Kortere sagt: jeg har fået nok af at sidde og glo ind i væggen og trække mig selv i håret.

Et glimrende sted at starte er at tage hul på sine forsømte studier der ligger og skriger ‘hvorfor har du forladt os??’, så i dag har jeg lavet fem afleveringsopgaver. De sidste to uger har jeg lavet mere end hele sidste år, så nu må vi håbe det varer ved. Det føles nemlig meget rart.

Siden sidst:

Jeg bestod den der frygtelige eksamen i januar, og det var en meget stor sejr for mig. Det havde så måske ikke gjort nogen forskel, om jeg var taget med til den nytårsfest, jeg desværre måtte melde afbud til, for der var ikke en eneste, der dumpede den her eksamen. Personligt synes jeg, det er lidt sært, når mere end halvdelen gjorde det sidste år, men det er sikkert bare vores underviser, der ikke gider at holde reeksamen til sommer, og det klager jeg da bestemt ikke over.

Jeg var selvfølgelig meget begejstret over at høre, at det har været en meget trist nytårsaften, fordi jeg ikke kom. Jeg tror selvfølgelig på, når Helle siger, at det var svært at finde stemningen uden mig .
 
Det har så åbenbart heller ikke gjort nogen større skade, at den der husalf invaderede lejligheden i en uges tid midt i læsningen. Det er gået godt med begge af hver vores eksaminer, så måske vi simpelthen skulle overveje altid at anskaffe sådan en i eksamensperioderne. Tror nu nok, hvis det skal være fair, at jeg må bøje mig og lade en pige flytte ind næste gang. Medmindre selvfølgelig vi bare får en af hver.

Skulle der sidde nogen derude, der føler, de har kvalifikationerne i orden, er de velkomne til at sende en ansøgning her til Strandvejen. Mærk kuverten ‘husalf’! Skulle nogen være interesserede i at vide hvilke krav, der bliver stillet til husalfe her i firmaet, så skulle de se billederne af ham, vi har nu, der kan man nok få en ide!

I den her uge har de to største succeshistorier været at møde stripperprinsen Daniel og at få nogen til at tude. Det er meget mere succes, end det lyder til. Normalt er det ikke det bedste at få nogen til at tude, men under de rette omstændigheder er det ret godt, så jeg blev lidt glad over at høre det, også selv om det først var på side 85.

Og hvad angår Daniel, så vidste jeg ikke, han arbejdede i den boghandel, jeg tilfældigt kom ind i, men når man nu er så addicted til bøger som mig, så sker der et eller andet i hovedet på en, når man får stukket en seddel op under næsen, at hvis man nu bare stiller bøgerne til side, får man dem billigere - 50% er eddermandme meget!!!!

I går da jeg sad og lavede opgaver, og der kom kedelige ting ind ad brevsprækken, råbte jeg efter posten, om han ikke kunne komme med noget ordentligt. Det svarede han ikke på, men løb bare op ad trappen. Det er meget kedelige postbude vi har her på Østerbro…

De der fester:

Lidt er det jo blevet til trods alt. Bos fest fortalte mig, at jeg er en omvandrende katastrofe. Jeg var den første der hældte rødvin på gulvet, og senere tabte jeg en middag fordi jeg havde glemt Turgenjev og nok bare var lidt påståelig - øv!

Lones seneste bøssebrunch fortalte mig, at jeg er voldsomt dårlig til ‘gæt og grimasser’, til gengæld er det smart at være på hold med Peter, for han er den eneste der kan læse, hvad han selv har skrevet, så de point fik vi da.

Prema og Pedes fest lærte jeg ikke så meget af, men Thomas så fantastisk ud i mine netstrømper, og jeg er spændt på at se de billeder, jeg ikke selv har taget.

Vores egen brunch handlede mest om bananer, men den var meget lærerig. Siden har jeg faktisk gjort en masse ting som jeg ikke tør, og det har vist sig, at det ikke har ændret mit liv det fjerneste, så det er nok ikke så farligt. Dvs. jo, jeg tror faktisk jeg er blevet mere glad af det, så det kan godt anbefales! Næste gang jeg ser Andrew, tror jeg, jeg vil vælte hans glas, før han selv kan nå det!

Selvdestruktion: 

Forleden opdagede jeg lidt ved et tilfælde at der manglede nogle numre i min mobiltelefonbog. Det tog mig ikke mange sekunder at få en mistanke om, hvem der stod bag, men det viste sig at være helt ubegrundet, så jeg beklager selvfølgelig meget beskyldningen.

Det viste sig - og det vidste jeg virkelig ikke - at ‘nogle menneskers telefonnumre selvdestruerer når det er tid…’! Kan man mon overføre det til ens hjerne, at tankerne selvdestrueres, når de har været der længe nok? 

Mumij Troll:

Jeg har fornemmet, at der er nogle der har undret sig lidt over, hvorfor jeg ikke var der, hvor de var i tirsdags. Det er der mange gode grunde til. Jeg kan skrive et par stykker og så vælger i bare den, I helst vil tro på.

1. Jeg er en meget flittig studerende - dog uden rygrad - der hellere ville sidde hjemme og lave syntaksopgaver og være frisk til dagen efter og som udmærket godt ved, at tager jeg først af sted, kommer jeg aldrig hjem igen!!! 
2. Det slog fuldstændig benene væk under mig da Nicolai begyndte at fable om MT release party på Grønland. Det forvirrede mig så meget, at jeg måtte blive i min seng i tre dage, og da jeg kom over det, blev jeg fornærmet over altid at være den sidste, der får noget at vide. I betragtning af at jeg bor i en Grønlænder-ghetto, skal jeg da vide sådan noget!!! 
3. Jeg krummer stadig tæer fra sidste koncert!!!
4. Jeg ofrede mine egne interesser for at Pelle ikke allerede skulle have nye briller igen!!!! 
5. Jeg tror i virkeligheden ikke MT eksisterer, det er alt sammen et sindrigt scam der er lavet for at narre penge ud af russiskstuderende og i bedste fald også deres venner og bekendte.

Men det lader til at jeg burde have været der. Nu har jeg hørt lidt forskellige variationer af, hvad der foregik på caféen efter koncerten, og det kunne godt lyde som om, at jeg ville have opført mig mægtig pinligt igen. Der var nogle ting som Pelle lidt fortiede da han fortalte sin version…

Undskyld forstyrrelsen!!

Jeg fik ringet til ikke så få af jer i går i min desperate søgen efter en bestemt målgruppe. Ved godt, det var lidt underligt, men det var en opgave med meget dårlige udsigter. Tak for hjælpen til alle dem, jeg fik forstyrret. Faktisk blev problemet løst, da jeg fandt en tilfældig ung kvinde på Amager, der levede op til kravene. Jeg må have lydt meget desperat, for hun endte med at aflyse en aftale, hun ellers havde, for at hjælpe mig.

Mit arbejde er lidt skadeligt. Ud over en spirende tinitus, kommer man altså også til at sige dumme ting nogen gange, som den dag jeg spurgte en meget værdig og autoritær mand fra et unavngivet ministerium: ‘Så skal jeg lige høre, om du har en kone eller samlejer?….’

Susan, den dårlige ven:

Jeg ved godt jeg har været et paphoved over for rigtig mange mennesker rigtig længe, men det kommer altså til at tage lidt tid at gøre det hele godt igen, hvis det nogensinde overhovedet er muligt. Undskyld, til alle dem jeg har trådt over tæerne, eller hvad jeg ellers har præsteret.

Jeg har virkelig dårlig samvittighed over for mange både her og der.

Først og fremmest vil jeg tage mig sammen til at svare alle dem i Tashkent, der har skrevet forgæves i månedsvis. Min ven Dale skrev til mig en dag, at han var tilbage i UZ og derfor nok ikke ville være så meget på, for det var meget besværligt - som om jeg ikke vidste det - og meget dyrere end i USA.

Det er netop årsagen til, at min tyngede samvittighed her er særligt stor. Jeg kan ikke lade være med at forestille mig de her stakkels mennesker derovre, der sparer sammen for at kunne gå på Internetcafé og tjekke, og så er jeg bare for doven til at svare i flere måneder, så de går forgæves gang på gang. Dumme Susan! Sabina har tilmed sendt en meget fin gave derovrefra, som jeg fik med posten en dag, så jeg må virkelig have taget mig sammen til skrive…

Miscellaneous:

‘Det er som at gå til jobsamtale, når man er overkvalificeret, men ikke helt har lyst til jobbet’ - har sjældent hørt en mere passende sammenligning, tak!!

‘Jeg kan ikke forstå, du er blevet københavner, du har da altid været sådan en naturfreak!’ - fik jeg at vide forleden. Det sjoveste ved den kommentar er, at den er baseret på at løbe hjemmefra og bo ude i en skov og selv tro på, man ikke ville blive fundet.

Fødselsdage:

• Tillykke Matias med i går - vi ses på lørdag…
• Tillykke søde Mor med i dag!
• Kenneth: Jeg har allerede sagt tillykke til dig på 3-4 forskellige måder i dag så du må får kun et lillebitte et….
• Stine: Det var lidt usselt med kun en sms, men det var jo en søndag, prøver lige at gøre det lidt bedre her, så den er til dig
• Peterkrabbe: Du ved godt, at jeg ikke glemte datoen, men jeg er godt nok ked af at have smidt kortet væk, jeg forstår det stadig ikke…
• Anders: UNDSKYLD - jeg har ret dårlig samvittighed over at stå og love højt og helligt at tage til Polen på din fødselsdag, og så når dagen kommer, sender jeg ikke så meget som en e-mail… Jeg skammer mig dybt og inderligt og lover aldrig mere at love sådan noget. Jeg tror det er min gamle Polensforbandelse der hviler over mig, uanset hvad jeg gør, kommer jeg aldrig til Polen, der vil altid komme noget i vejen. Indtil videre er mine eneste polske erfaringer et skakspil og en gammel vandrehistorie om en polsk cykeltyv.
   

FYN:
 
Jeg kommer højst sandsynligt til Fyn i weekenden efter lang tids fravær. Nu skal jeg blandt andet se, om Heidi er så tyk, som hun prøver at bilde mig ind - Jeg vil meget gerne se nogle af jer. Mine egne forestillinger går i retning af, at Peter, Kasper og Co. finder plads til mig fredag, og Nicolai og Stine kan dele mig søndag. Men det er bare mine tanker, hvis I vil se mig, må I lægge billet ind, men hele lørdagen er vist besat.

Sig til - først til mølle får mest Susan!       

Nu vil jeg til at slutte af så jeg kan forberede mig lidt mentalt på hvad aftenen vil bringe. Kommer Daniel mon med de bøger? Har Lone mon købt en tandbørste til mig? Kan vi lade være med at lave rødvins-maraton som sidst? Laver Craig mon aftensmad? Skal man tage kamera med bare for en sikkerheds skyld? Hvem mon klæder sig ud? Hvem ringer vi mon til? (Bo, du skal nok slippe denne gang )

Til sidst bringer jeg lige lidt personlige hilsener og informationer:
 

• Kenneth (ØI): Jeg er meget ked af, at jeg slog dig, men kan du ikke bare give Aslak skylden? Han var trods alt min studievejleder, så jeg skal jo gøre hvad han siger. Nu, hvor vi skal være kolleger, er vi nødt til at være gode venner…
• Helle: Vi sku jo noget du ved…!
• Bo: Hvis ikke på søndag, hvornår så…?
• Grethe: Hvordan virkede søsygepillerne?
• Wolfgramm: Hvad er nu det???? Jeg vil også vide det!
• Erik: Nu skriver du noget om problemer med modem og billeder og et udviklingshæmmet Grønland. Lone og jeg kan jo nogle ting med billeder, så hvis du er interesseret, kan vi da hurtigt lige lave en baggrund med isbjørne og isbjerge som vi kan putte dig ind på. Så kan du sende dem til dine venner og bekendte - det opdager de aldrig. Vi kan evt. give dig en hue på, så ser de slet ikke den øvrige påklædning. Var det noget? Håber ellers du kan holde varmen. 
• Ulrich: Jeg skal nok ringe. 
• Nils M: Endelig en aftale. Laver du mad til mig?
• Pede: Hvis du siger, man skal lave rigelig mad, skulle man da tro, du ville have noget af den… Der var rigeligt, vi måtte trille Bo hjem til Frederiksberg, fordi han blev tvunget til at spise både din og Bjarnes portion.
• Kusine Katrine: Nu har du lovet, så skal han også være der…
• Kasper: Det er da ellers ikke fordi din net-aktivitet er steget, som du snakkede om sidst…
• Lotte: Undrer du dig stadig???

Et lille citat:
 
“Life does not cease to be funny when people die any more than it ceases to be serious when people laugh” - George Bernard Shaw

15. marts 2002
GOWIKÆND!
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Det er pissekoldt, men solen skinner så …
 
Susans liv

I dag:

I dag vil jeg bage en kage og lave syntaktisk analyse
 
I nat:

I nat ringede Mikkel Hecht Hansen og Martin og prøvede at overbevise mig om, at jeg skulle stå op og få tøj på og tage dem med i slavisk bar, og de skulle nok hente mig og få mig hjem igen og at det omtrent var min sidste chance nogensinde for at holde fest med dem! Ok så, men jeg gjorde det ikke, og nu er jeg spændt på om jeg nogensinde får det tilbud igen!
 
I morgen:

Masser af oversættelser og så noget med en Kusine Katrine, jeg er helt spændt
 
Søndag:

Fodre ænder og svaner og ellers endnu flere oversættelser  
 
Sidste weekend:

En tur på hovedøen. Torsdag ville jeg gå en lille tur og fandt ud af, at det faktisk er muligt at gå fra mine forældres til mine morforældres hus uden at bruge vejen overhovedet. Her i denne regntid kræver det dog nogle omveje, når man ikke har gummistøvler på, men det lykkedes på kun tre timer - det tager et kvarter på cykel! Undervejs fik jeg da skræmt livet af nogle harer og rådyr, og når jeg blev rigtig bange ude i de store skove, havde jeg kontakt med omverdenen via sms og Kenneth. Da jeg endelig nåede frem efter min lange og farefulde færd gennem lidt af hvert af marker og skove og grusgrave, var min mormor og morfar der slet ikke. Så sidder man der og føler sig lidt dum, men de kom heldigvis ret hurtigt, havde vist bare gået lidt rundt med hunden.

Fredag på Paddy’s (hvilket der ikke længere er noget der hedder, men vi mødtes da alligevel) med Stine. Hun gik fra mig, og jeg blev overfaldet af tre soldaterdrenge, der underholdt med historier fra Bosnien, indtil jeg blev reddet af Kasper med Steen-hår. Kasper og Allan tog mig med til Fabersgade, hvor de prøvede at omdanne lejligheden til en moderne udgave af kollektivet. Vi spillede kort og terninger med samme entusiasme som for otte år siden - dvs. jeg drak stadig Laila-tåre - og byggede et smukt, smukt dåsetårn. Ulrich kom, og jeg tror han blev personlig, for jeg skulle i hvert fald pludselig drikke meget.

Stak af fra dem og vadede ind på Arkaden for at mødes med soldaterne, som jeg havde sms’et med hele aftenen. Havnede i en lejlighed på Nyborgvej, men så sjove var de heller ikke, så dem gik jeg også fra. I den tid jeg havde været væk, var jeg blevet bombarderet med sms’er fra Allan og Ulrich der ville have jeg skulle komme tilbage. Ok så, det gør jeg, men der var alligevel langt at gå, så jeg kom til - det er nu min mor ikke skal læse videre - at køre med en vildt fremmed mand, der heldigvis bare kørte mig hjem til Allan. Jeg troede selv, at jeg var holdt op med at opføre mig så dumt efter Uz, men åbenbart ikke. Tror nok jeg kaglede en del hjemme hos Allan og på et tidspunkt har jeg mistet en ring - så vær lige lidt varsom med støvsugeren derovre! Vågnede op i den her vandseng, og så ringede mine forældre og mente, det var på tide, jeg kom hjem. Fair nok - jeg blev hentet for at blive kørt til Andebølle!!!
 
JA, det er langt væk. Der ventede Grethe og Morten, en masse gæster og de lam jeg skulle kønsbestemme. Ved stadig ikke, hvorfor min bror mener, at jeg skulle være mere kvalificeret til at kønsbestemme lam end nogen anden i det selskab! Jeg havde det ikke rigtig godt og var mest til kaffe og cola, men det var ganske fornøjeligt alligevel - der blev i hvert fald snakket en masse bryllup, men slet ikke noget om nogen polterabend. Jeg glemte tilmed at jeg skulle hilse Morten fra Kasper fordi Morten vist engang har lavet hans ben! Hvordan fanden har de nogensinde fundet ud af det? Meget mystisk, men du må godt lige hilse videre, Grethe! De har fuldstændig åndssvagt meget plads, men også nok at lave det næste lange stykke tid - held og lykke og god fornøjelse! Jeg går ud fra, at hvis jeg nogensinde bliver hjemløs, kan jeg vist godt få et hjørne af laden?
 
Jeg blev hentet igen og er sikkert gået glip af en masse sjov senere, men jeg skulle jo til min fætters - desværre ikke 30′års - fødselsdag.

Det var en …… oplevelse. Det blev slået helt fast at min familie er bindegal. Min morfar f.eks. har ikke bare vist sig at være bøsse - undskyld mormor, nu afslører jeg det - men han kan kun tale sjofelt. De gik mere op i, at der manglede rullepølse, end sundt er. Min morbror Allan har åbenbart været et meget forsømt barn. Hvor min mor og hendes to andre søskende har nogenlunde fælles barndomserindringer, er Allan vist vokset op et helt andet sted. På et tidspunkt fik jeg lidt mistanke om, om han har boet i garagen. På den anden side, så ved jeg ikke hvem der ellers hjalp Frank og Preben med at pine mig så meget i min barndom. Men stakkels, stakkels Allan har aldrig fået nogen cykel, og han har aldrig lært at bede aftenbøn. Det tæller så heller ikke til nogens fordel, at de valgte at gå ud og spille fodbold langt efter mørkets frembrud. Det viste sig, at Emil alligevel deres baghave for at være et stadion oplyst af Føtex. Det var en hård kamp. Mattias og Allan klynkede og pustede stadig fire timer senere, mens Christian derimod valgte fluks at springe i et tog til København. Gad vide om vi nogensinde ser ham igen?     
 
Endelig søndag tog hele familien til loppemarked i Davinde. Jeg har aldrig set noget lignende. Man skulle tro, at der var et eneste årligt loppemarked på Fyn, som alle skal med til, så mange var der. I lang tid var det ikke særligt sjovt for man kunne slet ikke komme til, til gengæld kunne man bruge en masse tid på at finde hinanden. Jeg fandt bøger og så var jeg glad. Mange bøger til ingen penge, og jeg synes jo, det var vildt billigt, men da først min morfar kom til, så blev det rigtigt billigt. Han er bare hård. Jeg fik en sort affaldssæk fyldt op med bøger for kun fyrre kroner - som morfar tilmed betalte. I den sæk var der blandt andet en bog, som er fuldstændig umulig at opdrive, så det var en god forretning. I det hele taget var det loppemarked en fin forretning, hver gang jeg fandt noget jeg ville have, kom der noget familie og betalte for mig. Det har sine fordele stadig at blive regnet som lille og fattig og hjælpeløs. Jeg tror først det stopper den dag, jeg holder op med at gå i skole, men så jeg skal jeg jo sikkert forsørge hele klanen.
 
Hjemme i storbyen igen havnede jeg i et tog med en ganske underholdende chauffør, der kommenterede hver eneste station. Det var meget sjovt at se som nogen folk virkelig anstrengte sig for ikke at synes det var sjovt. Da jeg steg af, hang han ud af vinduet og sagde: ‘jeg ville egentlig ønske jer god weekend, men den er desværre forbi, så det kan jeg ikke’. Det er den eneste gang, jeg nogensinde har oplevet folk sige ‘tak for turen’ efter at have kørt i S-tog.

Dengang i gymnasiet:

Forleden da jeg selvfølgelig ledte efter noget helt andet, faldt jeg over gamle opgaver. Jeg har gået rundt her i årevis og prøvet at skjule, at min hjerne faktisk er matematisk - det er jo ikke så velanset, når man er sprogstuderende - men det er bare påfaldende som mine matematik- og kemiopgaver er meget bedre end noget andet, jeg har lavet. Jeg kan så trøste mig med, at når jeg sidder og kigger på dem nu, fatter jeg ikke en bønne af hvad jeg har foretaget mig, og Michaels påstand om, at jeg nok bare har skrevet af, kunne som sådan være meget rigtigt. Til gengæld fandt jeg en dansk stil, som jeg i hvert fald ikke selv har lavet, for der står Solvejg på. Jeg kan egentlig godt huske nu, at jeg i 1.g lånte Tanja og Solvejgs stile, hvis de havde skrevet dem først på Midtfyns, og de fik altid bedre karakterer, end jeg gjorde for det samme, så jeg begyndte at skrive mine stile selv. Og det var faktisk sjovt. Jeg har netop genlæst min syv sider lange danske stil om min angst for rivejern… jo, den er god nok, de skræmmer mig meget. Det sjoveste ved de stile, jeg fandt er ikke, hvad jeg selv har skrevet, men mine læreres kommentarer. F.eks.: ”Det er nok sådan en stil, hvor to censorer ville kunne give henholdsvis 6 og 11 alt afhængig af fagopfattelse. Jeg hælder mest til 11. Faktisk synes jeg det er ret genialt - en sund reaktion på et lettere kedsommeligt stilesæt!”
 
Favoritten er jo klart min engelsklærer Inger Juncker, men hun var jo blandt andet udsat for en lang og gribende beretning om at spise skumbananer på Englandsfærgen. Nogle af hendes kommentarer:
 
- Susan, it has become an urgent desire for me to see and eat a marshmallow banana. Have you any left? Excellent work!

- Even if I am a former guidance counsellor who have given long sermons about the importance of establishing careers and independent lifestyles, I can appreciate your (anarchist) attempts of explanations of why young intelligent people become Moonies or Hara Krishnas. You need to check your revolutionary grammar!
 
- Did you almost enjoy writing it? I did reading it.
 
- Susan, you really are someone special! Write me a letter in 30 years(?)
 
Og endelig, den allersidste aflevering efter tre år, en enkelt side, hvor havde bestræbt mig på at lave så mange fejl som overhovedet muligt:
 
- Jeg har sjældent givet et mere helhjertet 13-tal. Kun ca. 80 betydningsfulde fejl og mange gode ideer til løsninger, Fortsæt blot på samme vis, og du vil snart være helt 2-sproget. I have been - and still am - proud to be your teacher and mentor. 
 
 
… Jeg bør næsten sende et brev en dag, men det kan godt være jeg ikke skal skrive, hvad jeg studerer nu!
 
Afslutningsvist:

Det går fint nok med mig og være modig, men det gør ikke den fjerneste forskel - SÅ GØR DET BARE!!
 
Jeg har læst et sted at en gennemsnitsamerikaner tager 8-10.000 skridt hver dag. Det virker ret abstrakt, men jeg lavede lige et forsøg. Der er ca. 1000 af mine skridt fra KUA til Amager Centret, dvs. at 10.000 ikke er særligt meget, håber at vi alle sammen gennemsnitligt tager flere end det.
 
I Holmbladsgade ligger en fiskehandler, og selv om jeg er kommet der meget, har jeg aldrig før lagt mærke til at der står ‘Alt i fisk siden 1902!’ Det kan da vist betyde lidt af hvert. Der er mange betydninger, jeg ikke håber det har!
 
Det var nogenlunde hvad jeg lige havde på hjerte i dag. Nu skal jeg til KUA og finde en, der hedder Sanne og købe en dødssyg samfundsfag-bog, og så skal der ellers laves mange opgaver. Når nu alternativet er, at hvis jeg ikke får dem lavet og afleveret, bliver jeg sendt til den ondeste dræbereksamen, så mon ikke jeg godt kan tage mig sammen til det og så nærmest få kastet et kvart årsværk i nakken!
 
Personlige:

• Wolfgramm: Endelig fik du det sagt, tillykke, tillykke, tillykke. det glæder mig meget at du er så glad!
• … Til alle andre: Så må I godt liiiige holde en pause med det der med at få børn, nu begynder det altså at tage rimelig meget overhånd. I er bare vildt ansvarlige og voksne og jeg ringer stadig til min mor hver måned og låner penge, det går altså ud over min selvtillid!!!
• Ulrich: jeg ledte efter dig i søndags, er sikker på jeg var med det rigtige tog, men de tre forreste vogne fandt jeg dig ikke i.
• Lotte: Jeg tror nok jeg gør, hvis jeg ikke er død inden…
• Kasper/Allan: Det var dejligt at se jer, men jeg ved nu ikke helt med den 29. det er jo dæleme snart.
• Nico: Søde, søde Nicolai, jeg er meget ked af at I blev sprunget over denne gang, men jeg kunne ikke nå det hele og var nødt til at tænke på, at sidst var det kun jer. jeg besøgte. Jeg lover at kommer snart igen og få jer med.
• Allan/Ann: God bedring

27. marts 2002
GOD PÅSKE!
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Mailen her har ikke helt den sædvanlige standard, men jeg har netop pakket min taske færdig og er ved søge i eksil i Bos lejlighed.
 
Tak for sidst til alle dem jeg var sammen med torsdag, fredag og lørdag, det var dejligt, det var sjovt.
 
Tak for besøget Stine, altid en fornøjelse at have dig,
 
Martin: undskyld jeg var så træt til din fødselsdag
 
PeterKrabben: tak for din svada, jeg venter stadig på den e-mail-opfølgning, du sagde ville komme. Nej, jeg mener det, du har fuldstændig ret, har tænkt meget over, hvad du sagde, og jeg skal nok gøre noget ved det.
 
Tak til alle de søde derude der tænker på mig og til dem, der har gjort sit bedste for at prøve at hjælpe mig i den her latterlige boligsituation.
 
Kenneth: tak fordi du tager dig af ‘børnene’ også selv om den tisser på dit bord.
 
Grethe: tillykke med fødselsdagen!!!
 
Mice: skulle lige til at spørge hvor fanden du var, men du kommer mig altid i forkøbet.
 
Pede: vi ses i aften, spændt på om det bliver fugl eller fisk!

A well-spent day brings happy sleep. - Leonardo da Vinci

How old would you be if you didn’t know how old you were? - Satchel Paige

Til toppen 

6. april 2002
FÅR SÆNKET GOVIKÆND MÆJL
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

I går aftes havde jeg nok så kækt sat mig klar foran skærmen med en kande mimosa - som den strandvejsalkoholiker man ikke kan undgå at udvikle sig til - for at skrive en god-weekend-mail til jer. Men bedst som jeg sad der - og tilmed havde ambitioner om bagefter at scanne billeder også - kom jeg i tanke om at jeg igen for nyligt blev spurgt om hvor lang tid jeg egentlig bruger på at skrive/lave de her mails, og så blev jeg så træt så træt! Hele dagen var gået med at flytte om og ind og på og omkring og på plads, og så besluttede jeg, at jeg hellere måtte kravle ned under dynen og se Truman Show - ikke overraskende var videobåndet havnet allerbagerst i bunken og var næsten det sidste jeg fik fat i!
 
Nu er jeg derimod vågnet op til en ny dag og snydes skal I da ikke, det er I kun blevet alt for tit.

Det tager såmænd ikke så lang tid at skrive de her mails, det er mere detaljerne der kræver lidt, så det kan vurderes hvor lang tid jeg har brugt efter hvor kreativt det hele ser ud.
 

Boligsituationen

Efter måske den mest stille og rolige påske i mit liv - som jeg tilbragte foran Bos fjernsyn - jeg kunne ikke finde ud af at slukke for det, så jeg havde ikke så meget valg - vendte jeg hjem her i mandags. Som jeg sad på mit værelse og kæmpede med de oversættelser, jeg endnu ikke havde taget mig sammen til at lave, begyndte jungletrommerne i huset at berette om, at sælhunden Erik ville vende hjem fra Grønland samme aften og måske lægge sin vej forbi her.

Det lød meget underligt og i så fald har det været det korteste halve år jeg nogensinde har hørt om, eftersom han først tog af sted midt i februar. Ikke desto mindre begyndte mængden af ølkasser i køkkenet at vokse betydeligt, så noget var der i gære. Og han kom og blev og fungerede som fredsmægler, og lige nu er situationen til at holde ud for alle parter.

Vi har lavet en omrokering i hytten så vi forhåbentligt nemmere undgår at gå hinanden på nerverne. Nu bliver jeg, hvor jeg er, i hvert fald indtil sommerens grufulde eksamener er overstået. Det er bestemt ikke en dårlig løsning at være tre i huset. Ham sælhunden går med planer om at blive københavner, medmindre han beslutter sig til at blive århusianer, det kommer weekenden til at vise. I det mindste er det ikke fordi lejligheden er et sort hul, at han ikke kan finde ud af at komme herfra denne gang. Hvis han bliver hængende, skal vi have opvaskemaskine!
 
Så i øjeblikket holder vi våbenhvile. Det er tilmed så fredeligt at Peter og jeg forleden præsterede at blive enige om noget. Det tog godt nok ca. fem minutter, og det var godt nok om hvad klokken var - så lang tid kan det tage, når den ene mumler, og den anden egentlig ikke hører efter - men det var et stort øjeblik - blev vi desuden også enige om!
 
Jeg vil dog lige benytte lejligheden til endnu engang at sige tak til alle jer, der har været så hjælpsomme
 

TAK!!!

Billeder 

I morges vågnede jeg op med en ganske ustyrlig trang til pommes fritter. Men det er ikke nogen større hemmelighed, at jeg nogen gange glemmer lidt, at jeg skal have mad, når jeg lige laver noget andet, og mit primære formål med at trille ud af sengen var at få scannet de her billeder, så der er lidt nyt at kigge på, det er ved at være længe siden der sidst er sket noget i den retning. Nu har jeg fået spist, og jeg har fået scannet, og billederne ligger klar til eventuelle nysgerrige. Primært er det billeder fra den der fest Pede og Prema m.fl. havde inviteret til i februar. Derfra kan jeg bl.a. anbefale billederne af Thomas i min meget korte Britney-T-shirt, især det hvor han prøver at kysse på Bjarne Mess. 
 
Desuden er der et par billeder af dengang vi kastede dartpile efter tegninger af dem, vi ikke kunne lide, fordi væggen alligevel skulle rives ned. Jeg mener at pågældende aften har været omtalt i en tidligere mail.
 
Så er der også nogle billeder, hvis formål er at være pæne. Det er Lone der er på, og det må komme bag på de fleste. Men er der nogen er jer, der har lyst til at date Lone - jeg kan foreslå en tur i zoo - så kan I jo lige kigge på dem. Disse ligger naturligvis i albummet ‘Dem de andre ikke må lege med!’
 
Der er til gengæld ingen af de billeder, vi fik taget i mandags. Hvis jeg nu bare siger, at det bl.a. er mig, og de to stykker beklædning jeg har på er røde. Det ene er lavet af silkepapir tilovers fra juleklipsøndagen og var oprindeligt tiltænkt et sæt Valentines Day undertøj. Det andet … tjah…. umiddelbart tror jeg ikke der er stof nok til at kunne sy et mini-skirt til en Barbie-dukke! Jeg ved ikke om Peterkrabben husker dengang for nok fem år siden, hvor han hjembragte en valnød fra Cypern, som Lone trampede på, så den fløj gennem hele Hovedbanegården, men i hvert fald lå der inde i den her valnød et par trusser, dvs. et trekantet stykke stof med noget elastik sat på, og jo, jeg har dem skam stadig!
 
Og nu vi er ved billeder vil jeg lige tilføje, at jeg gjorde et særdeles godt kup, da jeg her forleden skulle have en film fremkaldt. I Merlin havde de lige det her tilbud med ti film a 36 billeder for den beskedne sum af 159 kr. Det kunne jeg ikke stå for, så indtil de er brugt, bliver det nok ikke nødvendigt at ringe til nogen af jer kl. 3 om natten for at få jer til at komme med nye film. Da vi endvidere har sørget for at investere i håndjern, der ikke kræver nøgle, skal vi heller ikke forstyrre hverken nogen af jer eller byens låsesmede med det problem. SÅ MÅ I NYDE JERES NATTESØVN FREMOVER! Det er dog nok ikke helt en garanti for, at vi ikke kan finde på at vække jer - nogle gange har man altså bare noget virkelig genialt at sige ud på de små timer…
 
Mandag Aften

Men hvad skete der mon egentlig i mandags så? Jeg havde ikke været hjemme i en fem dages tid, men nu skulle det være, det var jo noget med nogle opgaver… Peter og Klaus købte øl, og jeg fik fat i Lone, og så sad vi der. Der var ingen der vidste med sikkerhed, om Erik virkelig ville komme hjem eller ej, i princippet kunne det jo være en aprilsnar. Ikke desto mindre fik Peter efterladt ikke mindre end ti beskeder på hans telefonsvarer, der alle sammen mere eller mindre lød sådan her: ‘Hej, det er Peter, du er nok forsinket, typisk grønlandsflyet, vi sidder her på Strandvejen, og vi har masser af øl og masser af biker-tøser, kom nu kom nu kom nu kom nu!’ Den seneste besked dukkede op på telefonsvareren ca. 24 timer senere.

Mens vi ventede fik vi bl.a. taget de føromtalte billeder, der vist skal bruges til at sende til nogle biker-venner, Klaus skal besøge i USA til sommer - godt man ikke kommer så tit på de kanter!

Peter og Lone fik lænket sig sammen med de her leopardplettede plyshåndjern, og der sad de i mange, mange timer. Peter prøvede at frigøre sig nogle gange, men blev vist skræmt af Lones spastiske trækninger hver gang hun havde begge arme fri. Da sælhunden dukkede op, forelskede han sig fluks i Lones trøje, som han byttede sig til ved hjælp af hans korsriddercharme, men som sagt mistede han den senere. Til gengæld fik diktafonen optaget en lille halv time hvor han snakker om renhed, reinkarnation, korsriddere, isbjørne og 15 ridderdragter fra BR!
 
Diverse

Og ellers ikke så meget. Jeg har de sidste to dage prøvet at komme lidt på plads igen, men det er som om at mine indretningsarkitektoniske talenter har svigtet lidt, jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvordan jeg vil have det. Jeg har for mange mærkelige ting! Til gengæld har jeg lavet min helt egen udklædningskasse, for efter lidt selvransagelse er det gået op for mig, at det er et reelt problem det med at klæde sig ud, og det går ikke længere at benægte, at det finder sted. Men siden professionelle psykologer ikke vil gøre noget ved det - de finder hele tiden mere presserende problemer - må jeg lære at leve med det på bedste måde. Der er dog lang vej før den når samme standard som Lone og Craigs kasse, men jeg skal nok nå derop!
 
Jeg havde som så mange andre glædet mig til at se GrønMandGaa her i torsdags, men det blev jo desværre ikke til noget. Omvendt havde jeg dog på ingen måde glædet mig til at gensætte mine ben på Egmont kollegiet, så det er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget, men jeg håber Picolai har det meget, meget bedre.
 
Men nu gider jeg heller ikke skrive mere, eller også har jeg glemt, hvad jeg ville skrive om. Jeg slutter som sædvanligt af med lidt personligt og måske lidt citater, og så er weekendens mail ellers klar til at ryge ud til hele adresselisten.

Personlige

• Futte: Jeg glemte ikke din fødselsdag, det er nok bare første gang i ti år jeg ikke fik sendt en hilsen - shame on me - håber du havde en god dag!
• Nico: Holder du noget fødselsdags-tamtam, for jeg er faktisk på Fyn den dag!
• Kenneth: Hvis du er ved at være godt træt af Dracula, kan jeg efterhånden godt tage ham igen.
• Nils: Jeg ved at Craig og Daniel er i skarp træning.
• Lise: Tak for invitationen, skal lige have set på Odense-planerne.
• Mice: Kommer du ikke snart tilbage på messenger?
• Pede: Tak for sidst, håber det var en god tur til Paris, og at du er ved at få styr på golfkøllerne.
• Bo: Tak for lån, siden du ikke har brokket dig, har jeg nok ikke lavet de store forstyrrelser i videoen.
• Birthe: Tager jeg ikke helt fejl eller er det lige ved at være din fødselsdag, så TILLYKKE

If you are patient in one moment of anger, you will avoid a hundred days of sorrow. - Tibetan proverb
 

Og så kan I lige få et uddrag af en mail som DJ Bahoo - som han ynder at kalde sig - forleden sendte til bl.a. Cille og jeg fra Tashkent:
 
“I have dreams in my life that may never come true, travels I may never take, goals I may not be able to reach, and hopes that might always be just beyond my horizons.  But I want you to know that whether they disappear altogether, I will always feel like one of the luckiest people in the world. Because I have a friend in you. And because we’re going to be friends - forever”
 
Det var da meget sødt, tag det bare til jer!
 

Men nu er der en reol der skal samles, og sidste gang blev den stemplet som værende en absolut gyldig skilsmissegrund - Cille, det er den der grønne vi har hentet hos dig, den er snotumulig; jeg præsterede bl.a. at få den til at vælte sammen hen over hovedet på mig!

Til toppen

13. april 2002
Titel-løs Govikænd
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Der er ikke så meget at sige denne gang - det er vist hørt før. Sidste weekend brugte jeg mest på at sidde og rive mig i håret og stirre frustreret på nogle stykker papir, der fortalte mig, at jeg bare skulle gøre en ganske simpel ting, men det kunne jeg slet ikke finde ud af. Når jeg ikke rev mig selv i håret og slog kolbøtter på min seng, lod jeg mine frustrationer gå ud over Peter og Klaus - jeg var vist særdeles irriterende, så til sidst blev jeg lagt i seng med … tadaaaa… en kande mimosa.
 
Mandag morgen og formiddag og middag og eftermiddag og aften blev det ikke bedre. Jeg fik skrevet i alt 22 ord inkl. overskriften og titel og forfatter på det tekststykke opgaven skulle handle om. Tog tilmed fri fra arbejde i håbet om at det ville hjælpe - ha ha!
 
Tirsdag så  tidligt op, nu var der ikke mere at gøre. Nu eller aldrig og hvis det blev aldrig, kunne jeg vist godt vinke farvel til i hvert fald en af sommerens eksamener. Ordene begyndte heldigvis så småt at danne sig, og pludselig synes jeg, at det jeg skrev var stinkende genialt - nu bliver det spændende om ham, der skal rette den her opgave så er enig med mig.
 
Men jeg blev færdig, og så blev huset invaderet af kåde unge mænd, der havde kørt et par timer op og ned ad Strandvejen. Vi fik drukket nogle øl og taget nogle karbade og mon ikke det viser sig, når jeg engang fremkalder billeder igen, at der også blev taget nogle af dem. Så var der noget med blod på gulvtæppet og brydekampe - jeg fik nedlagt Jonas og det tog ikke lang tid men jeg havde altså ikke mod til at prøve kræfter med Michael. Jeg tager det naturligvis som et kompliment til værterne, når Jonas udtaler, at der ikke er nogen grund til at tage ecstacy, når man kan komme her og få øl og karbad og vasket håret.
 
Festen sluttede vel ca. kl. 22, da folk enten var gået under eller faldet om i min seng, men der blev gjort spinkle forsøg på at genoptage den ved 3-tiden, da der var nogen der vågnede igen. Det blev dog heldigvis kun til lidt mere karbad og appelsiner. Blev der snakket om grønlandske vindueskiggere?

Der er sku ikke noget at sige til hvis vi har vindueskiggere, når gæsterne insisterer på at rende nøgne rundt i stuen på alle tidspunkter af døgnet.. Desuden virkede min seng alt, alt for stor, da jeg skulle sove i den alene dagen efter.
 
Og apropos dagen efter… eller nogle dage efter. Der er en vis ung mand der har fyldt min harddisk med pornobilleder, som jeg har prøvet at rydde lidt op i. Kloge hoveder ville mene jeg da bare kunne kyle hele lortet i skraldespanden på en gang, men næ nej, der kunne jo være noget i blandt, der var værd at kigge på, så jeg har pænt sat mig til at sortere i det.

Efter de første par timer har jeg slettet i alt 307 billeder. Peter mente godt nok jeg skulle vente med at slette, til han havde set dem igennem, men jeg tror egentlig ikke han er så ked af ikke at have set nogle af de ting, jeg fik at se. Men nok om det, jeg vil bare gerne vide, hvorfor i alverden min computer ikke giver mig lov til at slette filmene???
                                                        
I går så jeg Monsoon Wedding. Jeg synes ikke den er sjov - jeg tudede bestemt mere end jeg grinede - men det er der vel ikke noget nyt i heller. Men den er værd at se, god, god film og bare det indisk-engelske sprog er en oplevelse i sig selv. Og så har jeg snakket med en, der ikke synes det er så sært at gå i biografen alene, så der er flere end bare Nils og jeg.
 
Og i går aftes skulle jeg have leget med Lone men Lone kunne ikke lege med mig (og når nu ilden er det eneste man vil lege med!) så jeg faldt tidligt i søvn, og det er godt, for jeg skal læse hele mit pensum i samfundsforhold i dag (øøh, det er vist ikke muligt) så jeg kan aflevere pensumliste næste uge. Puuuuuh!
 
Og hvad sker der ellers….? Der er bestemt nogle, der har fødselsdag. Kan nævne en del af jer, der har her i april, men jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om præcise datoer, så jeg må lige sige fælles tillykke til dem, der evt. skulle have i næste uge, og så skal jeg nok prøve at slå det op, så jeg ikke snyder nogen, der forventer mere af mig.
 
Og min mormor og morfar har fået computer og Internet og siden har telefonen været optaget, så jeg når jeg skal have fat i dem nu, må jeg bruge det her medium. De får altså den her vikænd-mæjl for første gang, så

Hej Mormor og Morfar!

Min kære mormor anbefaler tilmed Internet-dating, men jeg skal ikke kunne sige, om hun selv har prøvet det, det vil hun nok kun fortælle, når morfar ikke hører det.
 
Nå ja, jeg kan da lige fortælle en historie om min ’stupide bror Frank’ - jeg har sagt jeg kalder ham det. Han ville have været på besøg i søndags, men havde selvfølgelig drukket for meget og kom alt for sent til København. Som den usle søster, jeg er, gad jeg ikke at tage ind for at møde ham på hovedbanegården for at sætte ham i en bus til Oslo. Men bedst som jeg sad hjemme og troede, jeg var blevet fri, ringede min mor og sagde, jeg skulle tage ind og give ham nogle penge, fordi han havde ladet sin pung ligge på Fyn.

Det måtte jeg jo så, men så ville han hellere med mig hjem og selv tage tilbage til Fyn næste dag. Sådan blev det så, selvom vores kære forældre godt nok ringede og foreslog, at vi bare kunne blive siddende på banegården til kl. halv et eller et om natten, for så ville de køre over med hans ting. Det var så endnu et eksempel på at min familie altså er lidt skør. Normale forældre finder ikke på at køre fra Midtfyn til København så sent på aftenen, fordi et af deres uduelige børn har været fjollet nok til at glemme sine penge og visakort.
Men det gør søde forældre åbenbart!
 
Og Picolai er blevet far til en tapir!

Nogle husker nok den meget pinlige affære fra dengang han kærestede med en tapir og kom til at være hende utro med søsteren. Det er ok, han har den her ting med tapirer, men det er altså pinligt, han ikke kan kende forskel på dem. Men hvis man kigger på billedet er der ingen tvivl om faderskabet.
 
Og herfra skal der lyde et stort TILLYKKE
 
 

Der går for resten rygter om, at der er nogle, der mener, jeg ikke altid kan skrive det, jeg gør i de her mails. Det tænker jeg også nogle gange, når jeg skriver dem, og engang slettede jeg en masse igen. Men en dag tænkte jeg, hvorfor ikke - det er de ting, jeg gør, det er jo det, jeg er, og det gør jo ingen forskel. Så nu skriver jeg, hvad jeg har lyst til, men tager da gerne imod evt. klager.
 
Nu, nu, nu … må det være ved at være slut med at skrive. Jeg beklager manglen på emneopdeling, og der kommer heller ingen personlige hilsner, for nu skal jeg altså læse.
 
 
Jeg håber, I får en fantastisk dejlig weekend, husk både at være rigtig søde ved hinanden, men også ved de folk der arbejder i Netto - eller Aldi eller McDonald’s… I Irma er det ikke helt så vigtigt, de laver alligevel aldrig noget!
 
Husk at se de film jeg siger der er gode
 
Ok, jeg sender lige en personlig hilsen til søde Mess, fordi han er sød ved mig hver eneste dag
 
Og for resten Cille, jeg chattede med Max forleden dag. Alice er i Tokyo, mon det har noget med Aleb at gøre???
Half the world is composed of idiots, the other half of people clever enough to take indecent advantage of them. - Walter Kerr
 

I wash my hands of those who imagine chattering to be knowledge, silence to be ignorance, and affection to be art. - Kahlil Gibran
 

He who asks a question is a fool for five minutes; he who does not ask a question remains a fool forever. - Chinese Proverb
 
18. april 2002
Titel-løs Govikænd
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Det er sådan set allerede ved at være weekend igen. Jeg har godt nok tidligere fået ballade fra Mads hver gang jeg har sendt den her mail ud om torsdagen, men da en stor del af målgruppen er studerende og vitterligt har weekend fra torsdag, synes jeg godt, jeg kan forsvare at gøre det bare en gang i mellem!

Så på denne regnfulde torsdag, hvor det eneste sjove ved vejret er mit hår - lad os bare kalde det stort og frodigt, det passer i hvert fald fint til skovtæerne - vil jeg benytte lejligheden til at ønske hver eneste af jer en FORRYGENDE GOD WEEKEND!!!
 
 
Og så kommer der sædvanen tro lidt flere ord om lidt af hvert:
 

Nostalgi eller bif-ture:

Da man var lille, var regnvejr ubeskriveligt kedeligt - nok mest fordi man ikke fik lov til at løbe ud og hoppe i vandpytterne så tit som man gerne ville. Næ nej, man kunne sidde der og glo og være irriterende og sige: ‘morhvaskajeglavehvaskajeglavehvaskajeglave?’ Som årene er gået er jeg begyndt at sætte mere pris på regnvejret, men altså kun forudsat, at jeg ikke har den mindste grund til at gå ud af døren overhovedet. Altså, regnvejr er ikke sjovt når man skal på arbejde, men der er ikke noget galt med det, hvis man bare har lyst til at vade lidt rundt.
 
Nu sidder jeg her og prøver at gøre op med mig selv, hvad jeg vil bruge resten af dagen på. Egentlig havde jeg tænkt mig at daffe i Posthusteatret i aften og se ‘Brændt af solen’ som jeg ærligt talt ikke kan huske fordi jeg kun har set den dengang i tidernes morgen hvor Jon tog hele holdet under armene. Jeg kunne godt tænke mig at se den enten alene eller sammen med nogen der max. kan fem ord på russisk - der kan måske dispenseres en smule (da, njet, kalshnikoff, perestrojka, glasnost, mir, sputnik, vodka… hmm, det var allerede otte ord som de fleste kender - og jeg havde ikke engang balalajka med!). Laust er for resten undskyldt - han er jo i virkeligheden russer, så her kan jeg godt gøre en undtagelse.
 
Men jeg ved ikke rigtigt om jeg gider at cykle derind i det vejr for den film, især ikke når man tænker på, at Posthusteatret skifter program ca. een gang om året, så mon ikke jeg når det, måske en dag hvor jeg har et andet ærinde i området.

Og så var jeg jo også i biografen i går - og i forgårs, plus jeg har de to billetter - eller rettere gavekort - min forældre har sendt, der skal bruges senest søndag. Min kære mor har nok ikke ment det helt sådan, men da jeg læste flg. ord: ‘Håber at du kan finde en der kan gå med, ellers må du købe slik for resten’ kunne jeg ikke lade være med at more mig over, at det unægteligt lyder som om hun tvivler en anelse på, at jeg kender nogen, der gider gå med mig i biografen, også selv om jeg kan give dem en gratis billet.
 
I går så jeg ‘Under sandet’ og undskyld mig… franske film er fandme kedelige! Jeg var så tæt på at gå som jeg ikke har været siden Peter og jeg så Anaconda for uendeligt mange år siden. Selv ‘Heftig og begejstret’ som jeg personligt synes er vældigt overvurderet, var en noget større oplevelse.

SÅ NEJ, ‘Under sandet’ får ingen stjerner i min bog. Til gengæld, i forgårs, kom jeg til at se ‘Monsoon Wedding’ igen. Den er jeg meget begejstret for, især musikken, Jeg er synes det er helt vildt fedt. Jeg bør købe sound tracket. Min pladesamling trænger også til fornyelse, men jeg kan godt se, at når en stor del af omgangskredsen ikke synes det er rigtig sjovt, når jeg ud på natten bestemt synes det er tid til enten DJ Piligrim eller Tarkan eller måske Ruki Vverkh eller Hi-fi, så er det nok de færreste, der vil sætte pris på lidt indiske godter. På den anden side kan man jo ikke høre TV2 altid. Og for resten klager naboerne kun over Elvis!

Men det var aftenens planer vi kom fra. Måske er det bedst hvis jeg bliver hjemme og starter på min semesteropgave i grammatik!!!
 
Og jeg tænkte faktisk på at bage en beskeden kage. Skal jeg være helt ærlig har jeg købt ind til det. Det kunne godt være, at jeg skulle lade den der storby-Susan(-sild) der render rundt og nyder byens tilbud få et lille hvil og lade den gode (ikke sønderjyske) husmor-Susan komme lidt til. Det er ved at være nogen tid siden, der har været den store køkkenaktivitet, og når jeg nu er så god til det med kager… Ja, det vil jeg gøre, I kan bare komme, hvis I skal smage!
 

Det forsømte studium:

(Jeg var næsten fristet til at skrive ’studie’ for jeg kan nok komme i tanke om et par stykker af jer der bestemt ville reagere prompte)
 
I den her uge har jeg været fysisk til stede på universitetet ikke mindre end tre gange. Det er godt nok kun blevet til 1½ times undervisning, men det er da helt flot. Jeg var død og pine nødt til at høre hvad min lærer havde at sige om den her bog i mit pensum, der ikke handler om ret meget andet end sex.

Desuden har jeg fået den oversættelsesteoretiske opgave tilbage, som jeg kæmpede så meget med her i sidste og forrige uge. Og hurra, jubii, den blev godkendt, så er vejen mod eksamen endnu kortere. Tre analyser, tre oversættelser og en semesteropgave, så mangler kun selve eksamenerne, men bevares…

Og hvad angår den der opgave, så fik jeg ikke overraskende at vide, at den ikke var særligt velstruktureret. Det har jeg godt nok aldrig prøvet før, men i betragtning af, at jeg til sidst bare måtte flække noget sammen, så skal jeg ikke klage til nogen. Desuden sagde han at den faktisk var god gode pointer, gode iagttagelser, men han ville nok have disponeret den ud fra nogle overordnede teoretiske begreber!!! ok så, sagde du ‘godkendt - vi ses! Det bedste var, at han tilføjede, at nu havde jeg selvfølgelig heller ikke været til stede, da de havde snakket om, hvordan det skulle være, så det var egentlig meget flot. Ha, ha, jeg tror jeg er i gang med et medlidenhedssemester hvor mine undervisere bare ryster på hovedet og siger ‘ja, ja da’.
 
Tirsdag skulle jeg aflevere pensumliste til samfundsforhold. Det ville nok være nemmere at sætte et pensum sammen, hvis man havde læst sine bøger. Jeg ringede til min underviser ved 20-tiden mandag aften for lige at høre. Han mente godt nok, det var lovligt sent (altså ikke kl. 20 - men inden det skulle afleveres), men kunne da informere mig om, at der skulle opgives 300-500 sider fordelt på to lærebøger og 50-100 artikler fra aviser og tidsskrifter,

Nok er jeg sproglig, men jeg kan altså godt regne, og da mine to bøger hver er på over 300 sider, virkede det lidt besynderligt. Dvs. at det her 300-500 siders pensum reelt nok bliver nærmere 700-800. Det gør jeg sådan lidt spørgende opmærksom på, og han siger bare ‘ja, ja, vi hænger os ikke så meget i det’ Godt så, jeg har altid haft stor respekt og beundring for, hvor meget der altid er styr på tingene på humaniora!!!
 
Men jeg skulle jo finde de her artikler og gik flittigt i gang, og med mit sædvanlige held gik Internettet ned kl. 23.37, da jeg havde fundet 15-20 stykker. Ingen panik. Jeg fik en fejlmelding jeg aldrig havde fået før, at det var fjerncomputeren, det var galt med, så jeg ventede en halv times tid og tænkte så, at jeg kunne gøre nul og en hat ved det, så jeg kunne lige så godt bare gå i seng og stå tidligt op. Da jeg vågnede tidligt næste morgen, var det heldigvis kommet igen, og det lykkedes mig at få sammensat et pensum som uden videre blev godkendt, så nu mangler jeg jo bare at læse det, så er det fag overstået.
 

Østerbro, fodbold, palæstinensere eller bare politi:
 
Det skal jeg i virkeligheden ikke kommentere særligt meget, men det var bare en ret vild oplevelse at cykle op af Østerbrogade i går. Jeg har ikke set tilnærmelsesvis så meget politi på een gang siden vores ven Vlad Putin besøgte vores anden ven Islam Karimov for et par år siden - de spærrede da i det mindste bare gaderne af og plantede anti-terrorkorps i metroen.
Internettets glæder og velsignelser - eller besynderligheden ved Kasakhstan:
 
Der er nogen, der mener, at man skal sørge for at pleje og passe sine venner og møde dem i den fysiske verden og ikke bare på nettet. Det er slet, slet ikke rigtigheden i den påstand jeg skal kommentere her. Uanset om man helst vil mødes en gang om ugen eller om det er fint nok at nøjes med at chatte på messenger i flere måneder uden at ses, så er der tilfælde hvor det simpelthen ikke kan lade sig gøre at have kontakt på anden måde. Det her Internet gør f.eks. at jeg i dag holder kontakt med mennesker, der ellers ville være sporløst forsvundet for længst.
 
Jeg skriver det her, fordi jeg forleden havde en rigtig dejlig oplevelse. På et tidspunkt sagde min ICQ den der lyd, der fortæller at en eller anden har logget på. Nå ja, bevares, tænkte jeg, det er jo de samme fire mennesker, der er online på ICQ altid. Ti minutter senere blev jeg alligevel nysgerrig fordi jeg kom i tanke om, at der ikke samtidig havde været nogen, der loggede på messenger, og de fleste bruger begge dele, så det plejer at følges meget godt ad.

Ergo, jeg måtte lige tjekke, og da så jeg, at det var ham den søde tyrker, der strippede hver fredag for Cille og jeg på Red Sunset - ham som vi kaldte Nils - nogen husker måske noget fra de rejsemails, vi sendte hjem fra Usbekistan. Den her meget søde tyrkerstripperknægt Cumali har stået på min kontaktliste i to år uden at jeg nogensinde har set ham online, så jeg troede slet ikke han nogensinde brugte den, men der var han.

Vi sad selvfølgelig og snakkede lidt frem og tilbage og på et tidspunkt spurgte jeg til vores fælles russiske veninde Kristina, og han svarer at han har boet i Almaty i snart to år og ikke har hørt en lyd fra hende. Jeg blev pludselig fuldstændigt overvældet over hvor vildt det egentlig var at sidde her en tidlig onsdag aften og chatte med en tyrkisk ven i Kasakhstan. Jeg sidder jævnligt og chatter med Max, men det føles ikke så vildt, herregud, han er jo bare i Tashkent! Meget underligt, at Kasakhstan føles vildere end Usbekistan.
Samtidig er det også meget skægt at måtte slutte samtalen, fordi han er nødt til at gå i seng, han skal jo tidligt op på arbejde. Så sidder man der og ved man ikke selv skal i seng de næste fem timer.
 
Nu da jeg ikke skulle i seng, kom jeg til at tænke på, hvad der mon egentlig var blevet af den kære Dale siden han forlod Seattle. Jeg ved, han skulle tilbage til Tashkent og kom dertil i oktober eller november. Siden jeg ikke har hørt et ord fra ham. Jeg er gået ud fra, at han nok stadig var der, så jeg måtte liiige sende en mail. Da jeg stod op her i dag lå der så en mail fra ham, at han da ganske rigtigt var der endnu, men ville tage derfra om en måneds tid og tilbringe hele sommeren i Europa, for som han skrev: ’sort of anxious to leave here, Tashkent is fun but it doesn’t take very long to get tired of it.-

Nu ved jeg tilfældigvis også, at han ikke bruger sin tid derovre på helt samme måde, som jeg ville gøre, han står bare og underviser hele tiden!!! Nå Dale er sød, og han vil altid være ham, der tog mig med ud for at spise hund - Desuden nævnte han, at hvis han kom nok nordpå her til sommer, ville han måske kigge forbi. Så slipper han simpelthen ikke for at se den lille havfrue denne gang!

Jeg håber, hvis han kommer, at vejret er bedre end sidst, han var her, for det pissede da ned hele ugen, og hvor sjovt er det så lige at lege turister? Desuden var jeg verdens værste guide, for jeg var jo selv først lige kommet hjem. Han holdt meget af Christiania, men hans største oplevelse var, at Kanal København sendte porno hver aften. Engang nævnte han, at han havde fortalt sin mor det, og at hun ikke troede på ham og havde sagt at det nok var mig, der løj, og at det i virkeligheden var en betalingskanal. Mon en sådan ville have sluppet igennem Amager-kollegiets tv-afstemning?
 
Men det var også Internettet vi kom fra. Nu er det jo efterhånden ikke en ny opfindelse, men jeg kan nu stadig blive helt fascineret over, hvor meget man kan få ud af det. I søndags fandt jeg en ny anvendelsesmulighed, som jeg godt nok ikke har tænkt mig at fortælle nærmere om, men det var dæleme sjovt og jeg er bestemt spændt på fortsættelsen!!
Min arbejdsplads:
 
Er lige så utilregnelig som jeg er. Her på det sidste har jeg meldt afbud rimeligt mange gange, men en dag var jeg der - tilmed om dagen. Jeg regnede med, at jeg havde fri kl. 16 og var så småt begyndt at glæde mig, da min chef, idet hun passerer mig siger: ‘du bliver da til kl. 17 i dag, ikke??’ Aaah hva? Nå ja, ok, så gør jeg det, men jeg skal have noget at spise, jeg har ikke spist hele dagen.

‘Bare tag’, siger hun, ‘der er mad nok’, og så sad jeg der med de mærkeligste morgenmadsprodukter, som vi tidligere har testet. Det ville være synd at sige, at nogen af dem var nogen større fornøjelse, jeg tror, man skal være under otte år for at synes det, og det var heller ikke fordi de mættede så meget. Der gik en time, og så glædede jeg mig igen til at have fri om tyve minutter, da min chef sagde: ‘du husker lige, du har en aftale på … (min tavshedspligt gør sig lige gældende ) her klokken fem.’

HVAD, hvad siger du, sku du ikke have sagt det noget før? Nå, det måtte jer jo så også gøre, og så var klokken efterhånden halv seks. Endelig, endelig fik jeg lov at gå, men lige inden siger chefen: ‘du kan jo tage en tube tandpasta med hjem, fordi du nu er blevet så længe.’  Så lige i øjeblikket børster jeg mine tænder med en helt ny tandpasta i en helt ny smart emballage, og den gør mig bare så meget mere sikker på mig selv. Jeg har slet ikke gidet at vaske hår siden jeg fik den her tandpasta, for hele min selvtillid og udstråling ligger i mit tandstensfri smil med en endnu mere frisk mund end nogensinde før!
 

Diverse - f.eks. det der angår badekarret:
 
Forleden faldt jeg over nogle badeænder - altså ikke bogstaveligt talt. Dem måtte jeg bare have. Man er vel en god værtinde der sørger for at evt. badende gæster ikke kommer til at kede sig. Jeg afprøvede dem i går, og jeg må tilstå, at jeg tilsyneladende har købt anden i sækken, for de er altså lettere suicidale. Især den lille af dem må have en usædvanlig hård barndom. Enten prøver den at drukne sig selv eller også er den meget sulten, for den ligger hele tiden med røven i vejret. Nå, det skal nok opleves, og jeg tilbyder jo gratis hårvask, sååå….!!
 
Dracula er flyttet hjem igen og jeg har været så smart at lave et plastikunderlag, så dens tisselege ikke går for meget ud over gulvtæppet.
 
Og min bror Frank er flyttet til Danmark igen. Han har været her en uge og har allerede optaget så meget fynsk kultur i sig igen, at han brokker sig over alt. Tilmed taler han allerede mere fynsk, end jeg tror jeg nogensinde har gjort, det er utroligt fascinerende! Nå ja, og så er det lykkedes ham at blive låst inde natten over på Årslev kro - det er fantastisk!
 

Fødselsdage:
 
Det gik jo ret skidt med det her i sidste uge, og jeg har egentlig slet ikke fået tjekket ordentligt op. Gad vide egentlig, hvorfor jeg ikke har en lille bog - HvakaPella-drengen kalder det godt nok en kalender - hvor jeg har skrevet den slags ind. Hmmm, jeg må lave en - jeg er jo stinkende kreativ. Altså endnu et bud på, hvad jeg kan bruge aftenen til, hvis jeg ikke vil gå ud. Måske skulle alle dem, der tror, jeg ikke kan huske jeres fødselsdag lige sende en mail med en dato.

Jeg kan dog på forhånd sige at det ikke gælder familie - dem kan jeg bare; efterskolekliken - jeg tror, jeg kan jeres forældres fødselsdag og telefonnumre udenad stadig væk; og heller ikke gymnasiefolket - jeg kan stadig huske jeres daværende kæresters fødselsdage (undtagen Thomas’ var det i august Katrine?) Det er seriøst inden for de seneste få år at min glimrende tal-hukommelse er glippet, tror måske det har noget med mobiltelefoner at gøre.
 
Men jeg ved at det ikke bare var dronningen, der havde fødselsdag i tirsdags, det havde Nils også, og jeg er så latterlig, at jeg ikke engang fik ringet, men jeg håber at den her hilsen kan fungere som lidt oprejsning:
 
 Tillykke med fødselsdagen kære Nils!!!!
 
Vi har vist noget vi skal have snakket om her inden for den nærmeste fremtid, jeg prøver at ringe, men dig og din telefonsvarer….
 
Og så er det Lenes fødselsdag i næste uge, så det kommenterer jeg der. Men hvad angår festen på lørdag, så skal jeg selvfølgelig nok komme, hvem vil da gå glip af en aften spærret inde på et lærerværelse sammen med 45 bornholmere???
Personlige: 
Ulrich; Håber du til fulde udnytter at mor er kommet og tager sig lidt af dig
Tine: Så kan det være vi alligevel får det gjort, hvis I vil
Susanne: De der billeder i mørket og noget med fodbold?
Preben: DSB-bladet siger du er en truet dyreart
Mikkel: Skal vi ikke snart inviteres, nu må du da have haft tid!
Lone: Hvornår så, det er jo længe siden
Kusine Katrine: Jeg skulle hilse fra Ina, det var hende!
Stine Søddæ: Hvad blev det til med den lejlighed?

Peter (krabben): Jeg er så irriteret over situationen at jeg i ren og skær protest ikke vil gå ind og tjekke din hjemmeside og sige den er god før tingene bliver anderledes igen - det er så lige den vildeste hævn jeg kan finde på, meget udspekuleret ikke??
Nico: ??? heeeeeyyyyyy ??? hvordan går det med dig og din tykke kone, jeg savner jer meget!
Pede: For resten tak for det, du sagde den dag. Jeg tror, jeg havde gjort nogen ting anderledes og været en del mere stædig, hvis du ikke havde sagt det, du gjorde
 
Michael - (ham der er mus i flertal - har du fundet ud af om du er smidt ud af huset lørdag og i så fald, havde vi så en aftale?
 
Flotte-Lotte: Ked af jeg virkelig ikke havde tid, det lykkedes mig kun at komme ti minutter for sent på arbejde
 
Klavs: Jeg fik aldrig sagt tak fordi du samlede min reol, og du vil nok sige, det er lige meget, men det synes jeg ikke, for jeg nåede heller aldrig at sige tak for den gang med håndtagene - tak, tak, tak
 
Kenneth: Uden at komme med nogen yderligere forklaring, vil jeg lige sige at det er bedst du bliver på formandsposten minimum et år, nu du har påtaget dig den. Det handler om statistikker og rekordforsøg, som Mess og jeg har helt styr på. Du har bedst af ikke at vide mere om det, men jeg skylder dig noget sødt, skal bare lige finde på det helt rigtige.
 
… nok af det, dem der blev snydt, er måske med næste gang
 
 
SÅÅÅÅÆÆÆH, nu vil jeg til at slutte af her og det sker med de sædvanlige citater.
 
Hav det godt, pas på nedfaldsfrugter og andre farlige ting og så ses vi bare
 
De allerkærligste hilsner
Skriver-Susan (der så om lidt tager forklædet på og bliver en anden Susan)

The only way to have a friend is to be one. - Ralph Waldo Emerson
… Åh nej, nu glemte jeg igen at der er for mange modtagere til at sende til alle på en gang, lærer jeg det da aldrig. Jeg sidder uge efter uge og bliver forundret over fejlmeldingen. Nej, jeg er nok ikke så klog altid….

4. maj 2002
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Hej igen så
 
Jeg tror publikum er blevet for forvænte. Førhen i tiden modtag jeg først klager efter en måneds tid, nu kan man ikke holde en fredags pause uden et ramaskrig. Men godt så, mine venner, fjender, bekendte og familie fortjener kun det bedste. Så her er det så
 
GOD WEEKEND TIL ALLE
 
Håber I får det bedste ud af den!
 

Og bla bla bla
Nu er det meningen at jeg vil skrive en hel masse ord om hvad der lige falder mig ind.
 
Jammer og klage
Jeg håber I er friske og glade, i hvert fald mere friske og glade end jeg. Personligt har jeg ligget og skrantet siden jeg kom hjem fra arbejde mandag aften. Jeg er uden undtagelse den sygeste person jeg kender. Denne gang har jeg ikke engang gidet at ringe til min mor for at klynke, jeg tænkte at det var lidt pinligt for Torben hvis han igen blev sendt på posthuset for at sende en pakke slik til mig. På den anden side var det måske ikke sket, for det lader til at mine forældre fuldstændig har glemt mig efter at min  storebror er flyttet tilbage til Fyn. De ignorerer mig tilmed på MSN Messenger. Jeg har tænkt mig at leje en kummefryser hos L’easy for at få deres opmærksomhed tilbage. Så kan de putte noget i den!
 
En dag havde jeg ved et tilfælde fingrene i sådan en kort instruktion i håndfladelæsning og da jeg kun havde ca. en million bedre ting at tage mig til, valgte jeg selvfølgelig at læse mig selv. Jeg tror ikke jeg er så god til det, ellers vil mine hænder bare ikke ligne den tegning jeg kiggede på, men jeg fandt i hvert fald ud af at jeg bliver 100.000 år gammel - hvilket ikke er så underligt med de gener jeg render rundt med - at jeg aldrig bliver særligt lykkelig (ha ha ha) og … tadaaaaa…. altid vil have enormt dårligt helbred! Måske skulle jeg gå i Tivoli en dag og finde en flink spåkone der vil give mig et bedre bud. Helt ærligt, 100.000 år, dybt ulykkelig og altid syg!! Nå keep smiling, jeg kan da få skrevet ikke så få Govikændmails i den periode, men det kan nu godt være jeg løber tør for modtagere som årene går.
 
Kærlighed gør blind ~ eller også er jeg det bare
 
Af alle mine små mærkelig handicaps er min blindhed en af dem. Engang troede jeg bare det var mine øjne det var galt med og at det ville hjælpe med briller/kontaktlinser. Ja, jo, det gjorde det måske. Jeg kan godt se det jeg prøver at se nu, men jeg ser i grunden lige så lidt. Det der undrer mig er at jeg alligevel ser, men bare ikke ser hvad jeg ser! Altså jeg kigger på en eller anden på gaden og bliver ved med at kigge og tænker på hvorfor den her person kigger på mig, men jeg opdager altid først når vedkommende er gået/kørt forbi og sagt hej, at det er en jeg kender. Jeg er ret træt af at stå og se dum ud og det ligesom er for sent at gøre noget ved det. Men det er ikke min skyld, folk skal blive præcis i det miljø hvor jeg kender dem og ikke lige pludselig stå på Hovedbanegården eller cykle forbi på Strandvejen. Det er ligesom med en dåse sardiner. Jeg er ligeglad med om der er sardiner i dåsen før jeg åbner den. På samme måde forventer jeg at andre mennesker fryser til is når jeg ikke er der og ikke pludselig bare kan være der!
 
Men det at få kontaktlinser har været enormt lærerigt. Det er en pestilens uden lige og det er egentlig ikke det at skulle proppe en finger i øjet på sig selv der er slemt, som man ellers skulle tro. F.eks. mistede jeg begge linser ved at slås med Jonas - står der måske noget om på pakken at man ikke må det - og da jeg kom hjem fra Lenes fest har jeg ganske rigtigt fundet hylstret frem som jeg skulle og puttet væske i og gjort alle de rigtige ting, måske bortset fra at jeg ramte ved siden af så linserne i stedet overnattede ved siden af mig på lagnet. Det kan de ikke tåle, så det kan hurtigt blive en dyr affære. MEN, jeg har lært at hvis man har citronsaft på fingrene skal man ikke prøve at tage kontaktlinser ud, så meget vil jeg godt dele med jer. Mine øjne har i øjeblikket et kæmpe C-vitamin-overskud.
 
Nyt emne
 
Nej, alligevel ikke, jeg snakker lige lidt mere om min sygdom. Da jeg var lillebitte og også altid syg erindrer jeg noget med at blive plantet foran TV’et med en tallerken mosede bananer. Det har jeg taget seriøs skade af. Nu, når jeg er syg, skal jeg bare have bananer og den er sikker hver gang. Og jeg moser dem og det er vildt ulækkert. Her i tirsdags da jeg havde meget ondt af mig selv, spurgte Peter selvfølgelig om jeg skulle have noget med fra Fakta, og ud over bananer fik jeg en masse andre gode ting smidt hen i mit trug. Jeg mosede flittigt og pludselig tænkte jeg på chokolade. Vi havde tilfældigvis lige en Nutella-wanna-be i skabet og hvis man tager et par spiseskefulde af det og rører det sammen med fire mosede bananer, så har man alle tiders mellemmåltid der giver energi til at klare hverdagen - prøv det, prøv det!
 

Har I gættet at når man ligger syg og irritabel ser man alt for meget TV og selvom jeg har udviklet et zappe-system og præcist har styr på hvordan jeg bedst muligt udnytter mit TV og får flest muligt tv-serier ud af det, så ryger der et par reklamer med ned på vejen.
 
Her onsdag havde jeg faktisk bevæget mig ud af døren og var taget til undervisning. Jeg følte ikke jeg havde så meget valg eftersom jeg ikke havde forstået en bønne af den bog vi havde skulle læse. Efter to timer hvor min forståelse for bogen ikke var vokset væsentlig gav jeg op og i min selvmedlidenhed måtte jeg forbi Hovedbanegården på vejen hjem og købe et par tøse-videofilm - kun ved at købe tøsefilm kunne jeg gardere mig mod at Peter ville se dem sammen med mig - den slags foretrækker han at se alene! 
 
Der er bestemt ikke noget galt i at se videofilm med Peter, men jeg bliver altså halvgnaven af at ligge i min seng når jeg ikke kan andet - ellers er det jo et helt fantastisk sted at tilbringe tiden - så det var lige så meget for hans skyld.
 
Tag det klamme med det søde
 
Nu har jeg som sådan ikke nogen addictive natur, men måske har jeg alligevel fundet en brist. VARM KAKAO MED MARSHMALLOWS. Jeg håber af hele mit hjerte at det går over, at det bare er en grille der skal prøves af og at jeg kommer videre med mig selv efter den her fase. Det står rigtig galt til. Jeg er nået dertil hvor det er lykkedes mig at få KUN to krus kakao til at strække til en pose (250g) skumslik. Hvis man propper 5-6 stykker skum i ad gangen og lader dem smelte fuldstændig så det bare er små pastelfarver ting der flyder rundt, tager en teske og drikker med den og så gentager processen, kan man altså få en kop til at optage 125 gram skum. Jeg lyver ikke når jeg siger at jeg aldrig nogensinde i hele mit liv egentlig har vist hvad begrebet halsbrand dækkede over, har aldrig haft det på ære, men NU, nu ved jeg hvad der er… og jeg bliver ved med at gøre det, jeg må have en hjerne som en syg skrukhøne.
 
1. maj
 
Jeg HADER første maj. Mit had har ikke det fjerneste med konceptet at gøre. Jeg er ligeglad med hvad det handler om og om der er gået for meget af det ene eller andet i den, men selve den der dato er bare en forbandelse der lyser med rødt i min kalender - ALT GÅR ALTID GALT FØRSTE MAJ - og det er selvfølgelig altid alle andres skyld. Tine sagde forleden noget med: ‘kan du huske sidste år, sikke et cirkus hva!’ Men sidste år var tilmed en relativt god første maj. Bevares, vi brugte hele dagen på ingenting og folk blev væk og det var skide koldt og Rikke og Sheila syntes vi var de dummeste kællinger på et fuldstændigt uretfærdigt grundlag og fremmede store libanesiske mænd smed bukserne i Cilles lejlighed osv. osv. Men så gal var den heller ikke. Vi legede f.eks. en udmærket udgave af ‘gæt-hvem-jeg-er ‘ uden at have hygiejnebind i panden, vi havde Pringles-chips, vi har fået nogle fine billeder ud af det, så alt i alt var det da meget skægt. Der er bare noget ved den dato der skal gå galt, og i virkeligheden er det vist hele maj måned jeg ikke kan lide, den første er bare den værste dato.
 
Så denne første maj, havde jeg sagt ja tak til at arbejde. Det var i virkeligheden et øjebliks ubetænksomhed, men da jeg så trykkede på min hjernes on/off knap nåede jeg frem til at det nok var en god ide. Hvis jeg var i skole og på arbejde hele dagen var der da ikke noget der kunne gå galt. Måske var min teori god nok, og måske prøver jeg det samme næste år, for det er alligevel ved at have været en af de bedste 1. maj-dage jeg nogensinde har haft - selvom jeg brugte det meste af dagen i min seng stærkt klynkende.
 
Jeg lyver lidt, for jeg kommer i tanke om at der var et år i Fælledparken der var sjovt. Noget med at vi havnede på McKlud bagefter og noget med Malene og nogle 16′årige…. jo, jo, den var god! Undtagelsen der bekræfter reglen kalder vi den.
 
Hvorfor livet på Strandvejen ikke adskiller sig væsentligt fra det på Amager-kollegiet
 
Først skal jeg selvfølgelig sige, at der ER forskel. F.eks. er det billigere at bo her, der er mere plads og der er også en anelse mere privatliv og færre folk der blander sig i alt og naboerne er tilmed de samme. MEN, vores gartner Peter har visse fællestræk med Gårdmand Bent. Jeg tror måske Peters vogn larmer lidt mere end kollegiets plæneklipper, til gengæld bruger han den lidt mere. Her er pænt, det må man sige, der bliver bestemt gjort meget ud af, det er bare for meget at der stadig ikke er gravet en swimming pool, men vi har fået nye skraldespande ved grill-stederme, det er stort!
 
Så er der et rend af håndværkere, man får næsten helt kollegie-hjemvé. Forleden havde jeg en tømrer på besøg, det var nemlig kollektivt blevet vedtaget at sætte en vindueshasp på eet vindue i hvert rum i hver lejlighed! Han var jyde, men boede i Holte og inden jeg fik set mig om ville han have snaps i kaffen og fortalte vidt og bredt om sine brødre, nevøer, niecer, tidligere arbejdskammerater og hvor hårdt det måtte være at være lærling på danske arbejdspladser i dag…. puuuuha, jeg sidder godt nok liiige med en opgave og jeg egentlig også syg, men ja ja, jeg sidder bare her og nikker over min kaffekop i en halvanden times tid.
 
Han var så flink at oplyse at de er i gang med at istandsætte en lejlighed på første sal i naboopgangen, som de arbejder lidt på, når der ellers er tid for alle de andre mange gøremål. Jo tak, det har jeg godt bemærket. Sådan ca. ved halvotte-ottetiden om morgenen finder de lige tid til at gå op og banke en 15-20 gange uden nogen særlig rytme og logik på panelerne og save i en 3-4 minutters tid så de er sikre på at man er vågen og så bliver der ellers ikke gjort mere ved det den dag. Der er kun undtagelser fra denne regel hvis i så fald at jeg begynder at læse et eller andet, så kan de godt finde på lige at gøre en ekstra indsats og banke lige akkurat længe nok til at jeg opgiver og lægger bogen fra mig. Det passer perfekt, når jeg ikke gider prøve mere holder de op, og så gider jeg ikke gå i gang igen for jeg er alligevel ikke sikker på de er færdige…
 
Intermezzo
 
Jeg kan se på det hele at jeg nok ikke får den her færdig til i dag fredag, for klokken er blevet så mange at jeg skal ud at lave noget økologisk, kalorielet og lækkert mad med passende antal fibre fuldstændig i overensstemmelse med kostpyramiden til Tine der kommer om lidt med noget rødvin.
 
Ti hi, nu når hun ikke at læse den her før det er for sent, så jeg afslører lige at når jeg nu smækker noget storskrydende Zemfira (prosti menja moja lubov) i cd-afspilleren og går i køkkenet, går jeg ud og laver nogle kæmpe-fede burgere!!! Nam nam!
 
Og tæppet går fra igen
 
Jeg skulle nok bare have sendt den i går, for min skriveenergi lige nu står bestemt i minus. Vågnede op og troede jeg var faldet i søvn på et værtshus, det lugtede og lignede meget godt. Så har jeg trampet rundt i tre timer i Frederiksbergs-centret og brugt alle mine penge, og lige nu ville jeg egentlig helst have en times søvn før jeg skal til at gøre mig sindssygt lækker til i aften, for vi må jo ikke glemme at jeg er hende som aldrig går alene hjem og som altid går hjem sammen med den lækreste, den som alle andre piger vil have!!! Det er nemlig mig, men det bliver nok ikke helt tilfældet i aften for festens lækreste fyr er jo værten, og når jeg f.eks. ikke vil komme i latex for ikke at stjæle alt opmærksomheden, ville det være meget dobbeltmoralsk af mig i stedet at stjæle værten.
 
Men apropos festen i aften, så har jeg forberedt mig grundigt til tømmermændene i morgen. Ved siden af sengen ligger et bjerg af slik og chips, køleskabet er fyldt op med diverse drikkevarer og pizzaen er allerede bestilt. Det kan nemlig kun komme til at gå rigtigt vildt til og jeg glæder mig til en aften/nat i godt selskab, bl.a. med en bunke gamle 75′ere! Hvis det kom en fe og jeg kunne få et ønske opfyldt ville det være at i morgens afsnit af Pride and Prejudice varer i fem timer!
 

 
Og ellers
 
Ellers så ikke så meget, jeg er jo på vej i hi. Men sidste torsdag var den bedste dag jeg har haft hele året, og den lille sorthårede knægt i kiosken på Svanemøllen station er endelig langt om længe begyndt at flirte med mig igen, men det har også været en kamp at vinde ham tilbage. Bedst som det lige gik så godt, var det ham der stod der den aften hvor Peter og jeg kom sammen meget udklædte på vej til fest i Kastrup (ja, der er jo billeder hvis man er i tvivl) og siden den dag har han bare betjent mig og ikke noget andet og det har jeg været meget meget ked af, men nu har jeg ham igen. Jeg har købt et lille smart outfit til den næste sleep over, men da vil jeg altså også have rottehaler, og det er ikke rigtigt uden pudekamp, Trevor har fuldstændig ret! Jeg glæder mig til mig og Lone skal optræde i ‘Venner for Livet’ ~ men det er nok rigtigt at det er svært at forberede hvad man vil sige om den anden, når man ikke ved hvem der officielt bliver inviteret. Der er mange mennesker jeg ikke turde bytte krop med i 24 timer. Jeg har set Ringenes Herre, men i øvrigt ingen kommentarer!
 
Nårh ja, Lenes fødselsdag
 
Ok, drak mig selv under og sov i køkkenet i x antal timer…
Men tak for festen, det var jo sjovt
 
Fødselsdage i øvrigt
 
Michael/Mice: tillykke, tillykke, tillykke, men hvor fanden er du nu blevet af?

Nico: Husk, at der er en af dine venner der havde fødselsdag i går (jeg er aldrig helt trådt ud af rollen som din omvandrende kalender).
 
Hvad folk dog egentlig siger
 
Tine til Dracula: ‘Hvis du tisser på gulvet taler Susan bornholmsk!’
 
Da jeg fortalte Bo at jeg var syg: ‘Jeg har jo sagt til dig at du skal lade være med at sove uden tøj på!’
 
Peter kigger på mit studiekort fra Tashkent. Billedet blev taget et sted i Moskva: ‘ Det ligner dig, men med Cilles hår!’
 
Jeg drillede min bror med at have vores forældre rendende og fik flg.:
‘Gå hen og se TV eller lav lektier eller tag ud til Sonny, du skal bare ikke snakke til mig!’  ~ der var han da vist bitter
 
Til Lenes fest sad jeg og snakkede stille og roligt med Anette om de gode gamle kollegiedage og pludselig siger hun: ‘Skal du egentlig aldrig finde en helt normal kæreste!?’
 
… Jeg forstår ingenting!!!
 
Men nu vil jeg sove lidt
 
Såååh, vi ses, nogen af jer om lidt. Nyd nu hvad der er tilbage af weekenden og nyd især at jeg ikke har skrevet halvdelen af alt det jeg ville have skrevet!
 
 
Sus - Skøgen fra Østerbro
 
 
Regret for the things we did can be tempered by time; it is regret for the things we did not do that is inconsolable. - Sydney J. Harris
 
Make voyages. Attempt them. There’s nothing else. - Tennessee Williams
 
For some life lasts a short while, but the memories it holds last forever.
- Laura Swenson
 
Not life, but good life, is to be chiefly valued. - Socrates
 
If you are patient in one moment of anger, you will escape a hundred days of sorrow. - Chinese Proverb
 
Every problem has a gift for you in its hands. - Richard Bach
 
Honest criticism is hard to take, particularly from a relative, a friend, an acquaintance or a stranger. - Franklin Jones
 
I may not have gone where I intended to go, but I think I have ended up where I intended to be. - Douglas Adams
 
The most beautiful thing we can experience is the mysterious. - Albert Einstein
 

Og Husk: Fuld tilfredshed eller håret tilbage!!
20. maj 2002
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Haj haj
 
Jeg er meget meget ked af det, men jeg kan se på det hele, at govikænd-mailen i sin oprindelige form må holde en pause på yderligere en måneds tid, mens jeg får lært mit pensum (forhåbentligt)
 
Jeg synes ellers selv jeg har en hel masse at sige, men jeg vender tilbage midt i juni. Jeg vil så lige benytte lejligheden til at sige
 
Go’ Pinse, Go’ maj, Go’ juni, Go’ sommer, Go’ weekend + weekend + weekend + weekend, Go’ ferie, Go’ læsning, held og lykke og i øvrigt tillykke med børn, bryllup og fødselsdage!!!
 
Så går jeg ud fra I godt selv kan fordele det pænt mellem jer.
 
Jeg kan dog lige sige, at der er kommet flere nye billeder på den der adresse (http://communities.msn.dk/Sippefinken) Der er nogle ganske få fra Lenes fødselsdag, ikke så få af den stripper der dukkede op til Nils fødselsdag + andre derfra og der er også nogle fra Emils konfirmation, men de sjoveste derfra kommer først senere.

Ud over at jeg har meget at tænke på med bl.a. eksamen, så foruroliger det mig stadig at have fået at vide for nyligt at hvis jeg var blevet født som dreng skulle jeg have været opkaldt efter hele det brasilianske eller argentinske landshold, fordi jeg blev født den dag der var VM-finale - Mor, fortæl mig, det ikke passer!
 
Derudover får jeg aldrig sendt alle mine kædemails videre, så jeg går og er dybt foruroliget over al den ulykke der skal rasle ned over mig og al den kærlighed og held og god økonomi jeg går glip af, så I får lige en med her…
 
Læs det lige det tager kun to min og er meget tankevækkende
Sådan sagde Dalai Lama ved årtusindskiftet den 1. januar 2001.

1. Husk på at stor kærlighed og store bedrifter kræver store risici.
2. Når du taber så glem ikke at lære af det
3. Husk følgende:
Respekt for dig selv -
Respekt for andre - Ansvar for dine handlinger
4. Husk at det kan være en stor lykke ikke at få dine ønsker opfyldt.
5. Kend reglerne så du ved hvordan du bryder dem ordentligt.
6. Lad ikke en lille diskussion ødelægge et godt venskab.
7. Når du opdager at du har lavet en fejl så gå straks i gang med at rette den.
8. Tilbring et stykke tid alene hver dag.
9. Vær åben for forandringer, men gå ikke på kompromis med dine inderste   
    værdier.
10. Husk at tavshed sommetider er det bedste svar.
11. Lev et godt værdigt liv. Når du bliver ældre og tænker tilbage kan du nyde
     det en gang til.
12. En kærlig atmosfære i dit hjem er fundamentet for dit liv.
13. Ved skænderier mellem elskende så hold dig til den øjeblikkelige situation; 
     bring ikke fortiden ind i billedet.
14. Del ud af din viden. Det er en måde at opnå udødelighed på.
15. Vær nænsom over for jorden.
16. Tag en gang om året et sted hen, hvor du aldrig har været før.
17. Husk at det bedste forhold er et, hvor kærligheden til hinanden
     overskygger behovet for hinanden.
18. Bedøm din succes på hvad du måtte opgive for at få den.
19. Grib kærlighed og madlavning an med hensynsløs løssluppenhed.
Ellers går det fint nok her, jeg har brug for en tur i Zoo, men til gengæld har jeg været i Korsør to gange på samme dag. Det er jo noget af en fornøjelse når man bliver spurgt om man er gravid af en værtshus-stamkunde der ikke engang har kunne lukke sine egne bukser.
 
Men jeg vil smutte tilbage til bøgerne. Jeg kan ikke lege de næste tre uger, jeg har ikke noget socialt liv, jeg vil ikke se nogen af jer og alle de aftaler vi har været lige ved at lave kan laves efter d. 14. MEN SÅ SES VI!!
 
Vi ses og snakkes og alt det der
 
Kærlig hilsen - Sus
 
Nogen i familien drikker for meget!!
 

Reality is that which when you stop believing in it doesn’t go away.
- Philip K. Dick
 
The secret of life is honesty and fair dealing. If you can fake that, you got it made. - Groucho Marx
 
Few things help an individual more than to place responsibility upon him and to let him know that you trust him. - Booker T. Washington
 
It may help to think of language as a great field of word plants. Whenever most people focus their attention on one subject, it’s like a great dose of fertilizer and rain on that portion of the field. Existing words grow and flower into new meanings. Nouns sprout verbs. - Allan Metcalf
 
It requires wisdom to understand wisdom: the music is nothing if the audience is deaf. - Walter Lippman
 
Let him who would enjoy a good future waste none of his present.
- Roger Babson
 
Time goes by so fast, people go in and out of your life. You must never miss the opportunity to tell these people how much they mean to you.
- ‘Cheers’
 
As scarce as truth is, the supply has always been in excess of the demand.
- Josh Billings
 
The best way to escape from a problem is to solve it. - Alan Saporta
 
In a hierarchy, every employee tends to rise to his level of incompetence.
- Laurence J. Peter
 
Nothing is particularly hard if you divide it into small jobs. - Henry Ford
 
This would be a great world to dance in if you didn’t have to pay the fiddler.
- Will Rogers
 
The fact that some geniuses were laughed at does not imply that all who are laughed at are geniuses. They laughed at Columbus, they laughed at Fulton, they laughed at the Wright brothers. But they also laughed at Bozo the Clown.
- Carl Sagan
 
Whenever you feel an impulse to perpetrate a piece of exceptionally fine writing, obey it — whole-heartedly — and delete it before sending your manuscript to press. Murder your darlings. - Sir Arthur Quiller-Couch
 

23. juni 2002
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Halløjsa
 
Der er godt nok ikke så meget af weekenden tilbage, men jeg kan da ønske en kommende god uge.
 
Eksamenslæsningen er slut og ovre for denne gang, og det er rart at slippe ud af sit mere eller mindre frivillige isolationsfængsel og kunne se andre mennesker.
 
Man gør mange besynderlige ting når man har siddet indespærret så længe. F.eks. har jeg sat mig for at høre min cd-samling helt igennem. Måske burde jeg blande dem eller starte med dem der står bagerst, men det er nu også meget spændende at se hvor slemt det bliver. Jeg glæder mig til Bolalar og Jimi & Rene - gad vide om jeg nogensinde fik takket Lotte og Dennis nok for den sidste…
 
Så er jeg begyndt at male, det har jeg jo aldrig prøvet før (og jeg har også kun gjort det en dag). Når man bor sammen med en med talent, er det ikke lige hans område man begiver sig ind på. Men her som årene er gået og han ikke længere kan kigge kritisk på det, turde jeg godt, da jeg lige faldt over Faktas ugelager af lærred og maling og pensler. Tænk at folk der maler bruger år på at kæle for detaljerne, jeg fik da malet fem billeder på en dag! Alt taget i betragtning - dårlige materialer og pensler der fælder - så er det gået meget godt. Jeg vil anslå at jeg har ca. 4% af Peters talent. Det er skide smart, nu har jeg altid lige en gave ved hånden hvis jeg skal nogen steder. Der er måske også nogen der ikke gider at have flere støvede bøger bare fordi jeg synes de er gode. Og Nicolai og Heidi slipper i hvert fald ikke for det jeg har siddet og malet helt specielt med dem i tankerne. Så må resten af farverne i børneværelset bare tilpasses efter det.
 
Det kan godt være at det er mærkeligt at læse russisk og det kan også være at der er tvivl om hvad man kan hente på Østeuropainstituttet, men gad vide hvordan det kan være at folk der læser russisk tilsyneladende er gode interviewere. Det var bare en tanke jeg fik da jeg så at på Tranbergs top10 liste fra april over interviewere der tjener flest penge, ligger Picolai, Kenneth og jeg hhv. som nummer 2, 3 og 5. Det er synd du ikke er der længere Pelle, så måtte du få fjerdepladsen. Rasmus kan jo desværre ikke væltes af pinden når han altid laver Faxe.
 
Lige i disse dage går jeg meget op i at overtale den gode DJ Max i Tashkent til at komme her og holde ferie, og faktisk virker det realistisk at det lykkes, jeg har da fået ham til at kontakte ambassaden i Moskva, og han har sendt pasnummer, faxnummer og den slags til invitation, så det bliver spændende. Men æææh, Cille, det betyder nok lige, at du må tage ham lidt også, jeg kan ikke holde til Max’s tempo for længe ad gangen - og så skal vi bare vi bare have Aleb til at forlade Tokyo!
 
Dracula er blevet sær. Er man en flyvende hund, skal man leve af frugt, men hendes nye livret er altså Kellogs Special K og skorper. Måske synes hun, hendes mave ikke får fibre nok.
 
Mine forældre er også sære. De kommer på besøg, Torben kigger på min skærm og kommenterer “Susan har nøgne damer på sin computer” hvorefter min mors umiddelbare reaktion er: “Hun har også legetøj til børn liggende!” Den forstod jeg simpelthen ikke, hvis nogen kan forklare, lytter jeg gerne.
 
Det er nemt at være udenfor, forleden blev jeg drillet for at være den eneste i selskabet der aldrig har været gift, så jeg blev behandlet som en ren grønskolling, og helt galt gik det da jeg samtidig viste mig at være den eneste der ikke kunne kategoriseres som værende promiskuøs. Men det var en glimrende og absolut tiltrængt vinsmagning, og jeg fik da skaffet Craig nogle telefonnumre på scor-chatten. Det skal lige siges, at er man bøsse, så scorer man ikke så godt ved at fortælle at jeg er hans kone, men det var vist meget effektivt over for dem han helst ville være fri for.
 
Og desuden, hvis nogen troede at Bo er geologbo, tager de fejl, han har skiftet til psykologbo og burde købe en længere sofa, hvis det skal praktiseres ofte. Tak for vin og aviser!
 
Og Mess har lovet mig ud til ikke mindre end tre wonderboys, det glæder jeg mig til. Vi har nu også længe manglet nyt blod i samlingen af wonderboys, Pede og Thomas har trukket læsset længe nok.
 
Men nu gider jeg allerede ikke skrive mere, mine hænder er ikke helt kommet sig over sidste uges arbejdsuge med 15.000 ord om dagen. Hvis det så bare havde været korte ord som ‘med’ eller ‘på’, men næ nej, jeg skulle sidde i dagevis og skrive ‘leasingselskabsarrangementer’ og ‘administrationsdirektør’ og den slags. Til gengæld ved jeg nu alt hvad der er værd at vide om leasingselskaber.
 
Tak for sidst til alle der har brugt noget tid med mig her den sidste uges tid 
 
Husk, at spiller man på flere heste, vinder man aldrig den store gevinst!
 
 
Kærligst
SusPusKæmpeStruds
Og lige lidt personligt:
 
Til alle dem der går rundt og bliver gift, tillykke med det.
 
Wolf: Jeg går ud fra at det gik, tillykke med det, men nu har du ikke brug for at tage flere uddannelser.
 
Mettespætte: Undskyld jeg ikke lod høre fra mig til din fødselsdag, jeg skammer mig dybt og inderligt, og håber du vil lade mig rette op på det op et tidspunkt
 
Kasper: Det er ikke sjovt at skrabe i for lang tid af gangen og det rigtige tegn ligger kun på 8 hvis man starter med den. Jeg må bare erkende at jeg kommer ikke på Midtfyns. Desuden er det min fødselsdag jo! Du har nu en mission og nogle mennesker der skal bearbejdes, så bestiller jeg en togbillet. (Og til Nico - det betyder nok at jeg er på de kanter midt i juli, bare så at du ved det, så stikker jeg hovedet ind)
 
Og endeligt - citater: … der er lidt mange, de har jo fået lov at hobe sig op her den sidste tid.
 

Making the decision to have a child is momentous — it is to decide forever to have your heart go walking around outside your body.
- Elizabeth Stone
 

Never tell people how to do things. Tell them what to do and they will surprise you with their ingenuity.
- General George S. Patton, Jr.
 

Don’t judge each day by the harvest you reap, but by the seeds you plant.
- Robert Louis Stevenson
 

Only when you can be extremely pliable and soft can you be extremely hard and strong.
- Zen proverb
 

I scarce beleeve my love to be so pure as I had thought it was, Because it doth endure Vicissitude, and season, as the grasse.
- John Donne
 
Hope is the thing with feathers that perches in the soul, and sings the tune without the words, and never stops at all.
- Emily Dickinson
 

Where bashful flowers blow, and blushing birds go down to drink, and shadows tremble so?                                                                        - Emily Dickinson
 

Weaseling out of things is important to learn. It’s what separates us from the animals…except the weasel.                                               - Homer Simpson
 

We do not stop playing because we grow old, we grow old because we stop playing.
- Oliver Wendell Holmes
 

When an inner situation is not made conscious, it appears outside as fate.
- C.G. Jung
 

With enough courage, you can do without a reputation.
- Rhett Butler in GONE WITH THE WIND
 

Nothing remains interesting where anything may happen.
- H.G. Wells
 

History has shown us all too often the consequences of dreaming poorly or not at all.
- Jeff VanderMeer
 

Crowds of men are like crowds of sheep. Not the best, but the first leader is usually followed.
- Max Brand
 

The printed page was like wine to me.
- Robert E. Howard
 
Fidelity is a matter of perception; nobody is unfaithful to the sea or to mountains or to death: once recognized they fill the heart.
- Russell Hoban
5. juli 2002
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hip hurra, det er min fødselsdag….
 

Det er så godt nok først i morgen, men det er aldrig for tidligt at fejre sig selv.      
                                                                           
 
Også tillykke til Torben med i onsdags og Morten med i morgen!
 
 

Og til alle andre:
 
 
Hav en rigtig dejlig weekend !!!
 
 
 
Og ellers er det nok bedst for alle parter at jeg ikke fortæller for meget om mit liv, for det er meget underligt. Nogle små hints er at Sharon er en klon af mig - eller omvendt - og det ville man nok ikke gætte hvis man så os - og jeg gør omrør mod tilværelsens små uretfærdigheder ved at spise voldsomme mængder af leverpostej.
 

Behøver I vide mere - nej, tror jeg ikke.
 

Jeg håber at alle dem der holder ferie har en god en af slagsen og ellers ses vi måske bare.
Men i morgen danser vi disko og dyrker Michael Carøe.
 
 
 
Pas nu på
Susan
 
 
Og så lidt af det sædvanlige pladder:
 
Some people think it’s holding on that makes one strong; sometimes it’s letting go.
- Sylvia Robinson
 

He that knows no guilt can know no fear.
- Philip Massinger
 
Optimism: The doctrine or belief that everything is beautiful, including what is ugly.
- Ambrose Bierce
 

What a difference there is between a wise man and a fool.
- Terence, Eunuchus
 
One more such victory and we are lost.
- Phyrrhus, on beating the Romans at the Battle of the Asculum
 

It is easy to be brave from a safe distance.
- Aesop
 

The highest reward for a man’s toil is not what he gets for it but what he becomes by it.
- John Ruskin
 

To stumble twice against the same stone is a proverbial disgrace.
- Cicero
 

Be myself? I’ve been myself for eight years and it hasn’t worked.
- Lisa Simpson
 

You shoot me in a dream, you’d better wake up and apologize.
- Mr. White (Harvey Keitel) in RESERVOIR DOGS

29. juli 2002
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Halløjsa   
 
Jeg er blevet ualmindelig dårlig til at få lavet de her breve til folket - i hvert fald om fredagen, så der er ikke så meget govikænd over det længere. Men til gengæld er vi jo i en ferieperiode, så jeg kan passende ønske alle dem der holder ferie en fortsat god en af slagsen og for de øvriges vedkommende, håber jeg I finder tid til at nå at nyde solen mens den er her.
 
Siden sidst har jeg været en del på Fyn og bl.a. jagtet unge mænd i Odenses gader. Jeg havde helt glemt at på Fyn betyder døgntank at den er åben 8-18! Jeg har set fartelefanten i Gislev - kæmpe succes, stor, stor oplevelse - og har også fået fremkaldt flere billeder fra bl.a. Emils konfirmation. Jeg glæder mig til at få fremkaldt den næste film i kameraet, så jeg kan se hvad der skete til den fest i Munkebo som jeg ikke var med til. Jeg havde også glemt at når Thomas får noget indenbords kysser han på alt og alle, men det kommer jeg nok i tanke om når jeg ser billederne. Alle billederne kan naturligvis ses på den velkendte adresse, men jeg kan da bringe lidt smagsprøver.
 
Så har jeg haft min Morbror Allan og Tante Ann og Kim på ferie og det forløb absolut smertefrit bortset lige fra sidste dag, da Allan sad hele vejen hjem fra Louisiana og skrålede gamle hippislagsange ‘Hva’ ska’ væk - Barsebäck!’ kun afbrudt af et fake motorstop uden for Michael Laudrups jordhule.
 
Hva’ så ellers - dette brev bliver en lidt skrabet udgave, for der er ting i min computer der virkede bedre før Pelle legede med den - men ellers kan jeg sige at majsolie er godt for håret, mine hjemmetelefoner har kollektivt besluttet sig til at gå i strejke, Dracula bed mig i går - jeg drejer snart halsen om på den - og sidste søndag aften da jeg gik hjemmefra og hoppede på en bus, kiggede chaufføren op på mig og sagde ‘wouw, hvor ser du godt ud!’ med allerstørste overbevisning. Det kan godt være han lyver, men det er jo lige meget når man bliver glad.
 
Jeg egner mig for øvrigt overhovedet ikke til at bo alene. De første par dage hvor Peter ikke var her var det helt fantastisk. Det er jo dejligt, når der ikke er andet rod end ens eget og man selv kan bestemme det hele og gå rundt uden tøj på hele dagen hvis man har lyst til det, men jeg kan godt mærke at jeg er blevet ualmindeligt kontaktsøgende. Kom, kom, kom og leg med mig. Jeg har omdannet stuen til hjemmebiograf. Det er ret fedt med et billede der måske er 2×1½ meter, så jeg har set mange film. Derved har jeg også lært at jeg faktisk heller ikke kan tåle at se gyserfilm alene. Jeg synes lejligheden her er alt for stor når man skal rundt tre gange for at tjekke om man har lukket alle vinduer og låst døren ordentligt for at turde sove.
 
Men jeg kan fortælle en pudsig historie om hvor lille verden stadigvæk er. Forleden fik jeg e-mail fra Aleb i Tokyo. Aleb er - til dem der ikke ved det - en aserbadjaner, født i Teheran og opvokset i Holland, som vi mødte i Usbekistan, men nu bor han altså i Tokyo. Han fortalte at han en dag havde siddet på en tilfældig sushi-bar og naturligvis var faldet i snak med den nærmeste pige - det er nemlig det han kan - og hun havde fortalt at hun kom fra Usbekistan og arbejdede der som model. Det viste sig at være Alice, som Aleb slet ikke kendte og derfor ikke vidste at hun også var det. Det vidste jeg godt for Alice er nemlig fra et af de baltiske lande, men er vokset op i Usbekistan, hvor hun er kæreste med Max. Max har jeg tidligere omtalt, han er den her halvt russer, halvt sierre leoner (?) som er opvokset i New York, men nu bor i Tashkent fordi han engang skulle besøge sin mor der var rejst hjem. Max og Aleb kender godt hinanden, men Aleb har aldrig - altså før nu - mødt hans kæreste og hverken Max eller jeg har på noget tidspunkt fundet det relevant at fortælle Aleb at hun også var i Tokyo. Det er en lidt indviklet historie, men det svarer vel nogenlunde til hvis man tog til Australien og mødte en Canadier og to år senere tilfældigt faldt i snak med hans koreanske kæreste på Grønland!! Det er sku da mærkeligt, men som Asger Rubech siger: ‘man møder altid sin fætter i lufthavnen i Tokyo!’
 
Det må være nok hilsen for i dag, jeg har lige afslutningsvist lidt personlige:
 
Til den gamle gård 75 - de fleste burde havde hørt det på nuværende tidspunkt, så når I nu kommer her den 6/8, så bare tag det med I vil drikke, så bestiller vi nogle pizzaer, og kender jeg mig selv ret, så disker jeg jo nok op med noget snack af en slags. Er der nogen af jer der har ideer til et tema, så meld gerne ud om det, ellers bestemmer Mikkel og jeg egenrådigt.
 
Til Pede: Tak for sidst og jeg håber du var en kæmpegod toastmaster. Selvom Prema og jeg glæder os til at besøge dig i Malaga kommer jeg alligevel til at savne at have dig i nærheden. Men jeg mener at jeg håber at du aldrig kommer hjem, for det betyder at du har det godt. Pas rigtig godt på dig selv, så må jeg finde ud af hvem der nu skal passe på mig, nu hvor du ikke længere kan gøre det. det bliver svært for en anden at gøre lige så godt!
 
Pelle: Synes du ikke lige du bliver nødt til at komme og hjælpe til en dag hvor du har tid? Håber du er kommet dig over sorgen over din cykel.
 
Ulrich: Tak for i fredags og jeg glæder mig til i morgen, det kan ikke andet end at blive en dejlig dag.
 
Hav en rigtig dejlig uge alle sammen
SusPus
 
Og så har jeg for øvrigt sjældent oplevet noget mere stupidt end det her hotmail-pis - det er da umuligt at have med at gøre…

16. august 2002
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Halløjsa

Det er på tide at vende tilbage til den gamle stil og ønske folket god weekend om fredagen i stedet for det søndagspjat jeg har serveret så længe. Desværre bliver det endnu engang en discountudgave da diplomatiske Pelle (Jeg er færdig med at mænge mig med diplomatiet, dvs. .. jeg vil godt komme til din fest, Mikael!) stadig ikke har lagt vejen forbi og rettet op på al den skade han har forvoldt.
 
Såååå…..
 
Ha en helt fantastisk vidunderlig dejlig weekend!!!
Her kan folk stoppe hvis de ikke gider læse en roman om ingenting___

Jeg er i chok over at de eneste oplysninger man kan finde på nettet om Cilles og min favoritnatklub i Tashkent ligger på escortoplysningspornosider hvor turister kan gå ind og skrive om deres oplevelser med de lokale ludere. Der står at alle pigerne på D.C. er tilgængelige, og det forklarer jo nok nogle af de mere bizarre ting der blev sagt til os når vi hang i baren. Men lidt sandt i det er der jo, for vi ved jo alle sammen at russiske piger er ludere!! Dog kan man sidde her med sin insiderviden og gnække lidt over hvor meget de her turister har ladet sig tage ved næsen når de skriver at de har betalt mellem $50 og $100, de fleste havde da en normalpris på under $10. Hvis de har snydt så meget så burde vi ikke havde ladet dem altid tage af vores cigaretter. Ok, det betyder så at Cille og jeg har ladet os tage ved næsen af de lokale ludere og her gik vi og troede de var så glade for os fordi vi tiltrak så mange mænd til baren som de kunne gå efter…
 
Og nu vi er ved Uzbek-blues.

Tiderne skifter og nu har vores naboer popbandet fået deres egen hjemmeside.

http://www.anor.uz
Så nu kan alle de af jer der altid har betvivlet hvor meget af det vi fortalte der var sandt gå ind og kigge og tænke lidt ved sig selv: ’så var der måske alligevel noget af det der var rigtigt’. (Og Picolai, der var virkelig 70 grader varmt i lejligheden!). Man kan faktisk tilmed høre deres musik. Det må jeg selv prøve en dag ved lejlighed, for jeg har i virkeligheden kun hørt det een gang til den koncert hvor opmærksomheden var mest koncentreret om at more mig over alle de små søde piger der gik helt amok og nærmest faldt i svime over Karén - men han er nu også sød - gad vide hvorfor egentlig vi aldrig sagde ja tak til alle hans kaffeinvitationer. Ja og så var der også det at jeg var til koncerten med Kristina - som er luder på sin helt egen sofistikerede og meget frankofile måde - der synes at Anor er skoddårligt musik - til gengæld havde hun en masse sladder om der her pigepopband der var opvarmning.
 

Så er der den gode DJ Piligrim. Han har tilsyneladende også lavet nyt musik, men det er vel ikke så sært når den sidste plade er tre år gammel.

http://www.uzdessert.uz/ver4/music/piligrim.html
Her kan man finde musikken og downloade og alt det pjat, så hvis nogen er kede af ikke at eje DJ Piligrims ‘Nocherom, Vecherom, Kecherom’ så har I her en fantastisk mulighed for at lave jeres helt egen album. Og jeg ved med bestemthed og har set med egne øjne at en del af jer faktisk synes ret godt om noget af det!
Men ellers…
 
Det var fedt at være sammen med de der 75′ere igen. Nu er her ikke vanvittigt godt lydisoleret her hvor jeg bor, så det forlyder at Anja og Jakob har siddet i nabolejligheden og prøvet at gætte hvem der var på besøg - Jane var de ikke i tvivl om! En dejlig, dejlig aften hvor vi bare beviste at vi har været en helt fantastisk gård. Tak for en god aften, og Jane, blomsterne blomstrede faktisk op igen og havde et langt og lykkeligt liv. Men Bo, jeg er altså stadig sindssygt bange for dig!
 

Og Lone… der er ved at komme et misforhold mellem hvor lidt vi drikker og hvor meget vi klæder os ud, det kan da ikke passe at vi kun kan klare 1½ flaske rødvin tilsammen! Men det var rigtigt dejligt at læse den dejlige struds Rasmus og lille sorte dejlige Sambo og de dejlige, dejlige tigre. Måske beviser det at man kan få alle til at falde i søvn hvis man siger ordet ‘dejlig’ tilstrækkeligt mange gange.
 

Men apropos rødvin, så tillader jeg mig lige endnu engang at give Tranbergs superinterviewerpræmier skylden. Det gode ved top ti listen er at når man står i toppen ved man at man har tjent mange penge og flere end de andre, men den der vin er enten fuldstændig udrikkelig - hvilket Kennie og Peter kan skrive under på - ellers i de tilfælde hvor den kan drikkes så giver den de styggeste tømmermænd. Det er meget flot klaret af hvem der nu end køber vin ind til firmaet at kunne finde så mange lige dårlige forskellige mærker vin at dele ud af.
 

Nu har jeg vist været negativ nok for i dag, men jeg kan undskylde mig med at når man lider rent fysisk bliver man lettere irriteret over alt muligt andet. Jeg har reddet mig den styggeste blærebetændelse der har gjort mig fuldstændig ukampdygtig - og Bo jeg gider ikke høre dine teorier om hvorfor, jeg tror jeg fik dem alle sammen til jul. Forleden nat valgte jeg at tage min dyne med og så bare sove på toilettet. Denne gang er det næsten lige så slemt som da jeg lå for syv år siden i Pæonvænget og tudede en uge over hvor dårligt jeg havde det - det var lidt ironisk at Mor Anne (Chief 1, respekt, ja, din mor har altid ret Peter) få dage forinden havde tvunget mig til at cykle med hue på for ikke at få ondt i ørerne. Det bliver ikke bedre af at ens mormor sætter sig til at læse i Panums lægebog fra 1904 og finder alle mulige ækle ting man bare skal drikke, så går det væk.
‘Den akute Blærebetændelse opstaar hyppigst efter en Forkølelse (vaade eller kolde Fødder, Afkøling af Underlivet), men kan ogsaa opstaa som Følge af uhensigtsmæssig Anvendelse af enkelte Medikamenter (Terpentin, Kopaiva, spanske Fluer) eller efter Nydelse af visse gjærende Drikkevarer (ungt Øl eller Vin).
   
   (llustreret Lægebog, Leksikon for sunde og syge)
 

Men nu har jeg fået penicillin og tror bare jeg holder mig til den nutidige lægevidenskabs anbefalinger og ser om det ikke hjælper før jeg kaster mig ud i at eksperimentere med overdreven indtagelse af tranebærjuice. Men tak for besøget Forældre og Mormor og Morfar og tak for chokolade, is og den stopfyldte fryser.
 

Men nu vil jeg til at slutte
 

Der er en kalender der venter på at blive lavet snart…
 

Og græsset er altid grønnere i zoo
- havde glemt det udtryk og mener vi så stadig det?
 

Lidt personlige:
 
Wolfgramm, Tillykke jeg er glad og lykkelig på jeres vegne…
 
Nicki, jeg har faktisk ikke glemt det - ‘Elling’ skaffes og ‘Et rigtigt menneske’ over til Ulrich - det var vist nogenlunde aftalen…
 
Mess, du er en ener, du er en favorit, hver dag er en fest når du er på min messenger… 

Til sidst tror jeg lige jeg indsætter et billede. Det er Karén yderst til højre.

ANOR

 
Denne gang mest fra min fødselsdag (I er så grimme, I er så stive) og fra den fest i Munkebo jeg aldrig var med til, men det var Thomas da i hvert fald!
 
Pas på jer selv
Hav det sjovt
Vær søde ved en hel masse andre
Og nyd nu weekenden
 
Kærligst
 
Jeres god-weekend-supplyer
 
SusPusStruds
_________________________
24. august 2002
Go - gol - vikænd
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

God Weekend…
- eller det der er tilbage af den
 
[Ingen dato. Der var ingen dato den dag]
 
Ugen her har ikke været så voldsom. Jeg husker bedst den edderkop på størrelse med en mus der valgte at flytte ind på mit værelse. Efter to dage var den så glad for mig at den bogstaveligt talt fulgte efter mig frem og tilbage fra toilettet - hvilket i sig selv var en anelse skræmmende -  men nu synes den åbenbart bedre om at bo der for efter at have gjort det en 8-10 gange er den blevet deroppe…
 
[Da jeg var alene besluttede jeg at tage fat på storpolitikken. Hermed gjorde jeg den opdagelse, at Kina og Spanien er ét og samme land… Det er kun ukyndige i geografien, som ikke ved det. Prøv at skrive >>Spanien<< på et stykke papir - der kommer til at stå >>Kina<<.] 
 
Forleden kom jeg til at ringe til en dame der holdt 106 års fødselsdag, det forfulgte mig resten af aftenen. Tænk at der stadig er folk der er født i 1800-tallet og har overlevet et helt århundrede... det er lidt vildt. Tranberg byder jo på mange udsøgte fornøjelser med alle de spændende mennesker, i løbet af ugen har jeg hørt følgende:
 
'Du ringer sådan når der næsten er fodbold, du er da ikke rigtig klog, det sku du måske lige tage at tænke på...'
 
'Hvorfor kører I altid med det samme program... I SKULLE FANDEME DA TIL AT SKIFTE PROGRAM...'
 
'... nej, det må du ikke, jeg er forstyrret nok i forvejen...'
 
Og kollegerne er der ikke meget sympati at hente hos. Efter at have snakket med en eller anden sympatisk person, lægger jeg røret og siger: 'æijh, han var sød...' hvorefter Lis kigger op og tørt konstaterer: 'ja, det må han da godt nok være når han hopper på dig...' Hmmm, tak så!
 
[Alle ved at Månen for det meste laves i Hamborg, og det der kommer fra Hamborg, er noget skørt kram. Det forbavser mig, at England ikke for længst har observeret det. Det er en halt bødker, der står for det, og det er øjensynligt, at den torsk ikke har begreb om måner. Han har brugt et beget reb og en masse harsk olie, og derfor stinker det over hele Jorden, så man må holde sig for næsen. Derfor er Månen den mest skrøbelige klode der findes, og folk kan ikke leve på Månen. Der bor kun næser deroppe. Derfor kan vi ikke se vores egne næser; for de befinder sig jo på Månen.]
 
..........................ok, det sidste er så ikke sandt for mændene i min families vedkommende
 
Mht. Peter så var det sidste jeg hørte noget med at han er stukket af til Canada med en 19'årig blond surfer, men det er nu også muligt at han kommer hjem i morgen.
 
Jeg er ikke så skrivelysten i dag, så jeg slutter af med lidt personlige...
 
Til de russofile:
Faldt over den her side forleden hvor man kan bestille russiske musikcd'er, videoer og lydbånd/cd'er http://www.priviet.com/ En del mener sikkert at man jo bare selv kan smutte over og hente det, men det kan jo lige være der er noget der frister.
 
Tine:
Det forekommer mig at jeg fuldstændigt har undladt på nogen måde at kommentere din fødselsdag. Undskyld og tillykke. Mon et bjerg pandekager ved lejlighed kan gøre det lidt godt igen???
 
AMT:
Min kære medagent, tillykke med forleden.
 
Cille:… are you lonesome tonight….
Tillykke med fødselsdagen i morgen. Har forhørt mig om småknægtene. Hamlets skæbne er uvis, men jeg så en Abdurashid i Amagertelefonbogen en dag, så måske er han her. Rustam er formentlig vendt tilbage til sine rødder og befinder sig (også) i Kazakhstan.
 
Mormor:
Hvert ord fra dig er mere værd end 1000 par strikkede sokker.
 
Ulrich:
Det gør ikke noget vi udsatte, de to timers ponyridning har printet sig i min hukommelse og dækker mit behov for nye oplevelser længe endnu.
 
Pelle:
HJÆLP
 
Katrine Kagebund:
Tak for forleden. Jeg sværger nu her med 100 mail modtagere som vidne at jeg nok skal få nosset mig sammen til at komme til Århus. Jeg skammer mig dybt og inderligt over aldrig at have været på besøg. JEG ER ET SKODØRE!!!
 
 
Men jeg må smutte, jeg tror nemlig nok jeg skal til Holbæk. Jeg slutter af med lidt uddrag fra nogle af verdens største talenter…
 
 
[O, hvor er kvinder nogle nedrige skabninger! Først nu er det gået op for mig, hvad de er på bunden. Dengang vidste jeg ikke, hvem hun i virkeligheden var forelsket i, men nu ved jeg det. Jeg er den første, der har gjort den opdagelse, at kvinden er forelsket i djævlen. Nej, jeg spøger ikke. De lærde beskriver kvinden som sådan og sådan - men det er løgn - hun elsker kun djævlen. Se, der er en i logen i første etage - hun retter kikkerten mod en tyk herre med en orden på brystet. De tror, det er ham, hun ser på? Aldeles ikke! Hun ser kun djævelen, som står bag hans stol. Se, han kryber ind under hans kjole. Se, han vinker til hende med sin klo! Det er ham, hun vil giftes med! Ham!
Og se dem, alle disse veltjente familiefædre, disse mænd med bånd og stjerner, som vil sole sig i hoffets gans og bryster sig af, at de er patrioter - patrioter! Ordrer, penge, kocessioner - det er, hvad de er ude efter! De er villige til at sælge deres far og deres mor, ja, deres gud, om det skal være, for penge! Judaspenge! Og al den råddenskab kommer af en lille blære under tungen, i denne blære gemmer sig en orm ikke større en et knappenålshoved, og alt dette kommer fra en barber i Gorohova. Jeg husker ikke, hvad han hedder, men man ved, at han lever sammen med en jordemoder, og hans hensigt er at udbrede Islam over hele verden; derfor, siger man, er størsteparten af Frankrigs befolkning muhamedanere.]  
 
Og endelig… Fra et ukendt GENI…
 
[Mi casa es zukasso - In zukasso es inkasso - Sumus inkasso solum - Stultus picasso - Sed mi zukasso es zukasso]
  
 
 
Pas på jer selv
Hav det skønt
 
Kærlig hilsen
Suuuuuuuuuuuuuuuus
1. september 2002
Deterdasøndag
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Hejsa
 
Håber I alle har haft en forrygende god weekend og at hele næste uge bliver absolut fantastisk.
 
Siden sidste uge er Peter kommet hjem, min sødeste ven Nicolai har fået en ‘lille’ pige (jeg ved hun er vidunderlig og jeg glæder mig til at se jer alle tre), det har Kenneth sørme også og Søren og Lisbeth er blevet gift (tilmed uden skandaler lyder det til, så Peterkrabben opførte sig altså ordentligt). For mit eget vedkommende har jeg ud over at være uendeligt glad på alle andre folks vegne arbejdet en forfærdelig masse og i den anledning forstyrret en pæn stor del af jer, men jeg synes selv det har været mægtigt hyggeligt…
 
Ugens absolutte højdepunkter har været picnic med min søde ven Martin - (du vil altid have en særlig plads i mit hjerte lige meget hvilket palæ du bor i, hvor snobbet og arrogant du finder på at være og om du har en helikopter… det har du haft de sidste 12 år, så den er der ingen der tager fra dig!!) og min egen lille udklædningsfest hvor jeg vel nåede en 15-20 kostumer på 2 timer og Peter blev tvunget til at sidde og tage billeder af mig. Det er en helt fantastisk måde at underholde sig selv på når man har en af de aftener hvor man hverken gider læse, se tv eller sidde her ved skærmen og chatte - PRØV DET, PRØV DET!! (apropos.. Kasper, tak for i nat, jeg er ked af jeg forhindrede dig i at komme i byen, men helt ærligt KERTEMINDE!!? Og Nyborg har virkelig aldrig været halvvejen mellem Munkebo og København). Det er nok ikke utænkeligt at nogle af billederne allerede kan findes et eller andet sted på nettet - I gætter aldrig hvor!
 
Planerne for næste uge er ret præstationsprægede. Har lovet at lave middag til gourmetfætter Bo - sikke et pres - og Lone og jeg pønser på at arrangere en næsten bøssefri brunch. Jeg tror vi har fået skåret antallet helt ned til fire stk., så det vil måske lykkes at få et hetero-overtal for en gangs skyld.
 
Men jeg må til at slutte. Der er nogle meget sære mennesker på min arbejdsplads der har fået den her vanvittige ide at jeg bager boller til dem til i morgen. Jeg ved ikke hvordan den er opstået, jeg har også bare hørt det, men så bliver jeg jo nødt til det, jeg er jo sådan en der bare altid gør hvad folk forventer af mig uden at sætte spørgsmålstegn ved det….
 
Men jeg vil slutte weekendens mail af med at lave en credit/takkeliste over dem der har hjulpet mig i løbet af ugen.
 

Redaktionen siger tak til:
 
Tine, Laust, Bo, Lone, Hadi, Nicki, Lene, Lykke, Bjarne, Cille, Lotte, Dennis, Mice, Kenneth, Martin, Martin, Nils, Pelle, Peter
I har været helt fantastiske!!
 

- Og jeg er i virkeligheden slet ikke færdig med at forstyrre jer alle sammen endnu…  
 
 
Pas på jer selv
Pas på mig
 
Kærligst
SusPusÆrkeStruds
 
 
 
- Se Morfar, jeg var slet ikke næsvis denne gang
 
- Stine og Allan for resten… nu ligger landet sådan at Kasper og jeg har udtænkt at det nok er bedst at vi holder en tale sammen til jeres bryllup, så er I stadig absolut sikre på I vil giftes med hinanden…!!!???
 
- Og vi afslutter lige med et enkelt billede af bikerdrengene (de seje) Klaus og Peter (…og håber det kommer med, for Hotmail…!!!)
 

6. september 2002
Prædikativ govikænd
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hejsa
 
Efter at have tjekket med alt i lejligheden der viser klokken, lader det til at jeg godt lige kan nå at flække en hurtig govikændmæjl sammen inden Stine-pigen ringer grædende og siger hun ikke kan finde vej til hvor jeg bor og gerne vil hentes på en eller anden station.
 
Såååhhh…..
 

Fantastisk god weekend!!!

 
Ugen der gik:
 
Mandag:
Ikke noget særligt værd at tale om - den eneste glæde og fornøjelse var at sidde og arbejde endnu en hel dag med Merle. Og så lige noget med en kanin der ikke var sjovt, men det var alligevel lidt sjovt. Og så har jeg lært, at DTU har 24 ansatte der hedder Mogens.
 
Tirsdag:
Stod meget tidligt op for at bage boller til de andre på arbejdet. Sad blot og ventede på at de skulle være klar til at komme ud af ovnen og der var udsigt til at jeg faktisk ville møde til tiden. Får åbnet ovnen og pludselig står der en vildmand i undertøj og med sammenknebne øjne og mumler: ‘der er to dufte i verden mænd finder seksuelt ophidsende, nybagt brød og kanel, vidste du det?’. Efter tredje gang forstod jeg hvad han sagde, men var for træt til at kommentere. Det viser sig at ægge-uret har vækket Peter, men udsigten til friske, varme boller er et stort plaster på såret. Farer ud af døren og cykler af sted men efter fem minutter kommer jeg i tanke om at jeg har glemt halvdelen af de telefonnumre jeg skal bruge den dag, fordi jeg havde været så flittig at ringe lidt rundt aftenen før. Ringer og siger jeg bliver forsinket og cykler tilbage. Styrter ind og roder alting igennem for at finde de rigtige papirer og farer så ud af døren igen blot for at erfare at min cykel nu er punkteret. Jeg råber ind af vinduet og får Peter til at give mig penge til bussen. Bussen kører selvfølgelig lige idet jeg når ud på vejen og i den bus jeg så kommer med et kvarter senere er der kun MetroXpress. På Trianglen bliver vi alle seriøst bange for at bussen er punkteret eller at der er noget andet alvorligt galt, da buschaufføren begynder at lave noget der ligner tricket i The Truman Show der hvor han prøver at tage bussen væk fra øen. Endelig ankommer vi til Kgs. Nytorv og selve dagen i Tranbergs beskyttede lokaler forløber nogenlunde. På vejen hjem støder jeg ind i søde Picolai på Kgs. Nytorv som jeg helt vildt gerne vil snakke med, for det er alt for længe siden og der er så meget han har glemt at fortælle mig, men næ, jeg  travlt med at komme hjem og kokkere til søde Bo, da jeg har været så ambitiøs at invitere ham på middag allerede 18.30. Selvfølgelig kan jeg ikke få alt det jeg skal have, og må både i Netto og Super Brugsen og Irma. Og da jeg kommer hjem opdager jeg at det alligevel ikke har været nødvendigt, fordi jeg inde i mit hoved har blandet to opskrifter sammen og købt ind til dem begge to. Det lykkes mig dog at få en Jaka-bov tryllet om til avocadoer og faktisk bliver maden så overraskende god, at jeg ved at Bo nu seriøst går rundt og tænker på at det måske slet ikke er så stor en katastrofe at jeg truer med at placere ham øverst på min top 10 liste over mænd jeg skal giftes med. Men det var en skøn aften, så min ganske hæslige dag endte alligevel perfekt, og tilmed på finsk med en splejsning af Pamela Andersson, Kylie Minogue og Den Ukendte Latexkvinde samt Bjarne Mess som medkommentator. Bo, søde ven, tak for en fantastisk aften (you’re my hero!).
 

Onsdag:
Lidt søvnig fra morgenstunden, men er tidligt oppe og beslutter at de første par timer kan jeg arbejde mindst lige så godt hjemmefra, hvilket jeg får overbevist min chef om uden at hun nogensinde får et ord indført. Har lidt overbooket mit liv da jeg på samme tidspunkt skal være både på arbejdet, til undervisning og hos psykologen, men det lykkes mig at koordinere nogenlunde og får det bedste ud af det hele. Kommer meget senere hjem end planlagt da jeg lige kommer til at sige at jeg godt kan blive og sætte andre ind i opgaven, for så travlt har jeg jo heller ikke… Når at få lidt søvn inden kære Nils ringer på døren og bringer mig mit helt eget eksemplar af ‘Ilsa, the She Wolf of the SS’. Sikke en dejlig, dejlig overraskelse, nu kommer jeg aldrig nogensinde til at kede mig igen og den skal bo fast i min video. Jeg havde tilmed helt glemt at jeg havde bestilt den, for det var egentlig Sonnyspasserens ide, men han får aldrig lov at se den her! Endnu en sjov, dejlig, fantastisk aften i vidunderligt selskab (Du er en alt for god ven til at den slags småting nogensinde kan spille ind!). Aftenen slutter midt om dagen med en halvt fordrukken aftale om at efter 4. oktober må der aldrig igen gå mere end højst 17-18 dage mellem vi ses (Hvor fanden kom det tal fra Nils? )
 
Torsdag:
Godt det ikke var mig af os to, der skulle på arbejde klokken seks. Jeg havde i dagevis glædet mig til at kunne sove længe - jeg ved slet ikke hvem det er der tror at jeg kan fungere med noget som helst hvis nogen tvinger mig ud af min seng inden kl. 11 - og nu jeg ikke skulle møde kl. 9 var det en fornøjelse at sove til kl. 12. Så var min plan ellers at rydde en masse op og få vasket tøj og sendt cyklen til lapning og al den slags, hvilket jeg også gjorde og tænkte ’så kan jeg rigtig få læst i morgen fredag, når jeg nu har fri’. Og den tanke nåede jeg lige at få da dumme Nicolai ringede og afpressede mig til at møde igen fredag morgen kl. 9 - jeg kan ikke sige nej når manipulerende folk siger ‘jamen det er dig de spørger efter, det er kun dig de vil ha…!’ (Jeg falder for den hver gang). Som om at andre ikke kan finde ud af det, men det hjælper altid at fedte, så jo, jo, selvfølgelig siger jeg så. Peter fylder huset med højtråbende medicinstuderende men heldigvis kommer søde Michael og samler mig op og tager mig væk fra huset. Jeg måtte spise meget, for husarbejde er ligesom at bestige bjerge. Og tænk, så blev det endnu en fantastisk aften hvor jeg for første gang i mit liv hører ordet ‘yndlingsølbrik’ - det ord/begreb er alt for undervurderet. Jeg synes det er meget mærkeligt at en sushi-restaurant planter et får på forsiden af menukortet, men det er ikke det fjerneste mærkeligt at det er fåret jeg bemærker og ikke diamantringen. Det er også meget mærkeligt at der er ponyridning uden for vinduet. Og det lignede i mistænkelig grad de samme pony-trækkere som dem i zoo, men de har måske aftenvagt på Strandvejen! Michael, tak for vidunderlig mad og dejlig kaffe og vigtigst af alt - tak for fantastisk godt selskab. Og så må man selvfølgelig heller ikke helt glemme at en Alfa-køretur altid vil være en af ugens top-begivenheder. Når du har tid til hus-shopping på blinde veje, så siger du bare til, jeg er frisk, men ellers er der også et loppemarked vi aldrig er nået til.
 
Fredag:
Suk, ikke noget med at sove længe som jeg havde glædet mig til. Tværtimod går den grufulde sandhed op for mig, at jeg er afhængig af offentlige transportmidler og jeg har da aldrig før overvejet hvordan man lettest kommer til NV herfra. Hmmm, Rejseplanen.dk foreslår bus 39 og så vente 10 minutter ved Nørrebro station på at komme op i en 16′er og køre tre minutter med den. Beslutter mig til at jeg godt kan gå den kilometer fra Nørrebro og tidsmæssigt bør det ikke gøre nogen forskel. Om det var et godt eller dårligt valg afhænger nok af humøret. På vejen bliver jeg passet op af den her egentlig meget søde knægt der siger: ‘jeg så dig i bussen, du er helt vildt sød, må jeg ikke ringe til dig, så kan vi gå ud og bla, bla, bla bare som gode venner.’ Er der seriøst nogensinde nogen der har sagt det, som mener det med bare gode venner? Den har jeg købt før, så nu har jeg en lidt større skepsis, så jeg sagde pænt nej, men det er da alligevel egentlig meget rart. Det er altid godt når nogen synes man er sød (Og jeg synes I alle sammen er søde). Nu sidder jeg så her og ser frem til en forrygende weekend, hvor Stine bør være her om en times tid og jeg skal planlægge hele hendes bryllup (det har du ikke noget imod vel Allan?). Men mest af alt skal jeg drikke hende fuld så hun siger alle mulige pinlige ting jeg kan bruge i min (Og måske Kaspers) tale. Mest af alt skal vi jo nok bare sladre om alt muligt, informationsstrømmen over Storebælt flyder aldrig hurtigt nok, selvom Kasper og min bror ellers gør deres bedste, men der er jo også ting det er bedst de to ikke ved noget om… Kusine Katrine vil have os med i tivoli, men da det nu er Saybia der spiller i aften må jeg lige tænke lidt mere over om det ikke bliver lidt for lokalpatriotisk, det ender bare med at Katrine møder et hav af tidligere veninder fra Nyborg. Og så på søndag er der jo den helt store bøssefri brunch. Og de bøsser der kommer skal vi være onde ved, men mest af alt skal vi klæde os ud og lave talk show (Lone Lake søndagsshow, live fra Frederiksberg) hvor vi skal smide Hadi i en kilt og diskutere etniske skotter (for jeg synes altså det er for dårligt med de her perkere der stjæler vores piger!). 
 
Diverse:
 
Gruppesamtaler:

Siden ihvertfald fire modtagere af den her mail er blevet lokket til de her gruppesamtaler i næste uge, må jeg lige anmode om at I taler HØJT og TYDELIGT, da der er stor sandsynlighed for at jeg skal sidde og skrive rent hvad I siger!!!
 
Topmålet af dumhed:

At jeg sidder her og skriver efter at have siddet siden kl. 9 i morges og skrevet bånd ud, det plejer at blive en 70-80.000 tegn på sådan en dag, så jeg burde nok have stoppet efter ordene ‘GOD WEEKEND!’
 

 
Brystpiercing:

Det har jeg altså ikke, men de sidste par dage har jeg rendt rundt med en fake en og har fundet ud af at sådan en og en stram t-shirt giver mig meget magt i husstanden. Peter har været blid som et lam og føjet mig i alt og kan slet ikke fokusere på andet, selv ikke når vi bare mødes i Fakta. Han tilbød tilmed at lappe min cykel, så den tror jeg nok lige jeg bliver ved at rende rundt med lidt tid endnu
 
Prædikativ kodning:

Lone (god bedring! vær rask på søndag) foreslog i dag at jeg skulle skrive hele weekendmailen med prædikativ tekst, for så var der noget at lave i lang tid. Det kunne have været cool - eller amok som telefonen foreslår - men jeg tror nok det ville tage lidt for lang tid for mig og folk uden mobiltelefon - eller uden ordbog i deres mobiltelefon (BO!) ville ikke have en chance for at læse den. Men lidt kan vi da godt tage med, så jeg vil prøve at rekonstruere rækken af sms beskeder mellem os i dag:

- Hva tid slå jeg komme og slå jeg gå noget vejkadogngstøj med?
- Et slå gå det bedste vejkadogngstøj med
- Jeg glæder mig til vejkade hadi
- Hadi til gøre sig godt i likv. En etnisk slotte
- På slå vi lav talk show om perlerer serversiteter
- Replere er mere perverse end man tror.
- Kone kældr søndagsshow
- In kone, in kone
- Rene en rør når et har skrevet mail, jeg kigger i pengen ned rønttet nære
- Øl
- Et kan skrive hele mailen med prædictiv tekst. På er der læsning til en hej tid.
 
MEN NU

… er det et spørgsmål om minutter inden Stine skal hentes.
 
Dagens mail slutter af med lidt kulturel indlæring og lidt det modsatte, så må I selv vælge. Bo står for den ene part, jeg videresender bare….
 
Pas godt på jer selv og vær søde ved hinanden
Sushisan
 
Blonde mailbox                                    
A man was in his front yard mowing grass when his 
attractive blond female neighbour came out of the  
house and went straight to the mailbox. She opened
it then slammed it shut and stormed back in the   
house. A little later she came out and again went 
to the mail box, opened it and slammed it shut    
again. Angrily, back into the house she went. As  
the man was getting ready to edge the lawn, here  
she came out again, marched to the mail box,      
opened it and then slammed it closed harder than  
ever. Puzzled by her actions the man asked her,   
“Is something wrong?”                             
she replied, “There certainly is! My stupid       
computer keeps saying, “YOU’VE GOT MAIL.” 
 
_________________________________
 
‘Samme eftermiddag var der et rejseselskab på Terassen, og en af de kvindelige deltagere stod og så ned i vandet, hvor hun mellem tomme ølflasker og døde barracuda’er fik øje på en stor, lang, hvis rygrad med en vældig hale; den steg og sank og svajede med tidevandet, mens der blæste en stiv østenvind med stærk søgang uden for havneindløbet-
“Hvad er det?” spurgte hun en af tjenerne og pegede på den store hvide fisks lange rygrad; den lå sammen med det andet affald og ventede kun på at gå ud med tidevandet.
“Tiburon” sagde tjeneren. “Hajer.” Han prøvede på at forklare, hvad der var sket.
Jeg vidste ikke, at hajer havde så smukke, elegante haler.”
“Det vidste jeg heller ikke,” sagde hendes mandlige ledsager.
 
… Ok, nu endte den sådan igen, men jeg ved at hvis jeg bliver ved med at læse den her bog, så ender det godt en dag, det kan ikke være rigtigt at den skal være så ond hver gang!!!!
4. oktober 2002
Papkasse søges - eller bare god weekend
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Hej igen
 
Nu er der gået nogen tid og der er begyndt at komme forespørgsler, så her kommer nu det I alle sammen har ventet på med stor, stor længsel - endnu en govikændmæjl.
 
Og hvad er egentlig mere nærliggende end at starte med det helt essentielle budskab
 
Ha en dejlig, dejlig weekend, forhåbentligt sammen med dejlige, dejlige mennesker
- det ved jeg, jeg får.
 
Men der er jo heller ikke sket det helt store, måske udover
 
SidenSidst
 
- Bo er blevet solgt alt for billigt, han er MEGET mere værd end 40 kroner, jeg mener, med de stramme baller man får af at spille squash…
 
- Jeg har fået en aldeles uventet e-mail fra den halvnøgne australier med pandekagen der ellers har været sporløst forsvundet i tre år - dvs. på sin vis er han jo så stadig for jeg aner ikke hvor han er eller hvorfor han er.
 
- Jeg har også fået en halvsuspekt telefonven. Tænk sig hvor meget man kan få ud af noget der i virkeligheden viste sig at være forkert nummer. Han ringer stadig og snakker, det er mægtig hyggeligt, og for hver dag finder jeg ud af lidt mere om ham.
 
- Jeg har været skadet - og er det stadig - hvilket er lidt forklaringen på hvorfor jeg ikke har skrevet mail i hvert fald i sidste uge. Til gengæld har jeg helt vildt godt styr på hvilke programmer der kommer på hvilke stationer hvornår - jeg behøver ikke se tv det næste års tid.
 
- Jeg er inden for de sidste tre uger er blevet brændt af til alt hvad jeg havde af aftaler overhovedet. De to aftener med hhv. Lone (dejlig, dejlig rødvin og kalender - og du er en fantastisk sygepasser - du bliver den bedste husmor - altså næst efter mig) og Tine (meget sund aftensmad) der rent faktisk lykkedes, var andet forsøg efter de begge havde brændt mig af en gang. Måske burde jeg begynde at tænke over det! Jeg tager det meget personligt og det går dybt ud over mit selvværd, jeg tror slet ikke jeg er værd at bruge tid sammen med.
 - Og så har Peter smidt mig ud. Det sparer mig for den sidste rest af dårlig samvittighed over at komme og sige ‘nu flytter jeg’, for siden han kom hjem har jeg i virkeligheden været i gang med at finde et bedre sted at være. I øjeblikket har jeg så en af omegnens dyreste ejendomsmæglere på sagen - jeg ved nemlig et og andet om ejendomsmæglere . Det er nu ikke fordi jeg har tænkt mig at investere i en Øresundsvilla til 24 mil. som han ellers sikkert nok kunne sælge mig, men han er bare flink, og det er jo dejligt når der er nogen der er det. En lidt interessant ting er at hele Peter-affæren/katastrofen har fået mig til at nå helt uanede dybder af min egen primitivitet. Jeg fryder mig ved tanken om at skride fra det hele og tage hver eneste lille bitte genstand med som jeg med rette kan gøre krav på. Jeg behøver ikke engang gøre rent efter mig inden jeg smutter, nu hvor jeg har gjort det umulige og holdt nogenlunde rent efter ham i et år. Hvorfor skulle jeg gøre mere? Det kan da godt være jeg havner et sted hvor jeg ikke får plads til f.eks. Cilles gamle sofa - og hvad så, jeg vil hellere smide den på lossepladsen end lade den stå her. Det vil da fryde mig at efterlade ham her i en helt tom, beskidt lejlighed hvor han kan få lov til at æde sushi fra morgen til aften uden nogensinde at skylle tallerkenerne af så der snart breder sig en vidunderlig stank af rådne fisk… Der er nogle af jer, der tror jeg altid er så sød, men nu har jeg vist lige bevist at jeg har andre sider.  
 
LivetsStoreSpørgsmål
 
Lige nu er der to!
 
Er der virkelig noget om at billetindtægterne på strækningen forbi Nordhavn Station virkelig er dalet betydeligt siden Dan og Mikkel fik gardiner sat op? Jeg kører tit den strækning hjem på cykel og kan se at der ikke er trukket for. Jeg har ganske vist ikke samme udsyn som fra banen, men det kan måske tænkes at de alligevel har indgået en aftale med S-togene om at holde åbent ml. kl. et eller andet…
 
Hvorfor kører apotekerne i øjeblikket en kampagne for graviditetstests. Store opslag i vinduet og kæmpe kurve midt i forretningerne? Det er da mærkeligt. Det er ikke ligesom når de f.eks. gør det med kosttilskud. Så kan man få øje på dem og ‘nej, der er tilbud og det skulle jeg måske også have, for jeg spiser jo ikke altid så sundt og bla bla’, men graviditetstests!? Det er altså ikke sådan at jeg får øje på dem i vinduet og tænker ‘nej, det jeg skal jeg da sandelig også prøve, hvorfor har jeg aldrig tænkt på det?’ Men ok, det har da den fordel at hvis man skal bruge en, og man ikke så gerne vil have et barn at man gerne råber ud i hele forretningen, så er de da i hvert fald til at finde uden at skulle krybe hen og spørge om hjælp.
 

Og ellers
 
Lige nu kan jeg ikke huske om nogen har fødselsdag eller har fået børn siden sidst, men undskyld og tillykke.
 
Jeg glæder mig til at se Nils og Jane og Mikkel i aften (og Martin?). Dejligt, dejligt initiativ, men synd at Bo er på Bornholm.
 
Og jeg glæder mig til en dejlig, dejlig generalforsamling i morgen med Lone, Lotte og Cille, der forhåbentligt byder på et utal af overraskelser (Cille eller generalforsamlingen i det hele taget, se det er spørgsmålet?). Det bliver spændende at se hvor vindervodkaen havner, hvilke lovændringer det bliver nødvendigt at foretage og om det lykkedes at tage normale billeder af os (hvor fanden kom det med normale fra?). Jeg glæder mig til Lones tale og Cilles cigarer og at have lækkert tøj på og ikke mindst bare til at se jer. Og jeg glæder mig til meget mere end det, men det kan vi ikke tale om her.
 
Jeg er ked af at jeg ikke kunne lege med Pelle i går, det lyder ellers som om der nok kunne have været noget for mig at dukke op for i Østeuropa-baren - om ikke andet er der altid gang i Carsten Niebuhrs bar(e) og der er jeg jo uhyre populær!!! Pelle, min yndlings-bar-legekammerat, vi gør det snart, så hold på cykel og briller!     
 
Livet er ikke det samme uden MESSenger.
 
Kan I have det så pænt ALLE SAMMEN   
 
Kærlig, kærlig hilsen
 
Det store orakel
Susantus
 

… som nu desværre skal til at ud af døren, jeg ville ellers gerne se meget mere direkte tv fra den lykkelige dag i Sdr. Jylland, det er skide hyggeligt - jeg er meget royal!

13. oktober 2002
Gosøndadada
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Hej alle sammen
 
I virkeligheden havde jeg skrevet det meste af den her mail til jer allerede i fredags, men så blev jeg helt chokeret over at Pede kom mig i forkøbet (tak søde, du er en skat, har jeg virkelig allerede savnet dig i to måneder!). Jeg føler at min position som govikændmæjlskriver er truet. Han snakker om at slikke sol i haven og tage en tur mere i poolen - det kan jeg slet ikke hamle op med og jeg synes desuden det er dybt uforskammet når vi alle sammen her går rundt og er snotforkølede. Men jeg kan godt se på det hele at med konkurrence på markedet må jeg oppe mig lidt.
 
Go weekend, go søndag, go næste uge, go resten af året!!!!

Hvordan går det ellers?

Mit helbred:
Min ryg er i orden (hurra, jubiii, fest, glæde og trompetfanfarer), men nu har jeg influenza. Så er det godt jeg stadig har min hemmelige telefonven der ringer og tjekker op på mig nogle gange om dagen (ja, ja piger, skal nok huske greatest hits) og min mor der sender vitaminpiller og chokolade. Post Danmark er EUs hurtigste postvæsen. Post Danmark er EUs mest præcise postvæsen. I hvert fald er de gode til at finde mig og nogle dage kan der være en virkelig god grund til at trille ud af sengen og sætte sig til at glo på brevsprækken. Sådan en dag er det f.eks. når der både kommer vitaminpiller, chokolade, ens eget Dankort og ikke mindst pinlige (men dog ikke så slemme som forventet Kenneth) billeder ind ad døren på samme tid - så nu er det nok mit postbud der har ondt i ryggen.

Har du klappet din servicemedarbejder på hovedet i dag?
Hvorfor er der så mange mennesker der er sådan nogle spader der mener at lige så snart den person der står foran en har en eller anden grim uniform på må man også gerne tale grimt til dem. Forleden i Netto var der noget galt med Dankorts-automaten og selvfølgelig da jeg skulle bruge den. Først da mit kort blev afvist tænkte jeg selvfølgelig ‘Åh nej, nu har jeg lavet et kæmpe overtræk, men Nettofolkene mente at der nok var noget andet galt og satte en kæmpe aktion lynhurtigt i gang. Der blev åbnet en ny kasse og køen blev omdirigeret, men det er selvfølgelig ekstra uheldigt for de to der stod lige bag ved mig som allerede havde læsset deres varer op, for enten skal de vente til det kommer i orden ellers skal de pakke det sammen og havne bagerst i den nye kø. Den ene af de her to unge fyre var bare en kæmpenar der skulle stå og skabe sig fuldstændigt åndssvagt. Jeg tror det tog dem i alt under fem minutter at få alting på plads igen og automaten og min. to af de minutter måtte butikschefen bruge til at bede den her fyr om at holde sin kæft og sige at de faktisk gjorde sit bedste. Jeg ville ønske jeg en dag mander mig op til at sige noget til de idioter der skaber sig i supermarkedet, det er simpelthen for latterligt og jeg har set det alt for tit, men i stedet for at sige ‘nu må du fandme tage dig sammen, står jeg bare ligesom alle de andre og kigger på mine fødder eller smiler forlegent til den stakkels kassedame det går ud over. Håber ikke det er nogen af jer, for så vil jeg hverken kende jer eller være i familie med jer mere.

Boligplanerne:
Jeg ved nu stadig ikke hvor jeg skal hen, men næsten uanset hvad kan det jo kun blive en forbedring. Jeg pakker i kasser på livet løs og hele mit værelse ligner en losseplads, men jeg glæder mig til at komme væk. Nu vil jeg ikke gå i detaljer med hvad han gør, men som Lone for nylig sagde i en helt anden forbindelse ‘der er en grund til der er nogle ting man ikke laver film om, der er alligevel ingen der ville tro på det.’ Tidligere når han gjorde eller sagde dumme ting, blev jeg enormt ked af det og prøvede at gøre alting så godt som muligt, men nu hvor jeg efterhånden er blevet ret ligeglad og ikke har den fjerneste respekt tilbage, synes jeg bare han er latterlig og gør sig selv til grin næsten dagligt. I de her weekend har jeg brugt hele min lørdag aften på at lave regnskab over alting, så jeg har det hele klar hvis han finder på pludselig at mene jeg skylder en masse penge til alt muligt. Men jeg kan godt se at det ikke går an at flytte et sted hen uden Internet, for så har jeg jo ingen venner længere…

Tak for sidst siden sidst:
Nils og de andre. Jeg synes det er dybt uretfærdigt at jeg bliver beskyldt for at være gået tidligt hjem, selvom jeg da godt nok ikke ved hvad klokken egentlig var - jeg kender da to der gik før mig og jeg ville slet ikke være gået, for jeg lå da fint på sofaen. Det er heller ikke fair at sammenligne noget som helst med hvad Nicki gør og kan, den knægt kan tilsyneladende konsumere 12 liter alkohol og har ikke brug for søvn mere end en gang hver tredje måned. Men vi fik da snakket lidt om hvem der bliver eller ikke bliver inviteret til hvis fester (Jeg bliver f.eks. aldrig inviteret til Martins ). Naturligvis måtte vi også lige vende omkring emnet at Amager-kollegiet godt nok er blevet et skodsted med nogle skodmennesker (Undskyld dem som jeg godt kan lide, gad vide om Møffe nu blokerer mig fuldstændigt så ingen af mine mails nogensinde for lov at passere kollegiets server - men det var de andre der sagde…!!!) og jeg mener vi fik lavet en masse aftaler. Nils og Mikkel fik vist hver lovet en dato i november (så er der truckerfest igen!!!) og der var også noget med noget endnu større. Og personligt påtog jeg mig en opgave der har at gøre med de rigtig gode gamle 75′ere og det skal jeg nok få gjort at I ved det. Jeg tror endda vi fik planlagt nytårsaften, gad vide hvem der husker det?
Så var der årets Generalforsamling. Det har været en lang og sej kamp men jeg har kæmpet mig opad igen, snart er jeg uovervindelig . Det blev igen et år præget af store overraskelser og flere rekorder. Det var en fantastisk tale og askebægrene var et hit. Nu må jeg jo ikke afsløre noget særligt her om hvad der egentlig foregik, men jeg kan da fortælle at vores jagtsæson er flyttet udelukkende med det formål at så bliver vi alle sammen lige gamle og at foreningen efterhånden begynder at antage dimensioner af en sekt. Det mest sikre bidrag til vores samling af all time greatest hits lød til at blive min egen heroiske indsats for at undgå lukning af begge barer i Snorresgade. Den indsats er aldrig blevet rigtigt værdsat, men måske skal jeg bare være glad for hvor få der faktisk opdagede hvad der foregik. Og måske med lidt held har jeg fået hjælp af en morgenfrisk rengøringskone der ikke har sladret til nogen. 

Tillykke:

- Mor og Torben

Fredag var mine forældres bryllupsdag.  Det giver jo så minder til dengang jeg som 12′årig debuterede offentligt som sangskriver på melodien ‘Skorstensfej’ren gik en tur’. Det var en kæmpesucces og jeg tror næsten jeg kan de fleste af versene endnu.

Jeg - en kvinde:
Jeg ved godt at der er sket ting og sager med mig i løbet af det sidste års tid, men at jeg så markant skulle skifte køn havde jeg aldrig forestillet mig. Forleden i et anfald af ugidelighed faldt jeg igen over de her tests på www.thespark.com. Dem har man jo været igennem nogle gange, men der er da også kommet et par nye i hvert fald siden jeg var der sidst, f.eks. inner child, best friend og insanity. På et tidspunkt skulle jeg jo så lige prøve kønstesten. Det har jeg gjort tre gange før i mit liv og har hver gang med 80% sikkerhed været en mand, men her forleden var jeg lige pludselig med 86%!!!!! en kvinde. Har man kendt mage. Nå, så får jeg også prøvet det. Så kan de mænd der i tidernes løb har ment at jeg underminerer deres maskulinitet godt komme og prøve igen

Men nu vi er ved det kan I lige få mine øvrige testresultater, der i grunden ikke er voldsomt revolutionerende, men jeg er da meget glad for at være en god ven, ikke at være bitchy og det er også ok at være 34% homo. Og læg lige mærke til min insanity score!!!

The Inner Child Test: The Rich Bitch
The Best Friend Test: 75%
The Sex Test: 62%
The Bitch Test: 23%
The Gay Test: 34%
The Purity Test: 41%
The Insanity Test: 19%
The Personality Test: Mentor

Diverse:
Min arbejdsplads er jo flyttet igen og ligger nu i Frederiksberg Centret. Det kan vise sig at være en stor fordel de dage hvor jeg har crashet Lones sofa (Jeg træner til min karriere som husnarkoman) men jeg synes altså bestemt ikke det er nogen fordel når man ellers møder. At skulle cykle hen over Nørrebro i myldretid er virkelig belastende. Jeg tror kilometermæssigt er der ikke den store forskel, men det tager en del længere tid. Før kunne det klares med seks lyskryds, nu er der en 15-16 stykker og man skal vente ved min. ti af dem  - snøft. Men hvad, jeg ved jo som sagt ikke hvor jeg kommer til at bo, så det kan godt være jeg bare gør det til at større problem end det bliver, lige nu irriterer det mig bare. Men, men, men, det har jo også den fordel at jeg kan besøge Bo uanmeldt så tit jeg overhovedet vil

Mess, sig et tal mellem 1 og 15376…
 
Jeg har slet ikke mere at sige, kan I have det pænt til vi ses igen!
Med Venlig Hilsen
Jeres Ærbødige
Susan Suka Søgaard - alias Strudsen
 
Hvad børnene dog siger:
 
- Så stod han bare der som en 2-årig hundehvalp og savlede
 
- Han er i princippet ikke sådan sød. Jeg ved også han er rigtig dårlig sex. han er bleg, gammel og rødhåret og i øvrigt er han ludoman
                                                                      (sagt om en potentiel scoring)
 
- …. dominans
- Hvorfor siger du det? Jeg var lige ved at snakke om Jesus
 
- Det er lige meget om vi strækker eller hiver i noget som helst, der er ingen af os der bliver pænere af den grund
 
- Et godt grin eller et godt knald - altså hvor tit får man nogen af delene?
 
- Det er også fordi der kun bliver taget billeder når det er sådan nogle put-i-munden-fester

- Michael Carøe rimer ikke på Fuaz
- Michael Carøe rimer på ALT!
 
1. november 2002
Govikændmæjl - og ny adresse
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Halløjsa
 
Først God Weekend alle sammen
 
Endelig, endelig, endelig har jeg fundet et andet sted at bo (Tak Michael ) så jeg flytter ligesom i morgen tidlig. Så får jeg plads til min helt egen sofanarkoman - jeg tager imod ansøgninger tirsdag og torsdag. Blandt de ting jeg ikke kommer til at savne på Strandvejen er gartneren Peter der støvsuger hele pladsen for blade klokken halv otte om morgenen hvorefter han henter sin lille ufikse vogn der larmer som et ondt år, og kører rundt på den i et par timer. Hans foretrukne holdeplads er helt klart 15 cm fra mit trætte hoved.
Jeg er så glad, så glad. Det ville være en lille smule løgn at sige jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har været så glad, men det er fantastisk at være sådan helt flyvende over noget.
 
Nå, denne uges mail bliver ikke særligt lang selvom jeg har en masse ting jeg sagtens kunne fortælle om. De sidste uger har budt på adskillige meget underholdende elementer, men morskaben må være forbeholdt dem der var en del af det. 
 
Og - hvad enten det er en god eller skidt nyhed - mit flytte-nyt betyder desværre at jeg må give afkald på mit kære Internet og derfor er govikænd-mailens fremtidige eksistens lidt tvivlsom og bliver noget afhængig af hvor jeg nu befinder mig hvornår og i øvrigt hvordan jeg har det, men jeg tror nu nok at jeg af og til vil se mig nødsaget til at tjekke Østeuropainstituttets usle IT faciliteter.
 
Jeg håber desuden det resulterer i at jeg bliver mindre distræt og begynder at huske mine aftaler så jeg ikke glemmer dem helt eller lægger dem samtidig som jeg har haft lidt tendens til den sidste tid (undskyld, undskyld, undskyld).
 
Der er vist også lige et par fødselsdage der skal huskes. Lidt forsinket, men Picolai tillykke og lige til tiden, tillykke Kræs og lidt i god tid, tillykke Lone
 
Min nye adresse vil fremover og forhåbentlig længe være:
Vigerslev Alle 176B, 2500 Valby
 
- og I er alle sammen velkomne altid … og jeg kan stadig træffes på tlf.: 6063 4063 … så ses vi
 
Kærlig hilsen
Suuuuuuuuuuus (uden struds)
27. december 2002
Glælijuuuuuuuul
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Hejsa alle sammen
 
Så er det absolut sidste udkald hvis jeg skal nå at få skrevet noget som helst af alle de mange ting jeg gerne vil sige. Nu har jeg trods alt tilbragt en uge her hos familien på Fyn og har hver eneste dag sagt at nu skulle jeg altså nå at skrive. Det er selvfølgelig lidt sent at komme med en julehilsen, men det får I nu alligevel
 
Glædelig jul og herligt nytår
 
Jeg har før lovet at gøre det kort uden at det er lykkedes særligt godt, og sådan kunne det meget vel også gå denne gang - der er trods alt gået meget lang tid siden sidst, og der er nok at fortælle om - hvis det ikke lige var fordi at jeg nærmest allerede står med det ene ben ude af døren på vej hjem til Valby.

Forleden snakkede jeg med Pelle om at det jo godt kan være lidt hårdt pludselig at bruge så meget tid med sin familie døgnet rundt, og Pelle mente at en trøst var at man kunne banke dem i quizzer. Jo tak, det kunne man måske også, hvis man ikke - som jeg - pludselig kommer i tanke om 13. Mosebog (svaret er ALDRIG 13 kan jeg godt fortælle) og i øvrigt starter næsten hvert svar med at udelukke det rigtige, som f.eks. hvilke grøntsag der hvert år på en x dato fejres i Strassburg… jeg erklærede omgående at det i hvert fald bare ikke kunne være en asparges, for hvem i alverden ville fejre den… men det er det altså.

Til gengæld gør min bror det ikke meget bedre. På spørgsmålet om hvor en kæk ung mand i tidernes morgen startede med at løbe fra mod Athen for at fejre sejren over … (perserne?), fik Frank i løbet af ti minutter - ved hjælp af Jumbobogsviden - berettet hele historien om Maraton-løbet ned til mindste detalje uden nogensinde at komme i tanke om hvad byen hed. På trods af et hav af ualmindeligt dumme svar fra min side, lykkedes det mig dog til sidst at vinde et spil på spørgsmålet om hvilke tre statsledere der deltog i Jalta-konferencen, så noget må jeg da trods alt have lært i årene på ØI, ellers ville jeg da aldrig have vidst det!

Og apropos ØI, så tak for sidst til dem der var til julefrokosten. Det var dejligt at være skabs-serbokroatiker en times tid, og fedt at vide at man er noget i Polen (denne gang mener jeg det Anders, bare vent nogle måneder og se ). Lars er stadig ubesejret mester i vores særlige - og kommende olympiske - sportsgren, og biltyven fra Carsten Niebuhr tilbød at stjæle en Alfa til mig, så helt knust kan han ikke være over at få sparket til fordel for en klaverspillende arkæologistuderende rockstjerne wannabe.
Jeg ved godt at det selvfølgelig var en dårlig ide at springe ind over baren og betjene Jon efter de havde lukket, men de personer der en halv time senere smed os ud fra bar-lokalet var altså ualmindeligt uforskammede. Det sidste jeg husker er at jeg havnede med Jon og to piger ovenpå på hans kontor, men at de alle tre faldt i søvn i løbet af et kvarters tid. Så bevægede jeg mig ud i morgenen, købte rundstykker og valgte optimistisk at bage en leverpostej da jeg kom hjem, men det gav nu også lige et par brandsår på fingrene - det er jo varmt det skidt.

Og apropos morgen, så blev det det først for mig hen på eftermiddagen hvor jeg skulle være på Frederiksberg til Rebeccas afskedsreception. Jeg svor naturligvis at jeg ikke skulle med dem nogen steder hen, da jeg skulle tidligt op og mødes med Kusine Katrine lørdag morgen, men som alle ved så kan min rygrad ikke på nogen måde sættes i kategorien rygrad, så der skulle ikke så meget fedteri til fra chefens side, så havnede jeg med de andre på Ludwigsen - bare lige et par timer. Det var det også bare sådan cirka.

Da kl. blev 7.00 og det længste jeg var kommet væk fra Ludwigsen var over på den anden side af vejen, kunne jeg godt se det var ved at være tiden at komme videre eftersom Katrine jo ville stå uden for min dør kl. 8.00 med rundstykker. Da jeg gjorde mine til at bryde op, sad der den her unge mand fra Ringsted og sagde: ‘jamen jeg vil jo så gerne lære dig bedre at kende!’ og jeg synes selv jeg var ualmindeligt genial da jeg kiggede på klokken og sagde: ‘ok, du har 35 minutter, du har 20 spørgsmål, bare kom i gang!’ Stakkels unge mand, men han klarede det meget godt og så havde jeg forbandet travlt med at få sagt farvel til de andre, der vist aldrig havde tænkt sig at tage hjem.
Men hjem kom jeg en gang til, lige til tiden endda, og mens jeg fik kylet noget tøj i en taske, kunne Katrine så få lov at vande lidt blomster mm. inden turen gik mod Nyborg. Det holdt hårdt og jeg forstår så sandelig godt at jeg slog mig selv ud på Stine og Allans sofa senere den aften (helt vildt med dem, de har pastelfarvede katte), men det var død-hyggeligt så længe det varede, og jeg glæder mig til at se jer - også DIG Kasper - (og Peterkrabbe, hvis du ikke ved det, så er du med i den aftale) i København her i løbet af en måneds tid.

Nu står mine forældre og tripper og siger at jeg aldrig når at få pakket alle mine ting til vi skal køre. Men ok, der er godt nok også meget. Gik lige forbi køkkenet og så to kasser Kims Chips og en masse kasser vin. Godt nok er der julegaverne, men hvert besøg på Fyn er lidt lige som juleaften med alt det man har med hjem herfra. Michael, du skulle forresten have været her, jeg var på mit helt eget loppemarked hvor der ikke var andre og jeg kunne tage hvad jeg ville - jeg tænkte bare nu hvor vi aldrig kom af sted!
 
Så vi må lige få lavet en afslutning…

Jeg savner mit Internet og alle jer på messenger (k).
Det var nogle fine billeder fra julefrokosten hos Ulrich, gad vide hvordan de ser ud dem der ikke er på nettet.

Det er dejligt at Pede er hjemme i DK lidt.

Jeg kom jo så ikke på Boogies i går… sorry Nils!
 
Hørt siden sidst:
‘Hvis du absolut skal printe, skal du ikke gøre det torsdag aften kl. 4 om morgenen!

´’Jeg er helt vildt klog, jeg ved hvad en plus en er… næsten!´(Cathrine 9 år)
 
I kender måske nok de her mindesten der står rundt omkring. I Espe står der en for en præst de havde engang. Min bror Frank har haft umådelig stor morskab ud af den, fordi han altid har troet når han kørte forbi at der stod: Her vinkede præsten …
 
Næste gang jeg vender tilbage med en mail har det været nytår og så kan vi filosofere en hel masse over året der gik, men lige nu er der ikke så meget andet at sige end at alt er vidunderligt og liver er fantastisk, husk det!
 
Jeg har sat min mormor og morfar på den opgave at skrive historier om hele familien - os alle sammen og alle dem der var. Det er jeg meget spændt på at se hvad der kommer ud af med den mormor og morfar jeg har (de bedste af slagsen i hele verden).

Ex. mormor: Mener at hendes hund Tikki meget vel kan være en reinkarnation af hendes egen far…

Ex. morfar: Vi havde lavet pakkespil. Fætter Emil vinder sådan en til at løsne låget på dåser. Mormor forklarer og morfar siger med det der særlige blik i øjnene: ‘Det er jo rart at vide hvis man skal slabre dåsen! Hmmm, godt så, tænker man og ser den anden vej…
 
Og med disse ord vil jeg drage østpå. Er spændt på at se om Dracula har overlevet Cilles behandling og hvad ham der Sonny-spaden har gjort ved min computer mens jeg var væk…

Kan I have det godt til vi ses ~ Kærlig hilsen ~ Susan
 
Gid alle jeres bekymringer må være lige så kortvarige som jeres nytårsfortsætter!!
 
… og nu sidder morbror Allan og skumler over at det slet ikke er blevet nævnt at han startede med at banke os andre i TP.