Og det var dengang, så har vi nu…
 
Lige nu er jeg i hvad jeg næsten ville kalde lykkelige omstændigheder, da jeg har valgt at opsige mit job uden at have et andet, der venter på mig. Og jeg glæder mig helt enormt meget til at komme væk fra Tranberg, og det er nok heller ikke forkert at sige, at jeg glæder mig især til ikke længere at skulle bekymre mig om visse af de personer, der er ansat der og tilsyneladende ikke har tænkt sig nogen sinde at lave om på det, og så har jeg ellers ikke sagt for meget.
 
Jeg glæder mig helt vildt til at være arbejdsløs og sidde hele dagen og følge med i Glamour og Ricki Lake og måske bestille en masse på TV-shoppen som min kærestes løn kommer til at betale, for jeg tjener jo ingen penge til husstanden. Og så skal jeg lege hjemmegående og bage boller og kage hver da og stryge skjorter og stive servietter. Det bliver herligt. Og så skal jeg mødes med de andre arbejdsløse og dem der stadig er studerende, og vi skal drikke kaffe sammen hele tiden og helst også pimpe på hverdage, mens vi sidder og taler om alle vores yndlings-tv-programmer… Og med mit nye bredbåndstelefoni skal jeg naturligvis tale en hel masse í telefon, så jeg kan blive opdateret på al sladder i hele verden.
 
Og så er der hverdagen…
 
Jeg vil gøre det, jeg er allerbedst til og beherske mig lidt med denne mail
 
Men jeg vil nu lige komme med et par små beretninger og anekdoter fra mit nylige liv.
 
Silvan styrer
Jeg er jo havnet i bestyrelsen her i ejerforeningen, og det er i høj grad et sted, hvor for mange medlemmer har boet på kollegium. Det lader til, at de har alt for meget tid, f.eks. har to af dem siden sidst sat sig i kælderen og sorteret tøjklemmer, så plastikklemmer kommer til at hænge ude og træklemmer kommer til at hænge inde i tørrerummet. Forleden holdt vi så møde, hvor den kommende arbejdsweekend blev diskuteret, bl.a. at der skulle lægges fliser under tørrestativet. Det store problem var, at den eneste, der tilsyneladende kunne finde ud af det, netop har sat sin lejlighed til salg og derfor nok ikke deltager i weekenden. Da jeg kom hjem fra mødet, opdagede jeg, at lige nøjagtigt maj måneds Silvan-skole omhandler det at lægge sten og fliser. Det syntes jeg jo var gevaldigt morsomt, så jeg sendte en mail til de øvrige medlemmer og foreslog at et par stykker af de raske mænd, da lige kunne tage hinanden i hånden og melde sig til at deltage, for så var vi da ude over at skulle diskutere med, hvem der egentlig skulle gøre det eller hvordan. Men ak, jeg tror de synes, jeg har en skrue løs, for ingen af dem har haft lyst til at kommentere det, så nu føler jeg mig rigtig kvajet og synes slet ikke det er sjovt at være det helt nye medlem. Nå, jeg må jo bare se, om jeg kan snakke mig ud af den, når vi mødes igen.
 
Pigerne i …
I Tashkent sidder stadig min søde veninde Sabina, og som alle andre, der sidder der, vil hun meget gerne væk derfra. Jeg har fra alle derovre fået en masse grunde til det, der i bund og grund alle er ens og i høj grad handler om troen på at græsset er grønnere i alle andre lande. Men forleden, da Sabina skrev sit motiv, måtte jeg alligevel sande, at der var en grund, jeg ikke lige havde hørt før og som jeg alligevel har lidt respekt for, selv om den fik mig til at grine.
 
“Because if I will marry. I don’t want live here. I want that my children will be born at the foreign country. And most of witch I don’t want that my husband will have a Lubovnica (mistress) here. You know of our girls here.”

Meget bedre end at være en banansmølf
Det herlige, herlige internet byder på mange måder at fornøje sig selv. Nogle husker måske Pelles opfordring til at smølfe sit navn og få at vide, hvilken smølf man er. Noget lignende kan man gøre, hvis man ønsker at få sig et pornonavn. Forleden, da jeg mødte på arbejde, havde Louise så fået sig sådan en karrieretester, der ud fra dit navn kunne fortælle, hvad du egentlig burde beskæftige sig med. Ulrik skulle være bartender, Brian sekretær og Louise selv tjener, mens jeg derimod havde en strålende fremtid som geni. Se, det var jo en test, jeg personligt synes meget godt om. Måske jeg ikke behøver skrive nogen ansøgning overhovedet, men bare kan sende testen rundt til et par virksomheder. Mon ikke, der nok skal være et sted, hvor de mangler et geni. Jeg måtte jo bryste mig af titlen og udnytte mig af, at mine kolleger den dag var sekretær, bartender og tjener, og adskillige gange kunne man se mig læne mig tilbage i stolen og høre mig sige sætninger som: “genier lægger ikke papir i printeren” og “genier henter ikke kaffe”
 
Men når jeg nu er på geni-stadiet, må jeg hellere sørge for at passe på min mand, hvis man ellers skal tro på, hvad man kan finde sort på hvidt i min mors ugeblade. “En kvindes chance for at blive gift falder med 40%, hver gang hendes IQ stiger med 16 point.” MEN så er det jo heldigt at genier ikke tror på noget som helst, de ikke selv har fundet på!
 
OG MED DISSE ORD VIL JEG SLUTTE AF FOR I DENNE GANG, men jeg vil ikke glemme det første, oprindelige og endegyldige formål med overhovedet at skrive denne mail, nemlig at ønske dem jeg godt kan lide
 
EN RIGTIG DEJLIG WEEKEND 

Håber I har passet på jer selv, mens jeg var væk
 
Susan

“Perhaps when we find ourselves wanting everything, it is because
we are so dangerously near to wanting nothing.” - Sylvia Plath

22. april 2005
Govikænd fra en af døgnets flaner - rendt fra bog og nål

 Kære alle sammen
 
Denne uges govikænd-mæjl vil nok være præget af en anelse mismod, da jeg ligger her alene og hjælpeløs i min seng og er angrebet af en god gang forårsforkølelse, der har slugt al min energi. Det er voldsomt kedeligt og en anelse stressende, for på trods af min kommende arbejdsløshed, har jeg en del projekter, jeg meget gerne vil nå at have færdiggjort, inden jeg forsvinder. Men jeg regner med at være på benene igen i morgen, og så må jeg jo tage weekenden til hjælp for at samle op på mine forsømte timer.
 
… min kæreste kalder mig Maude i disse dage - når jeg får energi igen, får han en kindhest
 
Men for at få tiden til at gå, nu hvor jeg ikke kan foretage mig noget som helst fornuftigt, er jeg gået i gang med at studere Matador. Dette sker skam ikke for min egen fornøjelses skyld. Jeg har ganske simpelt ikke noget valg, hvis jeg nogensinde skal blive et fuldt ud accepteret medlem af svigerfamilien. Det er sørgeligt, men sandt.
 
Nu er der ikke tale om at nogen egentlig mobning finder sted, det er mere sådan i retning af at man fryses ud af selskabet, når man ikke omgående kan redegøre for præcist hvilket afsnit et givent citat kommer fra. Og hvis det så bare var i enkeltstående tilfælde, men næ nej, i familien Jensen findes der ingen lejlighed, hvor der ikke kan flettes et Matador-citat ind.
 
- en hjemmekonsultation kan nok komme på tale i min tilstand
 
Selv er jeg kun på min anden gennemsening, så der er lang, lang vej endnu. Jeg er p.t. i stand til at genkende om en sætning er fra Matador eller ej, men det er heller ikke så vanskeligt endda, da standardformuleringer i vore dage alligevel ligger et stykke fra.
 
Jeg ved ikke, om jeg skal tage notater undervejs, som jeg kan terpe på. Jeg føler bare at presset bliver en lille smule større for hver gang, jeg kommer i nærheden af Næstved.

VÆRSGO AT LÆRE:
(Jeg ved nemlig, at det kun kan være et spørgsmål om tid, før vi skal samles omkring bordet og spille Korsbæk-spillet)
Episode-
nr.:  Titel:  Spilletid:
(min.)  Tids-
angivelse:  Forfatter(e):  Produk-tionsår
1  Den rejsende  45  1929  Lise Nørgaard  1978
2  Genboen  41  1929  Lise Nørgaard og Jens Louis Petersen  
3  Skiftedag  50  1930  Karen Smith  
4  Skyggetanten  55  1931  Lise Nørgaard  
5  Den enes død  60  1932  Paul Hammerich  
6  Opmarch  56  1932  Lise Nørgaard  
7  Fødselsdagen  74  1933  Lise Nørgaard  1979
8  Komme fremmede  77  1934  Lise Nørgaard og Karen Smith  
9  Hen til kommoden  65  1935  Paul Hammerich  
10  I disse tider  65  1935  Lise Nørgaard  
11  I klemme  73  1936  Jens Louis Petersen  
12  I lyst og nød  82  1936-37  Lise Nørgaard  
13  Et nyt liv  84  1937-38  Lise Nørgaard  1980
14  Brikkerne  73  1938-39  Lise Nørgaard  
15  At tænke og tro  73  Efterår 1939  Karen Smith  
16  Lauras store dag  86  1940  Lise Nørgaard  
17  De voksnes rækker  80  1941-42  Paul Hammerich  
18  Hr. Stein  80  1943  Lise Nørgaard  
19  Handel og vandel  58  Forår 1944  Lise Nørgaard  1981
20  Den 11. time  62  Januar-april 1945  Lise Nørgaard  
21  Vi vil fred her til lands  59  Forår 1945  Lise Nørgaard  
22  Det går jo godt  58  1945-46  Lise Nørgaard  
23  Mellem brødre  63  1946  Lise Nørgaard  
24  New Look  82  1947  Lise Nørgaard  
Gennemsnitlig episodelængde:
Episode 1-6 = 51 min.
Episode 7-12 = 73 min.
Episode 13-18 = 79 min.
Episode 19-24 = 64 min.
 
Og egentlig synes jeg, det er en ganske udmærket serie. Jeg nyder hvert eneste afsnit på trods af, at når jeg nu har set alle afsnit en gang, så ved jeg, at jeg synes slutningen er åndssvag. Jeg hader slutninger med alt for mange ubesvarede spørgsmål. Når noget slutter, vil jeg gerne vide, hvordan. Hvad der sker derefter, kan jeg da godt tænke over, men jeg vil have selve historien afsluttet. [Så Riget er helt ad helvede til, og Gøngehøvdingen gider jeg altså heller ikke se igen.]
 
Vil du hellere på et hjem for forvildede kvinder?
 
Men, men, men, der er alligevel ikke den store grund til fortvivlelse. På http://www.sandrewmetronome.dk/matadoronline/index.html kan man læse både skuespillernes egne og Lise Nørgaards ide om, hvad der senere bliver af personerne. Desværre nytter det nok ikke i forhold til Familien Jensen, at det er den viden jeg tilegner mig.
 
 
Havde det været i Damernes Magasin, mellem ordentlige mennesker, så havde den slags ikke passeret!
 
Men nok om Matador nu og videre til et andet hverdagsdrama. Min kæreste siger, jeg er den mest besværlige nogensinde, og det gælder vist ikke bare fordi jeg ligger i sengen. Heldigvis afslutter han så med, at jeg også den klogeste, men jeg ved ikke, om det er helt godt nok. Jeg ved jo godt, jeg er besværlig, jeg har bare altid formået at tro på, at jeg alligevel var ret omgængelig og nem at holde. Og nu her når jeg jo snart skal være arbejdsløs, har jeg i hvert fald ikke Tranberg som undskyldning for ikke at opføre mig ordentligt…
 
Og i modsætning til andre mennesker… der er virkelig mange mennesker jeg ikke forstår. Og hver eneste uge bliver det værre og værre med det, men jeg vil i denne omgang ikke komme med eksempler, for de er for uhyggelige til at komme på skrift. Men den gode Elisabeth Friis siger det så glimrende: “Mennesker er gennemgående mærkelige, Hr. Skjern.”
 
Og når det er sagt, vil jeg ikke sige mere i dag ud over det jeg skal sige i kor med Fru Fernando Møghe: “Hvem er nu det, her er snart ikke til at være for mandfolk!” og der andet jeg også skal sige:
RIGTIG GOD WEEKEND TIL DIG OG DINE!
 
 
KAN I HA DET
 
SUSAN
”Nej, jeg holder med Fru Varnæs, en kage skal tale sandhed”   
(Tillykke med i lørdags Nils)
 
 
 
 
 
NYT FRA DRs netbutik:
Korsbæk spillet er udsolgt. Spillet erstattes af et Matador familiespil, der forventes klar til udgivelse i efteråret 2005.

6. maj 2005
Nyt fra den subsistensløse front

 Kære alle sammen
 
Så er den første uges tid som arbejdsløs ved at være ovre og hold da op, hvor har jeg sovet meget . Jeg har selvfølgelig også været syg og så har jeg fået renset min ovnlåge, så den ser ud som ny - det er ellers ikke noget, der sker ofte.
 
Der er rigtig mange ting, man sådan skal have gjort, så det med et par dage i sengen med en god gang forårsforkølelse, har været mindst lige så stressende, som det sædvanligvis er, når der er travlt på job.
 
Jeg har lavet mig verdens længste liste over ting, der skal gøres, og i dag måtte jeg skrive på den, at govikænd-mæjl var en af de vigtige ting.
 
Og jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke nogen gange sidder og gnækker over at høre om de daglige problemer på Tranberg og bare glæder mig over, at de problemer ikke længere er mine. Det er lidt som når der sidder en lille sort mand på den ene skulder og en lille hvid mand på den anden skulder og de hver især prøver at få en til at høre på, hvad de selv har at sige.
 
Naturligvis er jeg den hvide, der gerne vil have, at Ulrik er glad for sit arbejde og gør det godt, men mest er jeg den sorte, der hopper op og ned i glæde og begejstring over ikke at skulle høre på alle de tåbeligheder og rette mig efter alle de inkompetente beslutninger, der træffes på det kontor, og det lyder allerede til, at det er blevet værre.
 
Men det kan også være svært, at få en afdeling til at fungere, når man har to verdener at skulle holde styr på…
 
Når det er sagt, er jeg meget skuffet over at Cille så groft afviser alle mænd, der prøver at komme i kontakt med hende, bare fordi de er skraldemænd, samt at jeg beklager, at jeg aldrig har fortalt selv mine bedste venner, hvor meget jeg holder af negre, der tisser på mig.
 
Men nok om det sted, i går var jeg et andet sted…
Jeg har lidt en dårlig vane med at kunne blive lidt af en kælling på fridage og mene, at de besynderligste ting er meget vigtigt at få gjort… og således startede jeg i går morges med en afskyelig og aldeles uforståelig rengøringsvanvid.

Men jeg kunne jo nok se, at det ikke gik an, når min kæreste havde set frem til en fridag og det jo i øvrigt nu er min naturlige pligt som hjemmegående at holde huset rent og pænt (og jeg har skam smurt madpakke til ham…) Så i stedet tog jeg sko på og sagde: vil du med ud at køre i tog? Hvorhen? spurgte søde kæreste. Det ved jeg ikke, jeg vil bare køre i tog, sagde Susan.
 
http://www.sfast.dk/puslespil/tog/tog.htm
 
På Langgade station var der to muligheder - Ballerup eller Klampenborg, så Klampenborg blev det. Og nu hvor vi sidder i toget, er vi nået dertil, hvor Susan endelig skal til at brokke sig over alle andre mennesker.
 
Jeg synes, at de mennesker på S-togs-stationer, der ikke respekterer at dørene bliver lukket og der er fløjtet af, er nogle kæmpe store fjolser, som man gerne må stene på gaden, hvis man bare en gang griber dem i at beklage sig over, at togene kører med forsinkelser. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at hver gang, der er fløjtet af, så kommer der en eller anden løbende og åbner dørene, fordi man kan. Det er jo ikke fordi at togførerne bare skynder sig at lukke, næ nej, de står i forvejen og holder øje med om nogen er på vej og holder dørene åbne til alle, de har set, har nået det. Det er ikke som buschaufførerne, der bare lukker dørene lige meget, om man kommer løbende - som om jeg nogen sinde løber efter bussen!!! - men buschaufførerne har også køreplaner at overholde. Nogen gange må man bare leve med, at toget er kørt, og man er ikke med!!!! - I øvrigt er dette også et område, hvor forældre giver deres børn dårlige vaner - men det skal jeg slet ikke bevæge mig ind på i dag.
  HER ER DAGENS SKIDEBALLE  
 
Klampenborg er et dejligt sted, Dyrehaven er en mærkelig skov og morgenmaden var røget i en orange tupper ware, så den kunne indtages mellem mos, grene og døde træer. Der er muligvis krondyr, men så heller ikke meget andet levende i Dyrehaven ud over mennesker en masse. Man ser mere vildt, når man kører 20 minutter langs en hvilken som helst sjællandsk motorvej - ja, faktisk tror vi, de sprøjter skoven hver aften, når gæsterne er gået hjem. Hverken småfugle eller insekter er til at opdrive, men krondyrene jo, jo - de ligger der og spreder sig i et alt for stort antal og skræmmer selv fluerne væk, og så kigger vi lidt på dem og føler os meget naturlige.
 
Et par timer blev det til på Bakken, med lidt rutchebane, lidt boldkast (katastrofe-Ulrik), lidt søde sager og en stor kande kaffe. Dejligt, dejligt proletarisk sted. Og hundeudstilling var der, så vi fik set en masse hunde og snakket en hel masse om, hvilken hund vi skal have engang, selvom vi aldrig skal have en. Så lidt tid på stranden inden vi hoppede i endnu et tog og kørte nordpå. Vi lærte den spændende lektie at før kl. 20.37 kan man ikke tage et direkte tog til Helsingør, men skal skifte senest i Nivå - meget, meget mærkeligt.
Men med et kort til alle zoner blev det alligevel Helsingør og fantastiske Kronborg (som man egentlig ved utroligt lidt om, når man sådan tænker efter, og det man ved ikke tæller, hvis det ikke må være noget med Hamlet).
 
 
 
Efterfølgende fandt vi sørme lige en lille kaffe på havnen, hvor man kunne få lidt at spise og lidt cola og lidt mere kaffe og pludselig gik der mange timer der med at sidde, og snakke lidt om alt og ingenting, så først ca. 22.30 blev næsen vendt hjemad mod Valby igen. Endnu engang var det bevist, at dage, hvor man har lavet aftaler med Sonny, er dage, der er bedst til udflugter. Sidste uges tur til Roskilde på en ellers Sonny-afsat dag, var også et stort hit.
 
Men der er endnu ikke meldt afbud til i aften, så jeg ved endnu ikke om i dag byder på endnu en udflugt. Ved i morgen at aftenen i hvert fald byder på fuld action med Cille Chan, som vi glæder os meget til. Og i morgen er det Ulriks debut som rockstjerne i — tadaaaa — Helsingør af alle steder.
 

Og endelig har vi fået flyttet Lone ind hos Aslak, så nu har vi godt styr på dem begge - alting er meget nemmere på den måde…
 
Og når alt dette er sagt, må man også sige det vigtigste
 
RIGTIG GOD WEEKEND MED RIGTIGT DEJLIGT VEJR 
TIL JER ALLE SAMMEN
 
Kærlig hilsen Susan Busan
 
“I have noticed that the people who are late are often so much jollier than the people who have to wait for them.”
— Edward Verall Lucas
 
 ”May you live every day of your life.”
— Jonathan Swift

13. maj 2005
govikænd

Hej igen
 GodWeekend og GodPinse   
 
Og nu vi er ved pinse
Pinselilje
Hvordan ser pinselilje ud?

Pinseliljen ligner meget påskeliljen, men de seks sammenvoksede blomsterblade er hvide og den tragtformede bikrone er gulligorange. Påske- og pinseliljen tilhører narcisfamilien ligesom vintergækken og amaryllis.
Hvor kan dyrene komme i kontakt med pinselilje?

Pinseliljen blomster fra maj til først i juni. Planterne ses i de fleste villahaver overalt i landet. Reelt kan specielt hunde ved at grave løg op let komme i kontakt med den giftigste del af planten nemlig blomsterløget.
Hvilken gift indeholder pinselilje?

Planten indeholder specielt i løget giftalkaloiderne narcissin og narcipoetin.
Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
• Ved indtagelse af løg ses indledningsvist typisk opkast og diarre.
• Senere i forløbet ses slingerhed, kollaps og lammelsessymptomer.
• Det er angivet i litteraturen, at 15 gram af løget fra en pinselilje er nok til at dræbe en middelstor hund.
Hvad kan man gøre for at modvirke giften?
Det er vigtigt, at opgravede løg eller løg fra de nævnte planter ikke ligger tilgængeligt for husets hund. Specielt hvalpe har en uimodståelig trang til at gå og “snage” i alt, hvad der kan forekomme spændende i haven. Er skaden sket, vil dyrlægen ved hurtig at give et brækmiddel undgå, at forgiftningen udvikler sig.
Hvad kan man gøre for at modvirke giften:
Der findes ingen specifik modgift mod de giftstoffer som blomsterløget indeholder. Behandlingen består i væskebehandling og anden symptomatisk behandling til at rette op på forgiftningssymptomerne.
Sørg for at alle opgravede blomsterløg fjernes, så de ikke er tilgængelige for husets dyr.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Og nu vi er ved hunde
 
Det her er så den hund, vi ikke skal have:  Og da slet ikke, hvis sofaen kommer med hunden…
 
Hvordan er en dværgschnauzer
 
Dværgschnauzeren er en sund, mentalt robust og handy race. Dværgschnauzeren stammer fra mellemschnauzeren (er ingen terrier). Den er kvadratisk bygget og er mellem 30-35 cm. i skulderhøjde Vægten ligger typisk mellem 7 og 9 kg.
 
Dværgschnauzeren er den ideelle familiehund for den aktive familie. Den knytter sig tæt til sine mennesker og påskønner, at der sker noget omkring den. En glad, udadvendt og nervefast hund, der er nem at tage med alle vegne. En rigtig dværgschnauzer er nysgerrig, den går frem og undersøger sagerne og må ikke være bange for noget. Fysisk styrke kombineret med racens generelt meget høje sundhedsniveau gør også dværgschnauzeren til en sjælden gæst hos dyrlægen.
 
Dværgschnauzeren har et højt selvværd, og skal opdrages med konsekvens og kærlighed fra starten. Den er villig og opmærksom og trænes derfor nemt.  Da dværgschnauzeren ikke har noget egentlig jagtblod har racen ingen strejfernatur. Dværgschnauzerens stammer jo fra mellemschnauzerens, hvis opgave er at vogte gården for rotter, mus og fremmede. Det er denne baggrund der har givet dværgschnauzeren dens store domænebevidsthed. Den holder sig til – og passer på. At bede en dværgschnauzer om ikke at være opmærksom, er det samme som at bede en jagthund om ikke at jage.
 
Dværgschnauzeren kan være snakkesalig det er en del af den engagerede personlighed, men der egenskab der kan holdes i ave.
 
Dværgschnauzeren er en trimmehund. Det vil sige, at dækpelsen skal trimmes af to gange om året. Pelsen bør også eftertrimmes to gange om året. En veltrimmet dværgschnauzer koster gns. 100 kr. om måneden i trimning. Til gengæld fælder den ikke – og den lugter ikke af hund.
 
Men jeg kan fortælle, at den ligger nr. 12 på en top 79 over hundes lydighedsintelligens.
 
Og bare vent, hvad min kæreste endnu ikke ved, det er, at når vi en dag flytter på landet (det er ved at gå op for ham, at det gør vi, men kameler skal sluges i små doser) så tror jeg lige så godt vi kan købe et par stykker og avle på dem. Jeg er alligevel i gang med en hel masse andre planer til små bibeskæftigelser jeg skal bruge min tid på, når den tid kommer (altså den tid, jeg skal bruge … eller noget)
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Og nu vi er på landet
 
Så skal vi også en tur til vandet - eller resterne af det. For en af fordelene ved at være arbejdsløs er at man får tid til at se TV man ellers ikke ville have tændt for. Som her i formiddags, da jeg faldt over at program om Aralsøen. Det var ikke fordi, der egentlig blev sagt noget, jeg ikke godt havde hørt før, men problemet er, at dengang jeg hørte det, så hørte jeg også en forfærdelig masse andre ting, og så må jeg have glemt det lidt igen.
 
Denne gang var det også endnu bedre, for nu var historien illustreret med billeder af først superglade kazakhiske fiskere der smilte til hinanden, mens de trak det ene ton stør og karper efter det andet op af vandet, herefter af billeder af det fordums så stolte hav, der var sunket 20 meter, skrumpet ind til ingenting og omgivet af klitter og kameler.
 
Men kort fortalt til alle dem, der ikke har hørt det før, så var Aralsøen engang den 4. største sø i verden, men så mente nogle kloge sovjettere, at hvis man nu lavede kanaler og førte vandet væk, så kunne man opdyrke hele den Centralasiatiske ørken. Man vidste jo godt, at det måtte få en vis betydning for Aralsøen, f.eks. at alle fiskene døde, og de mennesker, der boede omkring den, men det blev sagt at Aralsøen må ofre sig som en soldat i krig.
 
Og sådan blev det, og det er ganske givet medvirkende til at Usbekistan i dag kan prale af at være blandt verdens største bomuldsproducenter, men Aralsøen hænger nu ikke engang længere sammen men er blevet til to søer. Ødelæggelsen af området betød bl.a. at forekomsten af tyfus voksede 29 gange, leverbetændelse 7 gange. Men fiskefabrikkerne i området skulle holdes i gang, så hvad gør man så for at holde folk beskæftiget - jo, man henter fisk i Atlanterhavet og Det Japanske Hav, transporterer dem til de gamle fabrikker og lader folk ordne dem der. SMUKT.
 
I dag kan man nu godt fiske i den nordlige sø - men altså da Cille og jeg boede i Tashkent havde vi en joke med ikke at ville købe fiskene, fordi de nok var mutanter fra Aral og den tiltro vi havde dengang er vist nogenlunde uændret - det kan ikke være sundt.
 
http://nailaokda.8m.com/aral.html
 ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
 Og nu vi er ved Usbekistan
 
Så har alle vel godt hørt, hvad der sker lige nu. Jeg har ikke så mange seriøse kommentarer til det, men vil lige slå fast, at Andijan ligger i den meget muslimske del af landet sammen med Namangan og Fergana, der alle er byer, hvor turister slet ikke anbefales at tage til og slet ikke kvinder, men sådan er resten af landet altså ikke… Og kender vi Karimov ret skal han nok også få slået den opstand ned uanset, hvad det koster, Han har vist ikke rigtig råd til at tage hensyn til nogen i den forbindelse.
 
Derudover er min eneste association til Andijan sangen Andishanskya Polka, som er at finde på DJ Piligrims album Nocherom, Vecherom, Kecherom…. Vores gode ven Ali hævder i øvrigt, at det er ham, der har lavet sangen, og det skal såmænd nok være rigtigt… Sangen er i øvrigt vedhæfter, hvis nogen har lyst til at høre hvordan en sådan kan lyde…
 
 
Fra DRs hjemeside:
Vrede over, at 23 muslimer er sigtet for religiøs ekstremisme i byen Andijan i den østlige del af Usbekistan har udløst voldsom uro.
Ni mennesker har mistet livet og 34 er blevet såret. Deuden holder oprørerne ti politifolk som gidsler.
En folkemængde stormede et fængsel og befriede de 23 sigtede muslimer samt ca. 2000 andre fanger.
Kravet er demokrati og arbejde
Oprørerne afviser, at de er ekstremister, der ønsker en islamisk stat, men de siger nu, at de kræver demokrati og arbejde. De blodige begivenheder har fundet sted tæt på grænsen til Kirgisistan, hvor optøjer for to måneder siden væltede den siddende præsident Askar Akajev.
Usbekistan bliver styret med hård hånd af præsident Islam Karimov, der også ledte landet, da det var en del af Sovjetunionen. Hans sikkerhedsstyrker har stort set fjernet oppositionen, og manglende demokrati har blandt andet betydet få investeringer i det fattige land.
Gennemsnitslønnen er under 200 kroner om måneden, og landet er præget af stor arbejdsløshed.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Og nu vi er ved arbejdsløshed
 
Helt ærligt - Jeg elsker det. Jeg bliver gladere og gladere hver dag, og det er ikke bare fordi solen skinner, for mærkeligt nok, når jeg slet ikke ud i den, har hele tiden en hel masse andre ting at tage mig til… Og jeg får snakket helt vildt meget med andre mennesker og gjort ting, jeg ellers ikke har haft tid til i årevis, så jeg tror, der er lang tid til jeg evt. begynder at kede mig. Det er nok mere sandsynligt at jeg finder det nødvendigt at begynde at arbejde inden jeg egentlig har lyst til det.
 
Men det er da rart at være savnet. Partnerne havde spurgt Ulrik forleden om jeg ikke snart var træt af at være arbejdsløs, så jeg kunne komme tilbage igen - Ulrik havde sagt: det skal I nok ikke regne med.
 
Og jeg tænker - hvad vil de så sætte mig til, når Ulrik nu har fået mit job? NÅ JO - jeg ved det, de kunne jo give mig det job, de lovede mig i oktober…
 
Men indtil videre vil jeg nyde livet som hjemmegående. Jeg står op hver morgen og laver madpakke til Ulrik. Og jeg vasker op hver dag fordi vores dumme opvaskemaskine er gået i stykker. Og jeg chatter med folk hver dag. Læser bøger hver dag. Laver database hver dag. Ser Skadestuen hver dag - så som I nok kan se, er der nok at rive i.
LÆSER LIGE NU:   Den skal I nok høre om i et senere afsnit - fantastisk bog…
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Og nu vi er ved noget at rive i
 
Jeg var til bestyrelsesmøde i går og er blevet IT-udvalget og INTRO-elev i ejerforeningen - hip hurra!
 ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Og nu vi er ved hip hurra
 
Jeg har fået det tidligere omtalte program, der kan fortælle os alle sammen, hvad vi burde have været (Susan Søgaard = Geni husker I nok)
 
Det vedhæfter jeg også lige. Jeg har snydt lidt og testet en del af jer allerede, og jeg tror i hvert fald Michael E. og Sonnys ego vil have godt af testen, men jeg ved ikke rigtigt, om f.eks. Pelle, Pede, Aslak eller Cille bliver overvældende imponerede. Men Mess bliver i hvert fald også nødt til at prøve - svært at forestille sig eller det modsatte…
 ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Og nu vi er ved det modsatte
Så vil jeg slutte af for i dag, det har alt for meget taget overhånd for mig…
Glæder mig til Ishøj Dyrepark i morgen - elsker bestyrelsesmøder…

SUSANSUSANSUSANSUSANSUSANSUSANSUSANSUSANSUSANSUSANSUSAN

Stive hvaler – 20. maj 2005

Hej alle sammen
 
Så er det weekend - en god en af slagsen håber jeg, I alle sammen får…!!!
 
Siden sidst:
Sidste weekend med pigerne i Ishøj Dyrepark og en hel lang nat i Hundige.
Ingen detaljer (om halve pandalorte til fortæring), men følgende citater kan måske oplyse lidt om stemningen:
 
- Altså, hvis jeg havde pengene, så købte jeg 1½ minut med Nik & Jay
 
- Der var nogen af os, der var hønefulde!
- Ja, men det var ikke os!
 
- Altså, I koger suppe på et brugt ben
 
- Min cowboy den er spændt
 
- Det er jo næsten vejr til at tage bare tæer på
 
- Af alle lorte jeg kender, Susan, så er du den største
 
- Stive hvaler er fandme det mest irriterende, der nogensinde har gået på denne jord
 
- Så Dido og Britney Stiv kan vi godt lide
 
Og så lidt Hit med Sangen/Popstars i Hundige:
- Carlos lærte Camina den sang, han lærte, da han var sæd
 
- Og jeg fodred’ dig med spritfisk…
 
- Hvalen Valborg - Havets troubadour
 
Siden sidst for nyligt:
Vi har fået akvarium i dag. Dvs. jer, der af flittige gæster af huset ved jo nok, at vi har haft et tomt akvarium stående i stuen et helt år, men nu havde vi besluttet, at der skulle fisk i, så Handy-Honk-Ulrik har kæmpet en brav kamp for at designe og sammensætte et slags bord af multiplader og glassten, som så ud som om, det aldrig havde bestilt andet end at stå under det akvarium.¨
 
Så vi drog hjemmefra efter fisk, og som det altid går, når vi er ude at se med DSB, så dummede vi os også i dag. Som regel kommer vi ikke af eller kommer alt for tidligt af, men i dag tog vi det helt forkerte sted hen. Planen var at slå dyrehandel sammen med Ikea, for vi ved jo godt, at der ligger en stor dyrehandel oven på Ikea. Men geografien havde vi ikke styr på - først da vi stod uden for Ikea Taastrup, kom vi i tanke om, at der hvor der er begge dele, og det er jo i Gentofte.
 
Men der er pænt langt fra Taastrup til Gentofte - også selvom Ulrik mente, vi var kørt igennem på vejen (det var Glostrup, så nu efterlyser han et forbud mod at S-togs-stationer må have samme forbogstav) - og nu vi alligevel var der, benyttede vi lejligheden til at få morgenmad og kaffe ad libitum for en 10′er - det kan nemlig godt anbefales i Ikea. Ikke mange andre steder kan man få det til den pris. Og på trods af, vi ikke skulle have noget særligt, lykkedes det os igen at bruge mange penge inden vi fandt en bus tilbage og et tog til Rødovre, da vi så besluttede at finde fisk i Zoo City i stedet.
 
Hjemme med fisk opdagede vi, at akvarium var en lille bitte smule utæt, og det går jo ikke med nyindkøbte fisk, så vi måtte hen i den nærmeste dyrehandel og finde et nyt, men det eneste de havde i samme størrelse som Ulriks mesterværk, var et starter kit, dvs. vi fik alt med af pumpe og filter og lampe og termometer og net og foder og guderne må vide hvad. Men da vi i går købte en ny pumpe til den ringe sum af 250, føles det ret åndet (samt at det blev en noget dyrere dag, end vi egentlig havde forventet), at vi nu har to stk. af alting. Det betyder nok, at det ender med at vi reparerer det utætte akvarium og så har to. Men det betyder også nok, at Ulrik skal have gang i multipladerne igen, for skal de være i samme stue, skal det jo være ens… Og det betyder nok, at han glæder sig meget til at omdanne TV-stuen til byggeplads en gang til.
 
Men det er bare ikke særligt smart at have en stue, der er en byggeplads, og slet ikke for mig. Jeg er - skal jeg sige det ærligt - den mest klodsede person, jeg nogensinde har mødt. Ja, faktisk burde jeg være blind, for det er i hvert fald ikke øjnene, jeg bruger. Jeg går ind i alt, hvis det ikke er på sin faste plads, og nogen gange går jeg også ind i det, der er. Derved har jeg bl.a. fundet ud af, at hjemmet er et langt farligere sted at opholde sig, end på en arbejdsplads, for jeg har i hvert fald fået en ikke helt ubetydelig mængde blå mærker af at være hjemmegående i tre uger.
 
Og sådan - med disse ord - siger jeg farvel
 
Farvel, farvel
 
Kærlig hilsen
Den største lort af alle store lorte!
God weekend – dårlig fod – 290505

Kære alle sammen 
 
Tjah, det er jo godt nok blevet lige lovligt sent at ønske jer en god weekend, især når man tager i betragtning, at mange nok først læser dette mandag morgen… men en hilsen skal I da have, og i dag indeholder hilsenen en update fra Valborg Aquapark.
 
 
AKVARIUM UPDATE
Som ugen er gået, har der været fuld drama i hjemmeakvariet, men lad mig starte med en præsentation af beboerne.
 
Maltjik - en meget grundig og meget grådig sugemalle, der opfører sig yderst arrogant over for de øvrige
Kuul Agent og Kool Intelligent - 2 undercover kuli-ål, der ikke gerne viser sig, men som et hemmeligt politi overvåger Maltjiks arbejde og de andres opførsel
Sushfjob og Bakhtior Gurami - populært kaldet Sus og Bak. Et par Honning-guramier, der slet ikke er så søde, som navnet antyder. Er mest optaget af daglige parringsdanse af timers varighed
Frøde, Frøhlein og Frøstück - 3 stk. skumle, afrikanske sporefrøer (http://akva-net.hjem.myinternet.dk/frog2.htm) med ret forskellige personligheder.
    Frøde ser man aldrig. Han er enspænderen, der bor under varmelegemet. Ingen ved endnu, hvordan            
    han får luft eller hvad han spiser. Et par mistanker har været på banen, men de behandles            
    nedenfor.
    Frøhlein arbejder for diplomatiet i akvariet og hopper frem og tilbage i håber om at bringe de øvrige        
    sammen, men indtil videre uden held. I sin fritid sidder hun i skrædderstilling under en plante og laver        
    bobler.
    Frøstück er ved første øjekast den mest udadvendte af de tre, men studerer man ham nærmere, går det op
    for en, at den eneste grund til at han altid er synlig er at den frie side af akvariet kan han bruge som spejl,
    og der står han dagen lang og gør kur til sig selv. Frøstück er med andre ord en af de få domesticerede frøer,
    der lider af narcissisme
Emma, Mathias, Mathilde, Lukas, Laura og Magnus - Naturbørnehaven. 30 neonfisk, der med de seks hyppigste navne blandt små børn i øjeblikket ikke adskiller sig væsentligt fra enhver anden børnehave bortset fra, at her er der ingen skabe at skrive deres navne på
Hanne, Vibeke, Mona, Kirsten, Anne, Else, Karen, Morten og Jeppe. De første 8 er de fastansatte pædagoger i naturbørnehaven, Jeppe er vikar. Tilsammen udgør de en stime på 9 røde Rio Tetraer. Nogle vil hævde, at det er lovligt mange pædagoger til 30 fisk, men jeg kan kun sige - det er en farlig verden dernede! (Og om lidt vil jeg påpege, at pædagoger måske i virkeligheden er dem, der skal passes på.
 
I den forløbne uge har vi bl.a. overværet en vaskeægte live performance af Nik og Jays drama om den stakkels, stakkels pige, som alt går så grueligt galt for, men så ender det alligevel godt. Og alle der har siddet og fulgt spændte med i Boogies og Rund Funks Nik og Jay besøg ved godt, at den virkelige historie slet ikke ender godt, og det gjorde denne heller ikke.
 
Tidligt på ugen besluttede pædagogen Malene at tage sit eget liv i pumpen (= hun sad fast med halen i guderne må vide hvor mange timer), men det blev opdaget og hun blev indlagt på intensiv (= en plastikmeljævner blev sænket ned i akvariet, så hun kunne svømme rundt der). Men hvad der indtil denne dag havde været aldeles ukendt for offentligheden, nemlig at Bakhtior i lang, lang tid - ja, måske hele sit liv - havde været alvorligt glad for hende, så nu så man ham hvert minut stå med næsen op mod plastikken som hun lå derinde i sin respirator med drop alle vegne. Dag og nat vogtede han over hende og til sidst nok blev hun frisk nok til at blive lukket ud i verden igen. Bak strålede, men mere end et flygtigt blik kom der ikke i hans retning - hun turde ikke tro på det. Og desværre kan terapibehandlingen ikke have været tilstrækkelig, for i hvert fald tog det hende ikke mange timer at gentage sin handling fra dagene før, og denne gang lykkedes det hende virkelig, så denne uge har også budt på en Tetra-begravelse (og endda mere end en…!)
For hvad værre var, så har det vist sig, at der blandt beboerne er en Tetra-seriemorder. Først troede vi, at flere gentog Malenes succes i pumpen, men ved nærmere CrimeSceneInvestigation (I’m loving it - og jeg har bare den bedste kæreste fordi han bruger vores penge på at komme hjem med stadig flere CSI-afsnit til mig) fortalte beviserne, at de næste to fisk, der sad døde i pumpen, var iscenesat. Det tredje offer havde nemlig nået at flygte, og var stadig i live, så vi kunne forhøre og udføre en medicinsk undersøgelse, der viste af nogen havde taget en stor bid af dens mave. Det var en stor hjælp for opklaringsarbejdet, men desværre mistede vi hende under operationen. Til gengæld fandt vi ud af, at det høje dødstal blandt tetraerne ene og alene skyldes at der er en tetra-morder på spil og blandt de top mistænkte er naturligvis frøerne. Jeg vil næsten sætte penge på, at vi skal se mest i retning af excentrikeren Frøde, der er nok en grund til, at han ikke viser sig så ofte.
 

[Frøhstück - ikke under mistanke]
 
Og endelig skal nævnes, at disse sporefrøer tilsyneladende skifter ham eller i hvert fald formår at skabe så meget slim at man af og til kan se en hel frødragt drive rundt på må og få før den bliver grebet af en plante og sidder der og vifter med små vide fødder.
 
Derudover
 
Ugen har på godt og ondt budt på et gensyn med Nils Rune. Jeg VIL IKKE kommentere udfaldet af aftenen, men bare sige til Nils, at jeg frygter lidt at vi muligvis skal mødes igen meget snart og at det muligvis kommer til at involvere rødvin igen. - men derudover var det dødhyggeligt med lidt catching up
 
Så tilbragte jeg (Sammen med Ulrik og Peter Winther) hele dagen i går i Sverige (og hvor er mess når man er der hvor han burde være). Planen var at besøge Lund Domkirke, men det udviklede sig lidt og efter kirken, Kulturen (Friluftmuseum, hvor man næsten får for meget for pengene) og Kafé med fadøl (pas på med det, offentlige toiletter koster kr. 5 pr. gang - godt nok svenske, men…. ) sad vi i et tog mere (og I guder for nogle trælse billetautomater de holder sig) på vej til Helsingborg. Alt i alt en meget kulturel dag, hvor vi så mange historiske bygninger og monumenter, og vi kan med rette sige, at vi har kørt i tog gennem hele øresundsregionen. Dog havde dagen det minus, at jeg var kommet til at iføre mig et par sandaler, der havde stået og samlet støv i skabet i et års tid og det kombineret med varmen fik mine fødder til at hæve en 3-400%så jeg gik gennem Helsingborg, om bord på færgen, om bord på toget, hjem fra stationen, op ad trappen til 4. sal - på BARE FØDDER STR. 51, for mine fødder kunne ikke længere presses ind i sandalerne, al i mens jeg svor at jeg aldrig igen nogensinde skulle gå på mine fødder, men for altid til evig tid fremover skulle skubbes rundt i kørestol.
 
I øvrigt tillykke Allan 
 
 
Det var så alt for denne gang. Håber I alle har haft en fantastisk weekend - vejret kan i hvert fald ikke bebrejdes, hvis I ikke har….
 Så til næste gang….  Susan 
GovikændInfoServiceCenter – 240605
Kære alle sammen
 
Jeg beklager dybt og inderligt, at vikænd-mailen har været ude af drift de sidste par uger. Yderligere må jeg meddele, at den efter al sandsynlighed også holder sommerferie de kommende to fredage. Men jeg kan berolige trofaste læsere med at det bestemt ikke handler om, at jeg allerede er træt af at skrive dem, tværtimod!!!, og når jeg vender tilbage igen, lover jeg at have udtænkt en forfærdelig god undskyldning.
 

Indtil da
 
God Eftermiddag, God Weekend, God Sommer
 
Kærligst
Flue-san 

241105 Ansjos – abrikos / Go røv – Go Vikænd
Kære alle sammen 
(Anvisning til læsning af denne mail: Alt der står med gråt og/eller i parentes kan frit udelades efter lyst og behov)
 
Efter lang tid(s tavshed) og grundet (ikke så få) ændringer i mit liv og planer siden sidst, vil jeg benytte denne govikændmæjl til at forsøge at give (nye og gamle) læsere en lille up date på mit liv. Nogle ved ingenting om, hvad der foregår, nogle ved en del og nogen ved så godt som det meste, men nu kommer det på skrift.
 
Jeg må jo starte med at beklage, at jeg ikke har fået skrevet (et ord) siden vejret var til at opføre sig som smølfen her. Det sidste jeg fik sagt i en govikændmæjl (24. juni 2005) var at jeg lige holdt (et par ugers) ferie fra at skrive, men “når jeg vender tilbage igen, lover jeg at have udtænkt en forfærdelig god undskyldning.”
 
Ja, ha, det kan man godt sige. Først var undskyldningen noget så simpelt som at jeg sent ud på aftenen (- efter at have drukket rødvin i et par timer eller flere) - på dagen for min fødselsdag - lige synes jeg skulle høre et sidste stykke musik (var det mon Britney?) og da jeg et kort sekund var uden opsyn, fik jeg hældt et glas rødvin ud over den bærbare, som er den eneste pc i husstanden, der indeholder alles email-adresser. Det burde kun havde taget et par uger med den reparation, men ikke alle kundeservicemedarbejdere er lige kompetente, så den blev altså sendt det forkerte sted hen og første genfundet efter tre uger, hvorefter det tog yderligere tre uger at få den renset og hentet hjem igen.
 
Ulykkelig uden pc var jeg længe, men i min ulykkelighed og min kedsomhed fik jeg den ide at købe et hus (på Fyn). For at gøre en (meget) lang historie (meget) kort, så ville jeg købe et hus, men købte et andet, og det betyder, at Ulrik og jeg er blevet gårdejere og flytter til Tåsinge engang i januar (dato endnu ikke fastlagt). Det er ikke Valdemar Slot vi har købt, men det snerper derhenad (og er altså bedre end at have købt hele Lolland, selvom nogen af jer mener, at det er samme pris)
 
 
 
 
Til huset følger godt fem tønder land (til byboerne: 26.259 kvm). En stor del af dette er en granskov (vi behøver aldrig mere købe et juletræ), men der er selvfølgelig en stor have med frugttræer, en kæmpe køkkenhave, store hestefolde, kæmpe hønsehus, hestestald (skriver jeg som om jeg nogensinde har været (til) hest(e)), kostald, maskinhus og tilmed en lille sø. Udover de ca. 200 kvm som stuehuset er på, er der desuden et ekstra anneks med en lejlighed på godt 100 kvm.

Men på landet er man jo nødt til at have en bil, så sådan en har vi også købt, og det er da en god motivation til at få taget sig et kørekort. Og hvad angår, hvor pengene skal komme fra, så er der også tænkt på det, men det gider jeg ikke skrive om denne gang, for historien kan nemt blive for lang og kedelig, og det har jo aldrig været meningen med de her mails.
 
 
 
 
Men sådan står det altså til her i dejlige Valby (jeg elsker Valby, og jeg elsker min lejlighed, men jeg kan jo ikke få det hele - er der nogen, der siger). Jeg vil slutte af med at vise jer er par billeder af skilte, som har fået mig til at trække på smilebåndet, samt et par citater fra den virkelige verden, jeg nogen gange kommer ud i.
 
“Jeg tror sku det er noget fis; de har blæst det op til en hel masse.!”
[- kvinde i Metro umiddelbart efter OG OM bomberne i London samt det ekstra beredskab det medførte på danske stationer]
 
                       
 
Endelig vil jeg fortælle, at jeg ELSKER alle de ord, min stavekontrol accepterer, som f.eks. ordet ‘tangloppesoufflé’
 
Jeg ønsker alle en RIGTIG GOD WEEKEND (og håber Aslak bliver låst ud af Skørping)
 
Kærlig hilsen
SusPusStruds AKA DreamBeaver
16. december 2005

Hej alle sammen
 
I erkendelse af, at jeg ikke længere er verdens flittigste govikændskriver, må jeg hellere lægge ud med at ønske alle en rigtig glædelig jul og et formidabelt nytår, [Jeg havde glemt, at ‘formidabelt’ var et ord, men nu hvor jeg husker det igen, vil jeg gerne bruge det rigtigt meget] for I hører nok ikke mere fra mig i år.
 
Veltalenhed i Medierne
Man hører så meget lærerigt i de danske medier. F.eks. kan De Fantastiske 5 fortælle, at “plastik hører til ude i naturen, når man er på picnic” - ja, så tror da pokker, der ikke er mange dyr at finde i Dyrehaven [jvf. mail a 6. juni indeværende år].
 
Og når det kommer til seksuallære, kunne man også komme langt ved at have lyttet til P3 for nogle uger siden, bl.a. at “når man som ung heteroseksuel dyrker ubeskyttet sex, risikerer man at få klamydia, men når man som ung homoseksuel gør det, risikerer man at blive HIV-smittet.” Desuden blev der omtalt en mulighed for helbredelse af HIV-smittede, som altså ikke var lavet for at den skulle bruges som prævention “ligesom fortrydelsespillen!” Det var altså ikke, hvad jeg lærte i 9. klasse!! Man er nok nødt til at overveje sine ord med en vis omhu, når man laver direkte radio og bevæger sig ind på sådanne emner… men det kan selvfølgelig også være, at vedkommende har ment det.
 
Harry Potter vs Ringenes Herre
Der er jo ingen værdig sammenligning. Harry Potter er uendeligt mange gange mere interessant, spændende, uhyggelig, morsom og velkomponeret end den guddommeligt langtrukne Ringenes Herre nogensinde har været i nærheden af!!! Ringenes Herre har flotte billeder, men det har Harry Potter også. Og det nyeste skud på stammen af HP vil jeg hellere se 5000 gange i træk, end jeg gider at se Ringenes Herre 5 gange mere i løbet af hele mit liv.
 
Transparant and Glass-like
Forleden var jeg et sted sammen med Gorm kendt fra TV [er der i øvrigt nogen, der kort kan fortælle, hvad Gorm & Gregers egentlig var for at program, når jeg prøver at huske det, er det eneste billede jeg får frem på nethinden et af min farmors stue fra da jeg vel var 8-10 år]. Det gider jeg ikke fortælle en masse om, men tror I ikke, at manden sagde, at jeg nok inderst inde allerhelst ville være husmor!!
 
Lykken Er Livet Uden Naboer
Vi har meget mærkelige naboer her i Valby. Søde, men mærkelige. Det er der ikke noget nyt i, men den seneste måneds tid har deres været en livlig palaver i bestyrelsen [som jeg jo er med i] omkring en dreng fra femte sal, nemlig Viktor. Viktor laver ballade. Og nogle gange laver Viktor ballade sammen med en kammerat. Senest har de hældt ris ud i sandkassen i haven og er blevet grebet på fersk gerning af en fra bestyrelsens koner. Viktors forældre har derfor forbudt Viktor at have kammerater med hjem. De har også forbudt Viktor at opholde sig i haven overhovedet. Tilmed har de sørget for at der er blevet ryddet op i haven. Men bestyrelsen er ikke tilfreds. De fleste mener ikke, at der er ryddet nok op, fordi al sandet i sandkassen ikke er blevet skiftet [som om nogen skal lege med noget som helst sand i haven de næste 4-5 måneder]. De vil gå til ejendomsadministratoren for at høre om, hvilke rettigheder vi har i bestyrelsen med henblik på at få det gjort og så sende Viktors forældre en regning. De forsøger at lægge krise-bestyrelses-møder ind fredag aften kl. 20.00 - og så i december måned!!
 
Heldigvis for Viktors mor og far går en stor del af bestyrelsen også til julefrokoster, så krisemøder er ikke blevet en realitet. Til gengæld har debatten fløjet flittigt over email. Personligt har jeg holdt mig ude af den, fordi jeg synes den var latterlig, men forleden blev der på det kraftigste antydet, at det var for dårligt, at ikke alle i bestyrelsen havde tilkendegivet deres mening, så det gjorde jeg. Jeg gjorde dog mit bedste for ikke direkte at nævne, at jeg synes det var mest synd for Viktor, at han har forældre, der uanset årsagen, har valgt, at han skal bo i en lille lejlighed på 5. sal i en ejerforening, hvor bestyrelsen har valgt, at haven skal være én stor legeplads for tre-årige, og at hverken større børn eller voksne helst skal opholde sig der, for tænkt, hvis nogen som Viktor laver rod, eller at en voksen person kan finde på at ryge i haven! Jeg sagde bare, at det kunne jo tænkes, at der ikke var mere i historien, end at Viktor er 12 år og keder sig nogen gange. Jeg nævnte heller ikke noget om, at stort set resten af bestyrelsen selv har børn, og at bare fordi de børn lige nu er 0-5 år, betyder det ikke, at deres børn ikke en dag bliver 12 år og laver ualmindeligt stupide ting. Jeg ved ikke, om mit bedste i det her tilfælde var godt nok til at kamouflere min holdning, men i hvert fald blev det næste indlæg i debatten skrevet af min nabo Mads, [som vi altså i øvrigt har et fint forhold til] der erklærede, at den dårligste form for kommunikation i hele verden er email, så nu skulle der ikke tales mere om den sag før vi har møde igen i januar! - Jeg burde have vist det, dengang bestyrelsen lavede 25 regler for at have et kaninbur i haven!
 
JEG GLÆDER MIG TIL IKKE AT HAVE NABOER!   
 
Det er ikke fordi jeg er nogen specielt støjende person i nabosammenhænd, men jeg glæder mig virkelig meget til, at selv hvis det virkelig skulle komme over mig at råbe og skrige eller spille super højt musik [på hvad - min bærbare?!] så kan jeg gøre det uden at nogen blander sig, og jeg behøver heller ikke længere blive blandet ind i, hvad nogen naboer gør, der generer andre naboer…
 
Gode mennesker-dårlige mennesker
Gode mennesker kaster perler for svin
Dårlige mennesker kaster perler på svin
 
Skarpe Skuffer
Afslutningsvist vil jeg så være et dårligt menneske og fortælle lidt om, hvordan jeg ikke holder mig for god til i særlige tilfælde at fryde mig, når noget knapt så pænt bliver sagt om andre, og slet ikke når det hele falder tilbage til et sted, som jeg ikke har så meget sympati for!
 
I går var vi til lidt julehygge hos vores største kunder der jo alle er tidligere kolleger i en unavngiven virksomhed [og det var stort set alle andre til stede også]. Denne virksomhed har netop ansat to nye medarbejdere [Tror da pokker i det tempo medarbejderne forsvinder i]. Da snakken faldt på disse to, fik de hver især følgende kommentar med på vejen: Nr. 1: “Der har de godt nok gjort en dårlig handel, vi fyrede X i…” og Nr. 2: “Nå, jamen X har jo heller aldrig været den skarpeste kniv i skuffen!”
 
Det synes jeg var sjovt - og rart at høre at de dårlige beslutningers tid for nogen aldrig stopper.
 
Soon, Amy, Soon! Snart vil jeg tage mig sammen til at få lavet den hjemmeside - ligesom alle andre normale mennesker har taget sig sammen til - så mkan jeg skrive der i stedet for at plage uskyldige menneskers indbakker med store mails.
 
Det bedste og det værste
Cold Case er det bedste i verden, hvis I spørger fra torsdage formiddage og frem til onsdage aftener kl. 22. I tidsrummet i mellem er Cold Case det VÆRSTE i hele verden. Til gengæld er CSI aldrig det værste. Her er en scene, jeg holder meget af:
 
EXT. BUSY SIDEWALK - DAY]

(CASSIE is back out on the street.  GRISSOM is with her carrying her shopping
cart to the sidewalk.  He puts it down as CASSIE starts rummaging through the
sidewalk garbage bins.)

GRISSOM:  I’m sorry about your sister, Cassie.

CASSIE JAMES:  The dead don’t bleed.

GRISSOM:  True. Death does have some advantages.  Would you like me to help you
get in a shelter?

CASSIE JAMES:  No, I would need a shelter from a shelter.  No, no, no. Out here,
I can hunt and I can range and I can find the things that I need out here.  I
mean, you never know what you need until you find it.

GRISSOM:  Or until you lose it.

CASSIE JAMES:  I mean, all we are is what we try to get rid of.  Fat and
newspapers and loneliness and cat food cans.  And there are going-away people
and there are left-behind people but, you know, everybody’s secrets …
everybody’s secrets are the same.

GRISSOM:  Were your and your sister’s secrets the same?

CASSIE JAMES:  My sister didn’t have secrets.  Her secrets had her.  That… I
told you I didn’t … I don’t know.  I mean, you know, y-y-you-you can pick
through a million lives and never have one of your own.

GRISSOM:  Looking for things, analyzing them … trying to figure out the world
– that’s a life.

CASSIE JAMES:  You never know what you need until you find it.  And the next
thing I find it might be the thing that changes everything.

GRISSOM:  What will you do when you find it?

CASSIE JAMES:  Sleep … the most perfect sleep.

(GRISSOM stops walking and watches CASSIE continue on ahead of him pulling her
cart behind her.  She’s muttering to herself … continuing on with her life.)
 
TAK FOR NU - FARVEL
 
SUSPUSSTRUDS - kvinden der åbenbart har for meget tid til at se TV - lister af for denne gang