg var en fin investering af min (åh så kostbare barsels-)tid at sætte mig for at finde et billigere alternativ.
 
Men et stort problem ved at have sat sig for at være bevidst om sit pengeforbrug og tænke sig om en ekstra gang er, at der jo er bogudsalg i øjeblikket. Og jeg elsker jo bogudsalg. Altså i virkeligheden elsker jeg nok bare ting, der har med bøger at gøre. På torsdag kan man i B&O bøger købe Dostojevskijs samlede værker til i alt kr. 700,- Og jeg ved godt, at det er billige paperbacks-udgaver, men jeg synes dælme det er et godt tilbud, OG JEG VIL SÅ GERNE HAVE DEM.
 
Jeg ved også godt, at kigger jeg nærmere efter i reolerne, så har jeg nok rigtig mange af historierne stående i forvejen, MEN JEG VIL SÅ GERNE HAVE DEM. Og jeg ved godt, at nogle synes det er fjollet, at købe den samme bog en gang til bare fordi den ser anderledes ud, men det kunne nu se pænt ud i reolen med hele samlingen stående i samme format, når man nu i forvejen har bøgerne i 20 forskellige formater, og JEG VIL BARE VIRKELIG RIGTIG GERNE HAVE DEM.
 
Jeg har endda overvejet, om jeg kan købe dem med den undskyldning, at det er en gave til Anna, som hun kan få med sig, når hun flytter hjemmefra. Og fordi det er godt for hende, at få noget ordentlig litteratur. Og fordi mit barn fandeme ikke skal læse Tolstoj! Men jeg ved jo godt, at hun, når tiden kommer nok ikke får lov at udføre en eneste bog fra husstanden med mindre hun kan dokumentere, at hun har fået den i gave fra en eller anden, der ikke er en af hendes forældre.
 
Nå, jeg har til på torsdag til at overveje, om jeg i al min voksne og mor-agtige ansvarlighed skal erkende, at jeg har en brist, når det kommer til bøger og Dostojevskij, og så bare købe de bøger, som jeg ikke kan forsvare nødvendigheden af at eje.
Men når nu vi er ved det med økonomi og mor-agtige ting. I går ville jeg købe sådan en tingest med en clips og en snor, så man kan sætte en sut fast til tøjet, så den ikke hele tiden ryger på gulvet eller ned i bunden af bilen. Jeg har nemlig besluttet, at barnet kun må eje en eneste sut (og den har min mor så lige smidt væk?????) for ellers er jeg sikker på, at det går lige som med neglefile. Jeg ejer nok 15 neglefile og NETOP DERFOR kan jeg aldrig finde en eneste. Men pga. den beslutning ville jeg så købe sådan en sutteholder. Jeg fandt en i Kvickly, men som den eneste vare på stativet, stod der ikke angivet nogen pris. Jeg tænkte med al min sunde fornuft, at sådan en vel kostede en 15-20 kroner, men da jeg kom ud af butikken kunne jeg se på min bon, at jeg havde betalt ikke mindre end kr. 42,- for den. Helt ærligt - en plastik-clips med en snor i!!!
 
Jeg har den stadig liggende uåbnet i lommen, for jeg synes, det er helt forkert. Og jeg gider normalt ikke at tage ting med tilbage til butikken - med mindre jeg er nået at blive så sur over, at de har solgt mig noget for gammelt eller noget defekt, at jeg tænker, at det skal de ikke have mine penge for. Men i det her tilfælde tænker jeg lidt på at tage ind til Kvickly i Svendborg og få mine 42 kroner tilbage og så selv lave en sådan tingest ved hjælp af et gammelt adgangskort (til et eller andet) med clip og snor. Fordelen ved at være sådan en, der aldrig smider noget ud, er jo netop, at jeg har adskillige eksemplarer af den slags liggende.
 
Og så kan det godt være, at den købte udgave fra NAN har en helt nøje afmålt snorlængde, der sikrer, at barnet ikke bliver kvalt, og har særligt bløde kanter, men jeg tror nu nok, at jeg selv kan finde ud af at lave en snor i en længde, så hun ikke vikler den 7-8 gange rundt om halsen (hun overlevede da navlestrengen), og de fleste af den slags snore, der i forvejen er lavet til at have rundt om halsen, er vist præcist lige så bløde, som NANs specialudviklede og højsikkerhedsgaranterede suttesnor.
 
Tilbage er kun lidt i øvrigt…
 
Angående hjemmesider: Nej, suspus kører stadig ikke, men snart, venner, snart…. og bandana er bare lige ved at blive flyttet, så der også kan komme billeder til dem, der godt gider at se på mit barn.
 
Undskyld: Hvis der mangler i’er i min tekst (måske jeg kan låne nogen af Mads?), men siden dengang med rødvin i tastaturet, har i-tasten krævet særlig opmærksomhed, og selvom jeg gør mit bedste for at få dem alle med, kan det smutte.
 
Ugens advarsel: LAD VÆRE MED AT VÆLGE SURFTOWN - de kan bl.a. ikke tælle til fire!
 
Og med disse ord vil jeg ønske jer en rigtig dejlig weekend - sne eller ej!
 
Susan

2. marts 2007
Govikænd med det offentlige…
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Halløj
 
I dag skal vi tale lidt om offentlig transport. Der er nogle mennesker i København, der mener, at offentlig transport er eventyrligt dyrt, men nu skal jeg fortælle lidt om forholdene her hos mig. I øjeblikket skal jeg ind til Svendborg med bus en gang om ugen. Det er en beskeden tur på 10 minutter fra hvor jeg står på til jeg skal af. En billet koster kr. 31,- Men Fynbus vil jo gerne belønne kunder, der kører ofte, så man kan da købe 10-turs-kort - et sådan koster kr. 235,- plus et oprettelsesgebyr på kr. 50,- Man kan også købe et 40-turs-kort, der gør det en lille bitte smule billigere, men med den betingelse, at alle turene skal bruges inden for tre måneder! Så hvis jeg nogen sinde har brokket mig over prisen på et blåt klippekort (det tror jeg i øvrigt ikke), så vil jeg gerne trække hvert eneste ord i mig igen. Man skal huske, at man (næsten) kan køre fra Tingbjerg til Tårnby på et enkelt klip!
 
I min hverdag sker der bl.a. det, at vi i øjeblikket har en kælemusvåge. Det er en ordentlig kleppert, der tilsyneladende har fået den idé, at den bor i vores have. Men det er ikke fordi, det er et særligt godt sted at jage - den her musvåge spiser nemlig tilsyneladende kun brød. Og kun fårenes brød. Så hver dag kan man se den hoppe rundt inde ved fårene og finde rester, som de har efterladt. Resten af tiden sidder den på en pæl i bunden af haven og skuler. Den er nu sindssygt flot, og jeg er meget glad for den, og det ser end ikke ud til at havens småfugle er generet af den. De er mere generet af, at Rasmus ligger og sover i deres foderhus, og at en lille duehøg har det med at sidde på taget af foderhuset og trone.
 
Jeg går jo rundt og holder barsel og piller mig selv i navlen, så jeg har nok tid til at holde øje med havens fugle. Jeg er præcis lige så doven, som jeg altid har været, så jeg gider ikke at trave lange ture med barnevognen, men i går gik jeg alligevel de 3.6 kilometer til Lundby for at mødes med de andre mødre på syd-øen (hernede hvor vi bor fordi huspriserne er så lave!?!). Vi er jo så den gruppe, der taler om tilbudsaviser og genbrugstøj… Og nu var det ualmindeligt dejligt vejr i går og det med årets første forårsdag, har aldrig virket mere rigtig, og det var så varmt, at jeg var nødt til at stoppe op og tage jakken af, og jeg så årets første hare for mit vedkommende, så der er nok ikke langt igen til haven er fuld af dem - og hold op, hvor er der bare smukt ved Lunkebugten!
 
Og her i al sin moderlighed, finder man jo ud af mange ting om sig selv. Jeg har fundet ud af, at selvom jeg selvfølgelig har det utvivlsomt sødeste, smukkeste, klogeste og mest eksemplariske barn, så nyder jeg virkelig, virkelig meget, når hun ikke er der, så min mor får lov at babysitte alt det hun overhovedet lyster. Og det generer mig på ingen måde, at der altid er folk, der tager hende ud af armene på mig, hvorend jeg kommer hen - heller ikke, at fremmede mennesker står eller går med hende - selvfølgelig så længe de ikke direkte stikker af med hende. Så forleden, da jeg stod alene med hende og gerne ville ind i et prøverum med noget tøj, jeg havde fundet frem, og Anna netop valgte at sætte i et hyl og nægte at blive liggende i barnevognen, var jeg ikke sen til at sige ok, da en helt fremmede pige sagde: “skal jeg ikke holde barnet, mens du prøver tøj?” Men jeg kan godt se, at hvis jeg fortæller det videre, så er der rigtig mange, der indeni sig selv tænker, at jeg kan da ikke være rigtig klog. Jeg kan bare ikke forstå, at det skal være så forfærdeligt, når hun uden tvivl sagde det for at være hjælpsom. Og det er lige før - men kun lige før - at jeg kunne overtales til at dementere en lille smule alle de negative ting, jeg har sagt om de sure fynboer. Men faktisk er fynboer præcist lige så meget brokkehoveder, som jeg hele tiden har sagt - og lige så dårlige bilister - men de er nu også generelt meget hjælpsomme.
 
Forleden i bussen hørte jeg dog berettiget brok, det handlede bare om noget, jeg simpelthen ikke nogensinde havde skænket en tanke. En ældre dame og buschaufføren var i gang med en samtale. Jeg hørte kun efter med et halvt øre, fordi det handlede om det her brok med at betale licens, når der alligevel kun vises genudsendelser. Men så sagde damen: “Det er virkelig hårdt at blive så gammel som jeg, for i weekenden er der kun børne-tv fra kl. 7 om morgenen. Og senere på dagen bliver det så tv for lidt større børn!” Og hun har jo ret! Det er da ikke fair. Børnene skal da sendes ud at lege i weekenden eller på anden måde aktiveres. Det er da mere rimeligt, at der bliver vist noget, som de ældre mennesker, der ellers føler de ikke har så meget andet at tage sig til, har noget interessant at se på. (Og med de ord mener jeg altså ikke, at sådan har alle over 60 år det, bare at der er nogen, og de har da brug for at blive underholdt)
 
En anden ting, som jeg bestemt ikke vil brokke mig over, er at vi netop er begyndt at grave vores første høst af jordskokker op af køkkenhaven, og vi har fået dyrket de største og flotteste af slagsen, jeg nogensinde har set. Og så er det bare totalt luksus, at man kan lave retter kun på jordskokker, for jeg husker i København, at vi brugte 2/3 almindelige kartofler, hvis der skulle laves et helt fad, fordi jordskokkerne er afsindigt dyre at købe i supermarkeder. Og nu skal aldrig mere købe dem i supermarkeder, men kan spise mig tyk og fed i dem og servere dem til alle gæster. Jeg ELSKER dem. Og så er det jo sjovt, at min morfar altid fortæller, at i gamle dage blev de kaldt fattigmandskartofler, fordi man ikke gad at spise lortet, men kunne blive nødt til det, hvis man ikke havde råd til kartofler. Og sådan kan verden jo også ændre sig…
 
Jeg vil snart stoppe denne email, men jeg ved godt, at det ugens begivenheder taget i betragtning ikke er muligt helt at undgå at kommentere Ungdomshuset. Og i den forbindelse vil jeg komme med en erkendelse. Jeg er svag! Og på mange måder ret konfliktsky, når det kommer til konflikter med mennesker, jeg godt kan lide, og som jeg godt kunne tænke mig bliver ved at kunne lidt mig. For det er gennem det seneste halve års tid gået op for mig, at jeg kender rigtig mange, der virkelig oprigtig sympatiserer med Ungdomshuset. Førhen troede jeg bare, at det kun kunne være dem, der enten er nuværende eller tidligere brugere af Ungdomshuset, og dem kunne jeg bære over med, fordi de jo som sådan ikke kunne gøre andet, og helt generelt kan jeg mægtig godt lide dem alle sammen. Men så i takt med at det gik op for mig, at der er mange, mange flere af mine derude, der holder med Ungdomshuset, så er jeg selv kommet helt vildt meget i tvivl og har vaklet og været ved at overbevise mig om, at det nok var mig, det var galt med, og jeg havde jo heller ikke sat mig ordentligt ind i sagerne og bla bla bla…
 
MEN når jeg nu sorterer lidt og erkender, at jo det er da uretfærdigt og der er helt sikkert en masse ting i behandlingen af sagen der er gået galt og Ritt skulle gøre tingene anderledes og tage et ansvar og vi kan ikke lide meget religiøse mennesker der er overbeviste om at de har ret i alt fordi gud er på deres side og københavn har brug for et ungdomshus og der er kommet mange mange gode ting ud af det og så videre og så videre, SÅ mener jeg jo dybest set, at lige meget hvad, så ska der også være lidt perspektiv i tingene, og der er simpelthen ikke noget i den her sag, der kan forsvare, at de her møgunger smadrer hverken kommunens, forskellige virksomheders eller private personers ejendele på den måde fordi de ikke får deres vilje - hvis det der var min bil!!!!! Og jeg gider ikke at høre på de her unge mennesker, der står og er så forbandet uskyldige og klynker over at en betjent har slået på dem - det er han da nødt til, når du står og kaster brosten i hovedet på ham! - han passer sit arbejde og har familie, han gerne vil hjem til.
 
Og jo, jeg mener også, at hvor meget vi end ikke kan lide Faderhuset og deres holdninger, så er det altså et faktum, at de har købt det her hus - lige meget om kommunen så burde have solgt det eller ej, og de her ungdomshusbrugere tager ikke skade af at lære, at livet ikke altid er skide retfærdigt, men der er ting, man ikke kan gøre særligt meget ved, og jeg er så autoritetstro, at jeg mener, at er der afsagt dom - op til flere gange - så må man erkende, at man har tabt. Og jeg synes, at det er for galt, at de her ungdomshusbrugere selv synes, at de ikke gør noget forkert, når de laver så meget hærværk og hele sagen kommer til at koste så mange penge. Jeg troede, at politiet havde overarbejde nok i forvejen.
 
Men jeg er så også en af dem, der i virkeligheden altid har synes, det var vanvittigt irriterende at passere ungdomshuset, når der ligger knuste flasker overalt på gaden efter en af deres nok så kulturelle fester. Og jeg synes måske ikke, jeg behøver at sympatisere med dem, der sørger for at alle husfacaderne på naboejendommene er overmalet med graftti, som de nok ikke helt kan undsige sig er relateret til Ungdomshuset. Jo, de skal være et sted, jeg ved sandelig godt, hvor vred man kan være på verden, når man er ung, men man skal alligevel opføre sig ordentligt, overholde reglerne og lade være med at ødelægge ting. Hærværk er aldrig ok!!! Og der skal en noget større sag til før at man må udøve vold mod politibetjentene - lige meget hvor gammel man er!!! [Og man må heller ikke piratkopiere. Alle argumenter for er dårlige undskyldninger!!!]
 
Selvfølgelig skal der være et ungdomshus - og der bør i virkeligheden været mere end et, men man kan ikke bare vælge selv og være sur og tøsefornærmet over, at man ikke får lov at holde til på Nørrebros Runddel!!!
 
Og med denne min mening (Beklager!) som åbenbart er langt fra så mange jeg kender, og som jeg har prøvet at ændre, har jeg nok også fundet ud af, at det nok ikke er helt tilfældigt, at jeg er den, der er flyttet på landet, og det er dem, der bliver i København Eller at det er mig, der mener, vi skal parkere bilen i Ørestaden, for den kan da ikke stå i Jægersborggade en hel weekend, så længe Ungdomshuset endnu ikke er ryddet. Og i lige netop Jægersborggade kunne den faktisk godt overleve, for her er der helt andre magter, der regerer.
 
Og jeg er da ikke en af dem, der kun vil drikke Earl Grey, hvis det er i teposer
 
Men jeg fik brokket mig lidt og bekendt kulør - og det sker ellers sjældent i fuld offentlighed - og nu vil jeg så ønske alle en rigtig, rigtig god weekend!
 
 

Hilsen fra Fru Bæver
 
 
Se i øvrigt: Søgaard og Jensen
Det er nogen, som at jeg kender, der endelig har fået publiceret en hjemmeside.

25. marts 2003
Govikænd - og så er det slut!
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hej alle
 
 
 
Jeg må med sorg berette, at dette bliver den aller aller sidste govikænd-mæjl herfra. Det er et sorgens øjeblik, som jeg har trukket en uge eller to længere end nødvendigt, da det er en lang æra, der slutter med denne mail.
 
Fremover vil det være den enkelte persons eget ansvar at følge med på www.suspus.dk, hvis man ønsker at høre nyt og gammelt om, hvad der foregår her på den lille ø, hvad der foregår her på den lille farm, og hvad der foregår inde i mit lille hoved.
 
Jeg vil til gengæld gøre mit ypperste (og håber at det er tilstrækkeligt) for at holde hjemmesiden opdateret, så der faktisk er en pointe i at kigge ind engang imellem.
 
Til information kan jeg sige, at siden stadig er under udarbejdelse, men det betyder ikke, at der ikke er noget at se på nu.
 
Angående links, har jeg lavet mange, men en del er stadig ikke med. Føler du dig snydt kan det skyldes, at jeg ikke har nået det endnu, men det kan selvfølgelig også være fordi, jeg ikke kender nogen vej til din side/blog/fotoalbum/firma eller hvad det nu måtte være.
 
Inden for overskuelig fremtid forventer jeg, at siden desuden kommer til at indeholde tidligere skrifter, bl.a. alle tidligere govikændmæjls, Uz-mails etc. Det kan betyde, at det tekniske først kommer endnu senere, for hver gang jeg forsøger at lave noget virkelig smart, så tager det et halvt liv og fører ikke altid nogen steder hen, og jeg kan jo ikke have Pelle siddende ved siden af mig fra nu af og til evig tid - omend jeg gerne ville.
 

Så først teksterne og herefter vil der blive lagt vægt på at forbedre overskuelighed, søgemuligheder, brugerfunktionalitet osv. for jeg gider nemlig ikke at have en hjemmeside, der ikke virker. Men også billeder, selvfølgelig, masser af billeder. Jeg ved ikke, om jeg kommer til at vægte teknik eller billeder højest, men jeg kan vel lave det half and half.
 
Lige nu dukker siden ikke engang op i søgemaskiner, så det har ikke forøget antallet af hits på Mikkel i nogen særlig grad, selvom jeg ellers virkelig gør mit bedste. Jeg kan ikke helt finde ud af hvorfor, for bandana.dk og denbarmhjertigebavian.dk er lavet på helt samme måde, og der er ikke det problem. Det er endnu en ting, jeg arbejder på.
 
Men alt i alt er jeg glad for min side, selvom en masse ting ikke vil, som jeg vil. Jeg er glad for endelig at tage suspus-domænet i brug, og jeg er glad for at være sikker på at slippe for skamme-turban til efterårets GF.
 
Jeg vil sige alle - både de, der har været med helt fra starten og de næsten helt nye modtagere - tak for denne gang - jeg håber at “gense” de fleste på suspus.
 
 
SUSAN
aka SusPus aka DreamBeaver
 
 
OG DET VAR www.suspus.dk