SusPus

2. februar 2001
Gogo weekend
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ 
Det har vist sig her efter længere tids pause - der nok især skyldes de forbandede eksamener - at der decideret har været efterspørgsel på govikændmæjlen, og det kan vi jo ikke ha!

Jeg håber, at I nyder det gode vejr meget og ikke kaster for meget sne i hovedet på hinanden.

Og at der er meget sne nu, er jo absolut passende, når nu det er kyndelmisse.

Kyndelmissefesterne uddøde godt nok for en 7-8 år siden og kyndelmissekorthilsenerne få år efter, men det er vel ikke for sent at ønske en god kyndelmisse også - især til Peter Wolfgramm, Mette Bjellekjær, Mikael Kjær Hansen, Nicolai Have, Martin Louring-Andersen, Rikke Christensen og Jacob Knudsen.

Apropos eksamen, så er det nu overskueligt at skulle til det engang i mellem - det er nemlig farligt at være ude på arbejdsmarkedet. Så galt her kan det åbenbart gå (og det er en sand historie fra det virkelige liv i går):

”Først skal jeg lige “smyge” mig forbi en palle der står op ad væggen… det resulterede i adskillelige splinter LIGE i enden (lyder nok morsomt, men smertefuldt) derefter taber jeg en rulle med ca. 800 m. plastic ned over min ene storetå! Der var jeg lammet i ca. 10 min, og nu har jeg glæde af min tå der ligger i skoen og dunker…”    

Og til noget ganske andet:

“A book must be the axe for the frozen sea inside us.” - Franz Kafka

… den sku lige med, for det er nemlig for fedt at diskutere Kafka med Rune dag og nat og indimellem!

Nå vi må til at slutte, men først en lille beskyldning, hverdagen er ikke den samme uden

”I’m convinced the Beatles are partly responsible for the fall of Communism.” - Milos Forman

Der er storscoreflirtefest LØRDAG D. 17. MARTS, men mon ikke der kommer nærmere info om det indenlænge.   

Bare I gør jeres bedste hele tiden, så er jeg glad. De, der går i skole, skal huske på, at karakterer kun er rigtig gode, hvis alle andre har gjort en større indsats, end du selv har, og har fået nogle dårligere nogen.

For resten… den nye grimrian af en cykel hedder Frode. Vi må håbe, den ikke løber hjemmefra alene pga. navnet. Pas på hvad I gør med jeres cykler - Kalle stak jo af, fordi han var med på bøssebar. I det mindste løber Palle ingen steder, det har Amager-kollegiets tidligere svar på Kathy Bates da sørget for.

Personlige:
OM!
Tusind tak for sidst!
Undskyld!
Aldrig i livet!
Snart!
Ja, ja, skal nok!
Vi ses!
God tur!
Jeg har sagt det!

… så kan I selv fordele dem passende!

 

9. Marts 2001
God weekend
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Den her Govikændmail bliver altså heller ikke så avanceret som før set, det er noget forfærdeligt noget med noget med nye programmer og ting at finde ud af, og det er alt sammen noget rod, men går det galt, så står Laust vel til rådighed medmindre han har travlt på lageret.

Tak for i går til dem, der var der, også dem der bare var der kort. Der er nogen der simpelthen bare ikke ved, hvornår de skal gå hjem! Kunne jeg måske nogle gange selv være en af dem…?

Jeg tror, jeg arbejder for meget! I går tilbød plageånden Louise at jeg måske bare kunne flytte ind på telefoncentralen, så hun var fri for at ringe, når der var brug for mig… nå ja, det ku da ikke være dårligt at bo i Gothersgade!

Hvad angår FESTEN så må der sidde nogen af jer og have lidt dårlig samvittighed over ikke at lade høre fra sig, men jeg ved godt det først er i morgen, så I får skæld ud i næste uge i stedet.

Jeg skal sandelig nok selv være der, for jeg ved godt nu hvor mange (nå nej, det gør jeg ikke) HVILKE lækre mennesker der kommer.

Jeg gllæder mig til møde i Restaurationsudvalget i aften - dem er der altid for få af - og til at stå i bar til flymekanikerfesten med Tine i morgen!

Man sku da lige kunne indskyde lidt her til sidst..

”Har man en banan vil man ikke ha flere!”

”Ulve spiser kun små grise!”

”Krokodiller dræber ikke sommerfugle - til gengæld ligger sommerfugle tit og hviler sig!”

- Pelle er altid så sød!
- Og Thomas er flink!
- Nicolai har været kæreste med en tapir!
- Aslak vil ikke fotograferes med en!
- Cille savner Susans CDér som Lotte snart har haft for længe! (vi vil så gerne høre Hare Krishna!)!
- Kasper ku da godt have sagt, hvis han var blevet gift, tænk at skulle høre det på den måde!
- Det er snart forår - hurra hurra!

Jeg har også lige to spørgsmål. Det ene har jeg ikke stillet (har Stine?), det andet vil jeg vildt gerne vide.

”Hvad er det, de hedder, dem der man får på pegefingeren og sender af sted?”

Hvad er den længste kø der nogensinde har været?

Min tossede bror Frank kunne i hvert fald ikke svare på det sidste, han mente nok, det var en lang køretur til Fyn

Det sidste her er mest til dem der var med på Midtfyns i 1997
(Altså Cecilie Demandt, Kasper Stochholm, Lotte Knutzen, Dennis Pedersen, Stine Møller Hansen, Nicolai Have, Peter Frederiksen, Søren Frederiksen og resten).

Mit besøg hos søde Stine i weekenden - den sødeste pige på Fyn! Eller måske en af de eneste søde, der ikke er rejst derfra… HVAD LAVER DU DOG DER? - gjorde jo én lidt nostalgisk, og så fandt jeg lige den her notesbog vi havde med. Kan I huske hvad der blev sagt?

Per: Der går en indianer
Sus: Skyd ham
Per: Det er en hende
Dennis: HOW!

Stine: Vil du være så venlig at spadsere mig møllen!

?: Slå røven i bukserne…

?: Først kom der en sild og så kom der noget makrelsalat!

En der vist lidt tilfældigt kom forbi: Man går selvfølgelig ikke hen til den der ser kvikkest ud, man vælger en dum og spørger om man kan få en hestesko! (om stagediving og meget mudder)

Den samme: Jeg samler høns og tøjklemmer og putter dem i en pose.

Dennis: Du er sku da anatomisk inkorrekt!

Stine: Man skal respektere andre folks dåser!

Søren: Tænk sig at blive til en ko og græsse her!

Susan: Jeg glæder mig til at komme hjem til en seng hvor man kan rulle gardinerne for vinduet!

Og var det ikke noget med Kasper, Kramper og Koffeinchok?

Det gør han nok aldrig mere… Men det var en sjov festival og vist også den sidste jeg overhovedet har været til.

 

19. marts 2001
Go’u’da
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ 
Nu blev I jo snydt for en mail her i fredags. Jeg havde lige travlt med noget andet.

Til dem, der var med i lørdags, vil jeg sige tak for en god fest. Jeg ved ikke hvordan I havde det, men jeg morede mig gevaldigt, og det gjorde Cille vist også, og det er jo det vigtigste eller???

Det forekommer mig, at jeg vist nok kom til at kysse på en eller anden, men jeg kan ikke lige huske hvem, så gider vedkommende ikke lige melde tilbage, eller hvis der er nogen, der har set det, så vil jeg gerne høre om det.

Hvis der er nogen, der vil sladre om hinanden eller sig selv, er I da også yderst velkomne til det, det er jo vigtigt for os at se, om der skulle være slået nogle rekorder i år. Det tvivler vi nu på, der er jo en del at leve op til fra tidligere. Men uanset, så er der da nogle ting, vi gerne vil høre, f.eks. hvorfor nogle er forsvundet så yderst diskret undervejs.

Lidt sjovt må I da have haft det, når vi nu ikke fik en eneste klage over at spille Hare Krishna.

Personligt er jeg bare meget ked af, at Craigs drag show brændte os af.

Og så er der den lidt mere alvorlige del! Det ser desværre ud til at der er et par stykker der har mistet mobiltelefoner under festen. Det kan være svært at undgå, når alle har lov at komme efter kl. 22. Skulle der være nogen der har set eller hørt noget, må I gerne lige sige til.

Jeg vil prøve at begrænse mig og slutte af nu med lidt af, hvad jeg har hørt i forrige uges løb, og selvfølgelig er det hemmeligt, hvem der har sagt hvad, sådan er det altid, og vedkommende ved det godt.

- Jeg havde godt nok ikke tøj på under boxershortsene, så i en eller anden udstrækning var jeg nøgen!

- Derfra kan man fange kjoler jo!

- Jeg havde bundet ham til sengen, det skal man gøre!

- Jeg er ikke sød, du har ringet til en forkert

- Christinas hjerne den ligger ude på Grønjordskollegiet, der glemte hun den i går!

- Måsen er egentlig fra min mormor og morfar, min mor har aldrig sagt det, hun har bare gjort det!

- Hun var bare helt vildt skuffet da min far sagde: se, der flyver en mås!

- Og i stedet for at rette på den pose, så måtte jeg bare dele det med de andre og så var det jeg tissede på gulvet, og det er jeg stolt af!

- X om hvem vedkommende har haft det bedste sex med: “Giv mig lige en uge, så har jeg en anden!”

- Ja ok, men jeg har set rimelig store flaskerensere!

- Det kan godt være hans ører vokser, men hans mund åbner sig ikke!

- På det tidspunkt fik hun jo ikke særligt meget sex sådan regelmæssigt! (diplomatisk!)

- Gardiner er mere spændende end at blive nusset!

- Hvis der er nogen der skal rode rundt med noget som helst i min mund - andet end en tandbørste - skal jeg bedøves!

- Broccoli er nok så inderligt ligegyldigt, det eneste der tæller er om I har spist selleri eller om I har spist fisk!

- Når jeg bliver stor, hvis jeg ikke kan være Karen, så vil jeg være Casper Christensen (sagt af en på 27!)

“Never go to bed mad. Stay up and fight.” - Phyllis Diller

 

30. marts 2001
Govikænd - jeg har jo alligevel aldrig andet at sige!!
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ 
Denne uge har på sin vis været mægtig interessant. Den har budt på en mindre hjernerystelse (det der med rengøring kan absolut frarådes!), en større influenza, bøssebrunch hos Lone og Craig (tak, tak det var vildt hyggeligt og jeg kommer gerne, hvis jeg nogensinde bliver inviteret igen) en masse sladder, rygter og skandaler, og ikke mindst har jeg fået stillet diagnosen ‘mand’.

Det er jo alt sammen meget godt gået, når det samtidig er en uge, hvor jeg har tilbragt det meste af tiden storklynkende i min seng, men jeg har da heldigvis haft nogle gode sygepassere (tak, tak, I ved godt hvem I er)!

Man kunne måske med rette undre sig over, hvorfor jeg er så tidligt på den i denne uge, men der er jo ofte sket det om fredagen, at jeg enten ikke får sendt en mail, eller at den bliver sendt så sent, at halvdelen af jer er gået på weekend og alligevel først får den mandag. Årsagen hertil kender jeg ikke, men jeg er sikker på, at den ikke har det fjerneste med torsdags-baren at gøre, for den lukker jo altid tidligt, som den skal!

Hvad der er vigtigt at huske er, at hverken bøsser eller fysikere kan spille bordfodbold, så skulle man overvære en kamp mellem repræsentanter fra netop de to grupper, så er det nok bedst at have noget andet at tage sig til samtidig, det er ikke et rart syn.

Siden jeg nu har brugt så meget tid i min seng, er der grænser for, hvor meget mærkeligt, jeg har hørt folk sige siden sidst, men den her er nu meget god:

“Det er en helt vildt fed fornemmelse, når man kan høre sit hår i trafikken!”

Til sidst er der kun to ting tilbage, men de er mægtig vigtige for dem, det angår.

Til ØSTEUROPAFOLKET OG PÅRØRENDE
Som Mads allerede har gjort opmærksom på, så i næste uge, altså den 5. april, er det bare med at dukke op i torsdags-baren på instituttet. Nu skal der ske noget, så det er sjovt at være der, og det skulle gerne være andet end at se 3 fulde førsteårsstuderende forsøge at danse på den begrænsede plads, så kom, kom, kom - vi, altså Mads og jeg skal nok være der, og det skal I også!!

Til  BERNSTORFFFOLKET (Sikke mange F’er)
I år er der vist ingen vej uden om andet end at vi må bevæge os til Fåborg-egnen og synge lidt “Morgenhanen atter gol.” I ved godt, hvad nummer den har i Højskolesangbogen. Det finder sted d. 19. maj, og Mette har lovet os invitationer i starten af april.

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg har det ganske fint nu Mor og tak for pakken Mor!

 

17 April 2001
Haengodugeherefterpåske
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Jeg har ikke synderligt meget at berette. Tiden går lidt for stærkt, synes jeg. Siden sidst har en del af jer taget en kønstest her på nettet, jeg offentliggør lige resultaterne:
 
Flg. er med 86% sikkerhed en mand:
Kasper, Anette, Bo
 
Med 86% sikkerhed en kvinde:
Stine, Christina74,
 
Med 80% sikkerhed en mand (ud over mig selv):
Lotte, Michael, Geoff, Gro, Dennis, Picolai, Sonny, Pelle

Med 80% sikkerhed en kvinde:
Mia, Anders
 
50/50 (lidt ærgerligt):
Lise, Cille
 
Tag testen : http://community.sparknotes.com/gender/

Der er masser af andre sære tests.
 
Slutter lige af med et citat fra TV. Det var Michael Meyerheim, der sagde til Bubber om Kaj fra Kaj og Andrea da Kaj havde fødselsdag:

”…og der er ingen børn der kigger med nu, så du må godt slå ham”

 

18. maj 2001
Govikændhilsennoktiltrængtidethervejr
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Det vigtigste i dag, udover selvfølgelig at ønske jer en forrygende weekend, er at det er Kusine Katrines Fødselsdag - så jeg sku lige sige tillykke først.
 
Til jer andre er der det sædvanlige…
 
Hav en rigtig dejlig weekend
men det er mok bedst ikke at tænke på vejret!
 
Jeg sidder her og har lidt travlt - er på vej til Fyn. Som altid undrer det mig, hvor meget jeg selv synes, det kan være nødvendigt at tage med for at være væk i to dage, men hold da op, man ved jo aldrig hvad man får brug for.
 
Jeg går ikke rundt og hører så meget for tiden, eller også hører jeg for meget. I det mindste har jeg lært følgende på det sidste:
 
Græs er ikke lige som hår!
 
I gamle dage var det hårdt at være hest!

Men når I ikke siger noget, så er der heldigvis andre der gør, både dumt og klogt og jeg har samlet et lille udvalg til jer her. Jeg starter med min egen personlige favorit i denne uge:

“Programming today is a race between software engineers striving to build bigger and better idiot-proof programs, and the Universe trying to produce bigger and better idiots. So far, the Universe is winning.” - Rich Cook

Og af de øvrige skulle der være lidt for enhver smag

“I am not a vegetarian because I love animals; I am a vegetarian because I hate plants.” - A. Whitney Brown

“Creativity is allowing oneself to make mistakes. Art is knowing which ones to keep.” - Scott Adams

“What’s the use of a good quotation if you can’t change it?” - Dr. Who

“Do not mistake bribe-taking for corruption.” - Vladimir Rushaylo, the Russian interior minister

“Why in a country of free speech, are there phone bills?”
- Steven Wright

“What you are afraid to do is a clear indicator of the next thing you need to do.” - Anon

“I say no to drugs, but they don’t listen.” - Singer Marilyn Manson

“If a kid asks where rain comes from, I think a cute thing to tell him is ‘God is crying.’ And if he asks why God is crying, another cute thing to tell him it’s probably because of something you did.” - Jack Handey

Til Frank kan jeg lige sige at jeg har vasket alt hans tøj.

Stine, Geoff, Kasper, vi ses i aften.

Bernstorfferne, ses i morgen, må nok erkende at det med kaffe på torvet ser ud til at være en dårlig idé.

Mor, jeg glæder mig til aftensmaden og Tine: jeg skal nok lokke min mor til at give mig rester med hjem.

Og endelig… lige et par spørgsmål til sprognørderne blandt læserne:

1: What is Arachibutyrophobia ?

2: How many times can the combination of letters “ough” be pronounced in English?

3: Which three words in English cannot be rhymed with any other words?

Svar:
1: Arachibutyrophobia is the fear of peanut butter sticking to the roof of your mouth.

2: The combination of letters “ough” can be pronounced in nine different ways. The following sentence contains them all: “A rough-coated, dough-faced, thoughtful ploughman strode through the streets of Scarborough; after falling into a slough, he
coughed and hiccoughed.”

3: There are no words in the dictionary that rhyme with orange, purple, and month!

 

8. juni 2001
Nu gør hun det igen
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
“If life was fair, Elvis would be alive and all the impersonators would be dead.” - Johnny Carson
 
I dag har jeg gjort en Alfa glad, det er rart at gøre nogen glade.
Har du smilet til en Alfa i dag???
 
Hvis der er nogen der skulle have lyst til at gøre mig - og andre - glad, så tag lige og tal pænt til alle, der ringer fra et analyseinstitut, det er ikke så svært bare at sige nej tak, og så spilder man hverken sin egen eller andres tid.
 
“The most overlooked advantage of owning a computer is that if they foul up there’s no law against whacking them around a bit.” - Eric Porterfield.

Verdens længste sangtitel:
‘I’m a Cranky Old Yank in a Clanky Old Tank on the Streets of Yokohama with my Honolulu Mama Doin’ Those Beat-o, Beat-o Flat-On-My-Seat-o, Hirohito Blues’ - af Hoagy Carmichael, 1943.

 

15. juni 2001
Govikænd…
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ 
Det ville nok være en mild overdrivelse at påstå, at det her har været en ok uge, højdepunktet har klart været at vinde over Lone i kinaskak, så….
 
Personligt tror jeg, jeg vil berige min fredag aften med en af Craigs pornofilm: Schwänze hart wie stahl…. jeg er meget spændt på hvad sådan en tysk militærlejr har at byde på!

Ok, det er da muligt jeg vil foretage mig noget andet, men nu må vi se…

Tak til:
Nils for husly
Tine og Laust for at sørge for, at jeg får bare lidt mad
Lone for at lufte ud efter hunden

 

27. juli 2001
GOVIKÆNDMÆJL
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Efter lang tids forsømmelse, må vi til det igen.
 
Her i mit liv sker der det, at jeg meget gerne vil flytte min vej, Cille har rodet sig ud i en eller anden sekt - det er noget med frelse og fuldstændig overgivelse og opgivelse af alle materielle goder - og dyrker man yoga er sandsynligheden for at man ender med at bosætte sig i Rumænien temmelig stor, så pas på med det.
 
Og de tre ting kunne meget vel være alt, jeg har at sige i dag, så jeg lader bare en af mine gode venner tage over her, så har I en beskrivelse af mit humør:

Tak
for dit brev. Det går
på mange måder
ad Helvede til, men
det kunne være værre
meget værre. Gad vide, egentlig,
hvorfor det ikke
er det

        *

Rolig, Mand:
        Der er altid Mere
at miste -

        *

Når nu Ilden er den eneste
man gider lege med…

        *

I dag er alle
på gaden grimme. I dag
er bare en dag
af dén slags

        *

Gentag hvad som helst
blot tre gange. Det bliver
enten meningsløst eller
forfærdende betydningsfuldt

        *

Sé de mennesker
ja på gaden dér
udenfor
Sé hvordan de går
De tror sgu
de rører jorden! De tror de
går på NOGET

        *

Ingen kan forbyde mig
at smide bolde mod mit eget plankeværk
og se dem komme tilbage i nye vinkler -
Ingen! Om så jeg brugte
hele livet til det -

        *

Lige nu er Livet
        ganske ligegyldigt. Altså
er det lige nu det
        eksisterer

        *

Livet er faktisk
ikke noget
problem

Undertiden virker det sådan
men det er mere noget det lader som om
somme tider har det det med at være kostbar
som børn
når de vedholdende insisterer på
at man skal lægge mærke til dem

        *

Somme tider synes jeg
alting lukker sig sammen
til én enorm frossen tavshed
og at dette univers
er umuligt at leve i

og det er dén oplevelse
der omvendt gør
at jeg til andre tider
kan og vil åbne alting
og kræver at leve
mindst tredobbelt

        *

Men ‘det gør
ikke nogen
forskel’ Hvem
har nogen sinde
hørt om noget der
gjorde nogen forskel
for noget som helst

…

Ja, det er Dan Turéll (må jo hellere angive kilde!)

Så er der serveret!

Jeg savner en hel del af jer, så gider I ikke lige ringe????

Og så ellers lidt af de sædvanlige godbidder:
“Middle age is when you’ve met so many people that every new person you meet reminds you of someone else.” - Ogden Nash

“When I was a boy of fourteen, my father was so ignorant I could hardly stand to have the old man around. But when I got to be twenty-one, I was astonished by how much he’d learned in seven years.” - Mark Twain.
 
… Håber der stod bare een ting som nogen fik noget ud af!!!!!!
 
Personlige:
Amt: vi ses i aften
Cille: jeg vil godt med til mødet på søndag
Tine og Laust: velkommen hjem
Uth: hvor blev du af?
Katrine Kagebund: puha en samvittighed….
Stine: hvad kan du ikke finde ud af?
 
Og desuden til jer andre:
tak for hjælpen
tak for sidst
undskyld
vi ses
jeg ringer
det er en aftale
tænk ikke mere på det
det går nok alt sammen
hygge
jeg skal nok prøve at huske det
du har så evig ret
 
“… så meget man dog kan få sagt, når man intet har at sige…”

Hippopotomonstrosesquippedaliophobia is the fear of long words.

 

25. oktober 2001
GVIKÆNMÆJL
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Jeg tror, jeg denne gang vil fortælle en lille historie om den dag, vi var til Mumij troll koncert. Mumij Troll er jo som bekendt det her band fra Vladivostok, der nærmest har gudestatus på Østeuropa-instituttet - i hvert fald hos de russiskstuderende, og de skulle spille i København - hurra, hurra, fest og glæde! Jeg var af sted med Cille, Kenneth og Camilla. Koncerten var som det nu skal være. Cille og Camilla havde et ganske godt øje til Ilja, og Camilla var meget opsat på, at vi skulle back stage.

Det skulle vi så ikke, men vi aftalte med Pelle at gå til en bar, hvilket vi gjorde, men Pelle dukkede aldrig op. I stedet var der Nils og Jeppe m.fl. og dem valgte jeg så at bruge mest tid på, da Cille og Kenneth var gået lidt i selvsving og generede samtlige gæster og personale ved at prøve at gætte deres alder. Det kunne have været en ok leg, hvis det ikke var fordi, de bagefter fortalte folk, hvad de havde troet. Især en unavngiven DR2 reporter på (den dag) 42 år - som for øvrigt er Nils´store helt - tog det ilde op, da de havde gættet hhv. 48 og 53!!! I deres brandert havde de ikke situationsfornemmelse nok tl at holde mund.
 
På et tidspunkt undrede det os, hvor Pelle egentlig var blevet af, så ham ringede vi da efter. Han sagde han var på en bar i nærheden og ville komme, men det havde vi ikke tålmodig til, så vi gik i stedet derhen, hvor han måske var - altså efter at Cille og Kenneth havde fyldt tasker og lommer med lysestager hvoraf den ene vel er 30 cm høj og 10 cm på alle andre sider.

Efter nogen tid og nogen øl på den anden bar, tror jeg nok jeg kom til at sige til Pelle, at det var da også for dårligt, at han ikke havde lukket os back stage, når nu Camilla så gerne ville - og hun var endda gået hjem på det her tidspunkt. Pelle er jo ikke altid for smart, for der kl. 2.44 var den vist, gav han mig sin telefon og sagde: prøv at ringe til det her nummer, det er ham der har arrangeret koncerten! Og det gjorde jeg da, mens Pelle trillede rundt af grin ved siden af og hikkede: “Det gjorde du bare ikke - fra min telefon!”

Jeg fik fat i Gorm, som han hed, og sagde: Hej, jeg hedder Susan og kender Pelle, vi har været til koncert i aften, og jeg ville bare lige høre om Mumij Troldene er gået i seng, for hvis de ikke er har de måske lyst til at holde noget fest med os! (Ja, noget i den stil). Gorm spurgte hvor vi var og hvor mange og sagde han ville ringe igen om to minutter. Og det gjorde han. Han sagde at hvis vi sprang ud i nogle taxaer nu og kørte til den og den adresse, så var de der stadig. Jeg havde sagt vi var otte, men Pelle, Cille, Kenneth og jeg tænkte kun på os selv og fløj ud og standsede en taxa.

Vi havnede i et galleri og slog os ned ved det første og bedste bord, hvor der stod en masse sprutflasker. Galleriejeren prøvede at få os til at spise noget af hendes mad,  men det var vist kun Pelle, der gjorde forsøget. Vi sad sammen med to svenske piger, bassisten Sdvig og trommeslageren Oleg, men det var nu ikke helt gået op for mig. Jeg er så dum, når jeg er fuld!!!

Da vi blev smidt ud derfra - vel og mærke efter at Pelle og jeg havde fået autografer af Ilja, som derefter gik hjem i seng - tog vi dem med på en bar - som Cille siger: tilmed en luderbar!! Jeg sad og snakkede med Sdvig; Cille og Kenneth var dybt optagede af en samtale med hinanden om mærkeligt musik; og Pelle - ja, det ved jeg ikke rigtigt, men i betragtning af, at vi bar ham ned af trapperne senere og puttede ham ind i en taxa, og han ikke har nogen erindring om det, så tror jeg nok han bare har siddet og stenet og kastet en bemærkning ud i luften engang i mellem.

Efter at have snakket med Sdvig i 2-3 timer, var jeg så åndet at sige: Undskyld, hvad hedder du egentlig? Han svarer og jeg peger på trommeslageren - (skal lige siges, at det slet ikke var gået op for mig, at det var ham - det fandt jeg først ud af da Kenneth fortalte mig det, da vi kom hjem - jeg er verdens værste groupie!) og spørger: hvad hedder han så??? FLOT SUSAN!
Nå, anyways, jeg er simpelthen den lykkelige ejer nu af en flyer fra Galleri Projekt, som Ilja har skrevet på, og min billet, hvorpå det eneste jeg kan læse af hvad Sdvig har skrevet er mit navn og ‘From Vladivostok’, resten er helt tværet ud. Men den er der!!! Jeg ville have scannet den, men jeg kan ikke lige få lortet til at virke, det er noget med ledninger og stik der opfører sig mærkeligt, men det kan husets alfa-han få lov at kigge på, når han kommer hjem!
 
Det skal måske også lige bemærkes at Cille til det allersidste, hvor Pelle stod og klamrede sig til en lygtepæl for at holde balancen, ihærdigt prøvede at lokke ud af ham hvilket hotel, de boede på, for hun havde godt nok tænkt sig at sætte kløerne i Ilja.
 
Ellers er der jo sket det at vi er kommet nogenlunde på plads her på Strandvejen. Efter at have boet på kollegium i så mange år, er det rart at have plads. Tænkt at have en stue, et sted man kan være, hvor man ikke også skal sove!! Vi lever i virkeligheden lidt for godt - hvad angår mad og vin, søde sager og sushi, men det synes vi selv, vi har fortjent. Den første måned var der ikke noget med alkohol i, der overlevede i mange dage, men nu her efter festen i lørdags, har vi så meget, at vi ikke kan overskue at drikke det, det er ret mærkeligt. Det er også mærkeligt at der ikke er flødeskum over det hele, men det er måske fordi Kræs ikke var der!
 
Og festen i lørdags skal da også lige have en kommentar med på vejen. Selve festen er lige meget - men der var vist nok at spise - det er nok mest festen efter festen, der er interessant. Ud på natten var der udover Peter og jeg kun Jeppe, Kenneth og Cille tilbage og vi sad i stuen og dyrkede Elvis. Cille havde længe været på vej hjem, men det rette musik, havde holdt på hende - det er et vigtigt job at være DJ! Pludselig siger Peter: Vi skal alle sammen have sygeplejerskeuniformer på!

I de fleste hjem, havde det nok været et problem, men her hos os, gemmer der sig lidt af hvert i skabene. Før vi fik set os om, var alle iført hver sit sygeplejerskekostume, nogle mere korte end andre. Jeppe og Peter var brandlækre i nylonstrømper. Det i sig selv var sjovt, men det bedste af det hele er, at vi i løbet af nok 20 minutter fik taget 38 billeder af os selv og hinanden. Jeg glæder mig meget til at se det, der blev taget med selvudløseren! Vi havde endda ikke helt fået nok, for der blev sat en film mere i kameraet, så der er taget en 5-6 stykker mere. Jeg vil til at slutte af, jeg håber I alle sammen har det bedre end I fortjener.

Forleden læste jeg korrektur på en opgave Peter har skrevet, fra den har jeg henter flg. citat:
 
“… der er andre veje at gøre det på!”
 
Selvom han blev lidt utryg, hver gang jeg sad og gnækkede, tror jeg nu nok, jeg får lov at læse andre opgaver, eller hvad Peter????

En anden meget vigtig ting er at Tine fik 11 i sit speciale…

Herfra lyder der tillykke tillykke tillykke efterfulgt af jubel og fanfarer, fest og glæde.
 
Tine du er alt for cool!
 
Og det minder så en om, at det kunne være, man skulle til selv at komme videre med sit studium!
 
Til Christina:
“Do or do not; there is no try.” - Yoda, Stars Wars
 
8. November 2001
Rigtiggovikænd
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
 

Karryketchup og Flødeskum:

Her går det godt nok BORTSET FRA det der med flødeskum. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør, at vi ikke kan have flødeskum inden for døren, uden at det er over det hele i løbet af ingen tid - med eller uden Kræs. Det er først nu, at vi har fået fjernet den besynderlige lugt af karryketchup og flødeskum, der har været i lejligheden siden i mandags. Det startede med at jeg børstede tænder. Det skal jo helst foregå i sofaen, men netop den aften ville Peter ikke lige lade mig være i fred. Og tidligere på aftenen havde vi allerede været ude i en større pudekamp, der havde taget hårdt på kræfterne.

Jeg sad der med tandbørsten i munden, og Peter burde vide bedre end at forstyrre mig i de situationer, for det ender jo nærmest med, at jeg kaster op på gulvtæppet. Hvordan det nåede til at der var tandpasta over det hele, er lidt uvist,  men da jeg stod og prøvede at vaske det af hele fjæset, fik jeg pludselig en kæmpeklat flødeskum i håret. Peter havde i mellemtiden fundet resterne i køleskabet fra weekendens mængder af Irish Coffee. For en gang skyld var der noget tilovers, for der var denne gang blevet købt en økonomikarton.

Jeg kom ud i køkkenet og truede ham et øjeblik med en karryketchup, som jeg desværre begik den fejl ikke at sætte i køleskabet igen. Jeg måtte jo tage hævn, så i et uopmærksomt øjeblik fik jeg kylet en stor klat flødeskum i panden på ham, men så fik han fingrene i ketchuppen. Det var ikke noget kønt syn… hverken mig eller ham eller gulvet eller loftet eller væggene… ja tilmed gardinerne (undskyld mor!) var smurt ind i ketchup. Selv om vi har gjort rent nu, lykkes det stadig at finde rester rundt omkring. Jeg ved, hvor der stadig sidder flødeskum og så sent som i går aftes opdagede jeg ketchup på vaskemaskinen, hvilket måske forklarer, hvorfor der bliver ved at lugte af det på mit badeværelse. Det er lidt som nytårsaften, hvor det aldrig helt lykkedes at få fjernet alle resterne af serpentinerne. Uanset hvor meget og hvor tit man gør rent, finder man dem stadig under sofaen op til ti måneder senere.

Spilaften:

Sidste torsdag afholdt vi jo spilaften her i foreningen. Dog startede aftenen ikke med spil, men dels med navneleg og så gik ’sygeplejerskebillederne’ på omgang. Da min […. ok, fordi jeg skrev den historie, har jeg lige fået tværet en flødebolle med kokos ud i panden, så jeg må lige ud at gøre noget ved det… manden er jo syg!!! …] dumme scanner ikke virker, fik Jeppe billederne med hjem, så han kunne fornøje sig lidt med dem, han er jo også hovedpersonen alligevel.

Prema havde haft en eller anden fantasi om, at hun skulle tæve os i Matador, men det gik da ærligt talt ikke så godt, hva! Og det var egentlig bare det jeg ville sige ved at skrive om den aften

I det andet spil fangede jeg ikke så meget, andet end at Præsidenten Dennis havde lidt problemer med at bevare folkets loyalitet, men alligevel fik slået oprøreren Torben, dels ved at købe Peter, men nok mest fordi at huskatten Trine var træt og gav op… noget i den stil…

Sultne børn i Rusland:

Nu vi er ved huskatten Trine, vil jeg lige fortælle, at hun har fyldt vores hus op med colavingummier, der egentlig burde havde været på et børnehjem i Skt. Petersborg. Det, som er pudsigt ved den historie er, at hun har dem fra den samme organisation som i 1996 tog mig med over på de russiske børnehjem. Hvis det stadig er de samme børn og de samme steder de besøger, så har de vist ikke mere brug for vingummier, end vi har. Vi regner med at få dem udryddet rimeligt hurtigt.

Big Brother i Rusland:

Cille sendte mig i starten af ugen flg. artikel fra Berlingske Tidende:

“Big Brother kommer til Rusland

Reality-programmet er nået til Rusland. I den russiske udgave, der hedder “Bag Glasset”, kan man slet ikke vinde, hvis man ikke lærer hinanden rigtig godt at kende.

Af Anna Libak

MOSKVA
For 15 år siden var Big Brother stadig en eufemisme for det kommunistiske parti, som døgnet rundt overvågede sovjetborgere.
I denne uge nåede Big Brother til Rusland i sin moderne udgave: Som reality TV, hvor det nu er borgerne, Tv-seerne, og ikke staten, der er med på en kigger.

Og at de russiske seere får noget at kigge på, det står klart allerede nu. Specielt, hvis de vælger den sene af døgnets tre udsendelser klokken 0.40 på TV6, hvor alt det frække vil blive vist.

I modsætning til de europæiske udgaver af Big Brother er programmet lagt direkte an på, at parterne skal lære hinanden intimt at kende. Ellers har man ikke nogen reel mulighed for at vinde.

På Hotel Rossija ved Kreml er seks kønne unge i begyndelsen af tyverne blevet installeret i en lejlighed. En lejlighed af glas. Her skal de løse opgaver, som seerne stiller dem, og i øvrigt prøve at falde i samme seeres smag, så de undgår at blive stemt ud parvis. Det første par, mand og kvinde forstås, forlader lejligheden om to uger, det næste par om tre, og 1. december bliver vinderparret så kåret. Parret vinder en etværelseslejlighed til deling; så det gælder om at parre sig, undskyld, søge sammen i par så hurtigt som overhovedet muligt.

“Altså, vi har helt bevidst valgt en model, som i højere grad end de vestlige udgaver tilskynder til amourøse affærer,” forklarer en af programmets producenter Natalja Peterikova. “Der er færre deltagere i vores udgave, og de kan kun vinde, hvis de overbeviser seerne om, at de er et forelsket par. Vi håber, vores program kan føre til en frigørelsesproces blandt russiske unge, som er meget mere hæmmede end vestlige unge,” siger hun til Berlingske Tidende.

Ingen hæmninger
At dømme efter de to afsnit af Tv-serien, som Berlingske Tidende har set, lider de seks unge i lejligheden nu ikke udpræget af hæmninger. To af pigerne, Margarita og Olga, insisterer på at gå rundt i bittesmå stykker sportstøj dagen lang og er tilsyneladende ikke i stand til at sidde normalt oprejst i en sofa, men slanger sig i de mest inciterende positioner.

Det tager hårdt på drengene i huset, og Aleksandr, som allerede har været i bad med en pigerne, havde i skriftestolen forleden de største kvaler. Han havde forud for sin medvirken svoret at forblive tro mod sin jordiske kæreste Masja.

“Som jeg ser på det, er sex næsten uundgåeligt,” klagede han sig. “Og det er meget uheldigt, at jeg ikke har kontakt med min kæreste Masja, så jeg kan forklare hende, hvor meget en mand har brug for kvindelig ømhed i sådan en presset situation. Nu frygter jeg, hun skal få det forkerte indtryk.”

Ifølge producenten er Aleksandr dog slet ikke så meget på afveje, som han selv forestiller sig.
“Altså, han kan ikke både holde fast ved kæresten og vinde, vel,” siger Natasja Peterikova. “Selv om de to, der vinder lejligheden, strengt taget kunne sælge den og dele pengene, så vil seerne formentlig gå efter at præmiere den mand og kvinde, som faktisk har noget at bruge lejligheden til - sammen.”

Hendes udtalelse skal ikke mindst ses på baggrund af den håbløse boligsituation i Rusland, hvor det er normalt, at unge par må bo hos et af parrenes forældre i en årrække - også efter at de har fået børn. At lade nogle vinde en lejlighed for at sælge den virker i russisk sammenhæng helt utænkeligt.

En anden af seriens producenter, Ivan Isatjok, sagde forleden til avisen Vremja MN, at en stor del af de mange tusinde ansøgere til programmet, havde angivet, at de primært ønskede at medvirke på grund af lejligheden.

“30 pct. af ansøgere var unge fra Kaukasus, som har brug for en lejlighed i Moskva. Men det ville være noget helt nyt i vores land, hvis én fra Kaukasus gik hen og vandt. Vi har nu ikke udvalgt deltagere ud fra deres etniske baggrund, men udfra deres karakteregenskaber,” siger Isatjok - muligvis som én halv undskyldning for, at ingen af de medvirkende ser ud til at komme fra Kaukasus på trods af de mange ansøgninger herfra.

Seersucces
Man kan dog ikke udelukke, at producenterne i fremtiden vil sørge for, at der kommer flere folkelige farver på paletten. I hvert fald er programledelsen allerede nu under beskyldning for at have udvalgt en ens gruppe unge med flade, én-dimensionelle karakterer, som får svært ved at fastholde publikums interesse i ugevis.

“Det er for tidligt at sige, om programmet er en succes,” siger Natalja Peterikova. “Men jeg kan da godt afsløre, at vi allerede nu ved, der er visse ting vi vil ændre ved konceptet i fremtiden. For eksempel vil vi nok fremover vælge ældre deltagere.”

Nyhedens interesse fejler foreløbig ingenting. Den sene udsendelse kl. 0.40 lagde eksempelvis i forgårs beslag på 29 procent af seerne.”

******

Nu er jeg vist ikke kendt for at tale pænt om russiske unge, så det vil jeg da heller ikke gøre denne gang, selv om jeg udsætter mig for stor fare for at blive frosset ud af Østeuropa-instituttet.

Jeg forbeholder mig retten til at være ganske forudindtaget og voldsomt genereliserende, men den russiske ungdom er vist ikke overalt så hæmmede, det er da lykkedes dem at forarge mig et betydeligt større antal gange end de mest hæmningsløse folk jeg nogensinde har mødt herhjemme….
 
Kort sagt: tøserne er nogle slamludere og mændene er dumme svin, selvfølgelig undtaget alle dem jeg kender
                                          
Umiddelbart vil jeg påstå, at de ser for meget skod-tv fra vesten og tror så på, at det er sådan folk ser ud og er. Det gør de så deres bedste for at efterligne og overdriver det gerne, hvem vil ikke gerne have en hverdag som i Horton-sagaen og Glamour da??

Det er egentlig tragisk, men de kan vel lære at tænke lidt og være kritiske, men man kan forstå på den kære producer, at det skal de helst ikke.

Men selvfølgelig kan de kurere en forkølelse ved at drikke mælk, og hvis man bare har sex i badekarret, bliver man jo f.eks. ikke gravid…

Det var vist harme nok for i dag, og jeg tror at Cilles kom med der også.

Susans liv i øvrigt:

Det går ikke altid så godt for mig. Forleden ville jeg have styr på nogle småting. Først ringede jeg til Tele Danmark for at spørge efter en ny regning for Internettet, da vi jo havde smidt girokortet væk. Jeg fik pænt at vide, at de aldrig havde sendt nogen regning til os. Godt så, dagens dumhed nr. 1! Så skulle jeg havde fat i mit forsikringsselskab. Jeg ringede op til Tryg, og fortalte jeg gerne ville have en police tilsendt, og jeg fik at vide, jeg ikke har nogen forsikringer. Fint, det er ikke første gang jeg har prøvet det, så jeg siger at det kan ikke passe, hun må lige se bedre efter. Vi prøver så i en ti minutters tid at finde mine forsikringer, og jeg tænker: nå ja, jeg har vel nogle papirer hvor der står nogle numre på. Dem går jeg ind for at finde og idet jeg åbner min mappe for den slags, springer navnet Top Danmark mig i øjnene med store blå bogstaver. ‘ØØh,’ fremstammer jeg, jeg er måske alligevel ikke forsikret hos jer.’ ‘Nå!’ lyder det tørt fra den før så flinke dame, ’så er det nok derfor!!’Herefter besluttede jeg ikke at prøve at få styr på flere ting den dag.

Min dag blev reddet forleden, da jeg fik brev fra min søde ven Nicolai. Jeg gik ellers rundt her med lidt dårlig samvittighed over at havde ringet ham op en tilfældig tirsdag ved midnatstid og skældt ham ud for ikke at passe godt nok på mig. Det lød til han havde tilgivet mig… tak søde!

Jeg har fundet ud af, at det er meget irriterende, hvis man sætter fem fingre på panden og ligesom trommer med dem som et regnvejr, I ved som man gør i et bord. Inden nogen af jer udsætter andre for den behandling, så prøv lige at gøre det ved jer selv først, det er voldsomt belastende… men det er alligevel meget sjovt, når man får resten af stuen til at gøre det sammen med en..

Og apropos Big Brother, så er jeg spændt på at se vores telefonregning når den engang kommer, vi skal jo lige give en glorie eller to til Sheila i ny og næ… ikke at det sikkert kommer til at gøre den store forskel, men alligevel….

Mine forældre er i grunden ret søde…

Endeligt sker der det for mig, at jeg har lyst til at være forfærdeligt kreativ. Jeg ved ikke helt, om jeg måske stadigvæk er lidt for inspireret af Lones Jean Reno m.m. i trylledej, men da jeg vågnede i morges var det med fantasier om gips og papmaché og glasskår m.m. I går lavede jeg nogle fantastiske billeder ud af nogle Taverners bolsjedåser og nogle postkort med mariehøns og et DSB blad med flyveøgler. Jeg er meget stolt af resultatet, men de vækkede ikke så stor begejstring hos Peter, så jeg tror jeg holder mine kreationer på mit eget værelse
                                                             
“It’s the good girls who keep diaries; the bad girls never have the time.” - Tallulah Bankhead

“A man on a date wonders if he’ll get lucky. The woman knows.” - Monica Piper

  

16. november 2001
Ha en go vikænd
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Hej
 
Vil bare sige det der med den gode weekend…
 
Og måske lige vise et billede….

Det var vist alt
 
Vi ses vel snart

 

24. november 2001
Gokoldvikænd
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Det har det været en hård uge, jeg har haft nok at se til med at bekæmpe mørkets kræfter…
 
I virkeligheden har mit liv i denne uge mest fundet sted i diverse busser og tog, hvis I skal have en nogenlunde ide om det, så tag Kaj og Andreas Rejsesang (først skal vi med…. og så med….) og så lad den køre på repeat en 30-40 gange.
 
Men først lige lidt om søndagens brunch…

Morgenen var startet lidt tidligere end forventet med en bedugget Cilles lange beretning om en sindssyg kenyansk storesøster. Underholdningsværdien var en del større end informationsværdien, for hun var gået totalt i hak og gentog de samme fem linier uafbrudt i 1½ time mens hun tændte den ene smøg med den anden.
 
Hun faldt da i søvn og mens hun sov blev stuen dækket op, så det måske mere lignede vi skulle holde bryllup end brunch. Som alt andet vi holder, var arrangementet ganske hyggeligt og fornøjeligt, men det der virkelig er værd at snakke om, skete først lang tid efter, hvad der med rette kan kaldes en brunch.
 
Til sidst var der Martin, Lone, Cille, Peter og jeg tilbage, og der var blevet hældt godt med mimosa indenbords, så vi var rigtig sjove. Det blev til en lang meget indviklet historie om det spanske fodboldlandshold, en spiller der lignede Ronaldo, brandvæsenet, sundhedsministeriet, Dansk figurspilsforening, Lone med en 2½ m. lang tunge, Nicolai Bang Foss, en næstenlæge på en guldcykel, 53 skrigende/blødende teenagetøser, korrupte dørmænd, en brændende container med kinesiske flygtninge… alt sammen på Rosie McGee’s - måske undtagen containeren.
 
På et tidspunkt kørte historien helt af sporet. De 53 teenagepiger var havnet på Mikkels værelse og vi blev meget uenige om, om Mikkel ville vælge at blive hjemme, eller skynde sig at løbe ind mod byen, så det var vi jo nødt til at ringe og spørge om. Mikkel havde nok taget det meget pænt, hvis det ikke var fordi Peter blev ved med at rive stikket ud, så vi måtte ringe op tre gange…. såååååå

Undskyld Mikkel Hecht Hansen!!!!!

Da vi endelig fik afsluttet den historie følte vi trang til at have hygiejnebind - sponsoreret af Carina - i panden. Der sad vi så og forestillede hhv. Pluto, Helmuth Kohl, Barbie, Dupont og Nietzche. Peter synes det var meget uretfærdigt at han skulle gætte om han var den ene eller den anden Dupont/d, det forvirrede ham så meget at han brugte fire runder på at finde frem til om det var med t eller d.
 
Martin forlod selskabet, og så var der ikke langt igen, før at bøsseporno kom på banen. Peter ville så absolut ikke være en del af det, men vi kunne da bytte værelser, så vi kunne se det på hans storskærm. Inden sætningen var talt til ende, havde Cille og Lone dog allerede placeret sig i min seng, og fjernsynet blev rullet ind. Der lå vi så på rad og række i min seng i grønlændersoveposer og gloede på en film, med nogen der talte et slavisk sprog, og så mente vi at den på sin hvis måtte have et studiemæssigt formål. Peter valgte at køre et sted hen, hvor der var andre piger
 
Da vi havde slukket begyndte Cille at ævle løs om en død mand der lå i en glaskiste i Fårevejle, fordi alle ville røre ved ham. Hun kaldte ham Jarlen af Buttwell og kom med en lang og rørende historie om hans kvinder og hans lille …

Det var utroligt fascinerende for Lone og jeg at være vidne til disse illusioner hun fik skabt inde i hendes hoved og hvordan der ikke var den fjerneste tvivl om, at hun selv troede på hvert eneste ord, hun sagde. Vi gjorde vores bedste for at være så absolut skeptiske som muligt, og hendes troværdighed falmede da også betydeligt, da hun ikke selv ville tage med os til Fårevejle for at kigge.
 

Susans forsøg på at komme i fængsel….

Det skal man jo prøve, så Susan stod alt andet end frisk og glad op mandag morgen for at få pakket nogle ting og komme til Jylland. Jeg pakkede en Riiiiiiiiiiiiiiiiigtig stor lækker, lækker madkurv med alverdens gode sager og en masse boller og kager og drog af sted. Efter mange timer med tog tværs over det ganske danske land og en kamp for at finde den rigtige bus videre fra Vejle, stod jeg i en ubetydelig lille flække i Jylland. Jeg skulle tisse meget, men der var lige en tyve minutters gåtur til destinationen.
 
Endelig, endelig nåede jeg frem og sagde ydmygt: ja, goddag, jeg vil gerne på besøg…. ! Nå nå, om der var nogen særligt jeg ville besøge eller bare en eller anden? Umiddelbart en bestemt jo, og så fik jeg ellers tjekket papirer og bagage og hvad har vi. Jeg hev poser og kasser med mad op af tasken og tilmed cigaretter og postkort og det hele og jo, det var da i orden, så jeg skulle bare vente, så ville de komme med ham der Sonny.

Jeg benyttede ventetiden til at gå på toilettet, og da jeg kom ud derfra stod der ti mennesker og kiggede på mig, hvorefter den ene sagde: ‘Ja, der er så bare lige det problem, at han er forsvundet, vi ved ikke hvor han er!’. Ok, så står man der et sted i Jylland med ekstremt dårlige busforbindelser og har brugt en halv dag og en formue på at komme dertil, og så er idioten væk! Det var så det, jeg ikke havde tænkt på at spørge om, da jeg ringede om morgenen. Jeg kunne selvfølgelig, da jeg ringede og hørte om papirerne var i orden, lige have spurgt: ‘Er I for resten sikre på at han er der?’ men nej, så smart var jeg ikke, jeg troede måske på en måde, at det her måtte være en af de mere sikre aftaler jeg havde lavet i mit liv. Og det var måske der, jeg skulle havde sagt: ’men så vil jeg gerne besøge en anden, nu jeg alligevel er her!’
 
Det lykkedes mig vist at se ikke alt for overrasket ud. Der var jo ikke så meget at gøre ved det, så jeg måtte pakke mine ting og tage derfra igen. Som en klog kone senere sagde: ‘hvis han ikke havde gjort, som han nu engang har, havde han jo ikke været ham!’ Det skal dog lige tilføjes, at det var en aftale vi havde lavet 5-6 dage i forvejen, så han vidste godt at jeg skulle komme, men det kan så også være derfor, han havde valgt at udeblive efter weekendens orlov. De har det fandme for nemt i danske fængsler… hvad skal de have orlov for? Pladsmangel måske, så er der en anden, der kan bruge deres seng, mens de holder weekend et andet sted? (Red: Det viste sig senere at den eneste konsekvens, det fik for ham, var en bøde på kr. 50,- og så blev han tilmed lukket ud en dag for tidligt!)
 
Jeg skumlede lidt, da jeg gik derfra, det føltes sådan lidt meningsløst at rejse så langt bare for at låne deres toilet, og jeg havde da sjældent hørt om mage til idioti at udeblive ikke bare den dag, man har en aftale med mig, men samtidig kun fem dage før man alligevel skulle lukkes ud. Jeg gik og pønsede lidt på, at det da godt kunne retfærdiggøres, hvis jeg tog ud og konfiskerede hans anlæg eller computer og først udleverede det, når jeg havde fået en stor undskyldning og penge for billetterne, jeg skulle bare lige have snøret Dennis til at lukke mig ind.
 
Jeg måtte også lige ringe til min søde ven Lille-hjælp der havde været så rar at få en af hans venner i Grindsted til at køre ud og hente mig senere på aftenen - så jeg ikke skulle stå og glo sammenlagt 2½ time før jeg kunne komme væk fra Jylland - og køre mig til en bus så jeg kunne nå til Vejle i ordentlig tid. Så stod jeg der og skulle forklare, at mit lift nok ikke var nødvendigt, da han var stukket af…. det lyder sjovere… og jeg bare selv fandt en måde at komme væk på, om de ville være søde at ringe og fortælle det til John, der skulle hente mig.
 
Men ellers tak, tak for hjælpen Karsten og Linda - jeg var meget glad for tilbuddet.
 
Så måtte jeg ringe til mine forældre og forklare situationen, og hvorfor jeg nok ville dukke op i Odense omkring tre timer før forventet.
 
Men jeg var da rimelig heldig, jeg skulle kun vente 20 min. på den første bus og en time på den anden. Men til gengæld blev jeg groft chikaneret af tre irriterende møgknægte på omkring 10-12 år der blev ved med at køre forbi på cykel.
 
Grindsted - den for mærkeligste by

På Grindsted rutebilstation er der en korttelefon. Det synes jeg var smart, for min egen telefon var løbet tør for batterier. Jeg tænkte, at jeg da lige kunne drøne ned i en kiosk og købe et telekort. Da jeg kommer ind i butikken og spørger, siger hun til mig: ‘ja, altså til mobiltelefoner?’ ‘ØØØØØh nej, til telefonboks!’ Så kiggede hun på mig som om, at jeg kunne da ikke være helt normal. Jeg forklarede, at der var en korttelefon på stationen, hvorefter hun fortæller, at det er vist også den eneste for de bliver jo bare brækket op, men der lå en telebutik et sted i nærheden.

Hmmm, tænkte jeg, hvorfor skulle man brække en korttelefon op? Jeg vandrede lidt og fandt en ny kiosk og prøvede der. ‘ØØh undskyld, har I telekort?’ Ja,’ siger hun, ‘vi har til Orange og til Telia!’ Nå, ok tak, men det var ikke det jeg mente, og igen fik jeg samme forklaring med den eneste forskel at nu lå telebutikken langt væk. Hvem fanden køber telekort i en telebutik? Jeg blev enig med mig selv om, at der vist var lige meget, så jeg gik tilbage for at vente på en bus så den kunne bringe mig langt væk derfra. Det skal så lige tilføjes, at jeg på vejen rundt i byen, stødte på adskillige korttelefoner, men hvem der bruger dem, det må guderne så vide, for man kan IKKE købe telekort i Grindsted.
 
Men så lykkedes det….

Jeg fik kontakt til udbryderkongen onsdag. Han mente at det hele skyldtes en stor misforståelse, for han havde været sikker på, jeg skulle komme tirsdag. Hmmm, og selv hvis det er rigtigt, burde han stadig havde været der mandag jo. Men da vi sad der og snakkede, fandt vi lidt ud af, at når jeg stadig var på Fyn, var der jo ikke så langt derover igen, så hvis nu i så fald vi kunne få lov til, at jeg kom torsdag…. Det skulle han så undersøge, for det er jo noget man skal søge om i god tid og sådan.
 
Jeg var nu i en situation, der måske er skyld i, at jeg ryger i helvede, for jeg valgte at lyve over for mine forældre. Jeg kunne ikke få mig selv til at sige, at jeg tog derover igen efter den sidste katastrofe, så jeg måtte binde dem en historie på ærmet om, at jeg skulle ind til Odense og møde Stine, inden jeg skulle med toget hjem og på arbejde. Det var ikke en særlig holdbar forklaring, for i princippet burde Stine vist have været på arbejde på det tidspunkt, men de spurgte ikke.

Nu sidder min mor nok og tænker: Jamen, hun skulle da på arbejde… men nej, for det jeg heller ikke havde fortalt var, at de havde ringet onsdag aften og sagt, der ikke var noget at lave.
 
Så jeg stod på banegården og ventede på at få at vide, om jeg skulle mod øst eller vest. Da han så ringede, havde han fået at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, for der var ikke plads. Mystisk, havde både ham og de øvrige indsatte tænkt, der er da altid plads på hverdag. Så ringede Susan meget uskyldigt til centralvagten og sagde: ‘Hej, jeg hedder Susan Søgaard. Jeg ved godt det er lidt sent, men jeg skulle bare høre, om jeg kunne få lov at komme på besøg i dag?’ Øjeblik, sagde den flinke mand og tastede noget ind på sin computer.

Han siger, at det skal der ikke være noget i vejen for, der er masser af plads, men det er selvfølgelig den indsatte der skal søge, så jeg skulle ringe til ham og få ham til at udfylde en lille seddel. Ok, det gør vi så, og så var der pludselig ingen problemer og så var jeg på vej igen.

Det var lidt sort, for da jeg steg på bussen i Vejle, var der nøjagtig de samme mennesker med, som om mandagen. Vejret var også nogenlunde det samme, og jeg skulle igen tisse. Denne gang havde jeg dog valgt ikke at tage en masse mad med. Jeg stolede ikke helt på at han ville være der, selvom han havde lovet ikke at stikke af. Jeg kom ind og fik tjekket ting og papirer og fik at vide, at jeg bare skulle vente og så…  gik jeg på toilettet. Da jeg kom ud derfra, skete der ingenting, og det var jo et godt tegn.
 
Så det lykkedes anden gang. Det var rigtig hyggeligt, måske bortset fra omgivelserne, for vi blev bare forvist til det usleste bollerum på max. 6 kvadratmeter. Der stod en fedtet ulækker gammel futon, to stole og et bord med køkkenrulle. Hmm…. man gider ikke helt at tænke på, hvad der er foregået der, hvor man sidder. Når der ikke er andre besøgende kunne de da godt have givet os et af de pænere rum!
 
Så nu har jeg været i fængsel. Dog blev de fire timer kun til to, vist nok pga. dårlig opførsel og det gjorde det også lidt lettere at komme derfra. Skulle jeg have været der i de normale fire timer, havde jeg først været hjemme kl. tre om natten.

Men Cille kan så få sin souvenir, hvad skal man også i et fængsel, hvis det ikke er for at stjæle noget?

Se, det sner…..

For nogen tid siden faldt der en aften lidt sne. Det gjorde Peter mig opmærksom på, og jeg fik sådan et flash back til, når man var barn og sad i skolen, og det begyndte at sne, og en eller anden opdagede det og gjorde hele klassen opmærksom på det, og så blev der slet ikke lavet noget fornuftigt resten af dagen… Ja, det fortalte jeg jo rigtig begejstret… hey Peter, kan du huske den gang…. Han kiggede sådan lidt underligt på mig… jeg havde lige glemt, at han gik i skole på Grønland og måske ikke har haft helt samme fascination af den første sne…

Valg:

Jeg gider ikke kommentere det, men bare lige citere, hvad jeg hørte en lytter ringe ind og sige på Radio Fyn:
 
“Muslimer, de stjæler fløden op af din kaffe og slår dig ihjel, hvis de kan komme af sted med det!”
 
Så bare pas på, der lurer en muslim bag hvert gadehjørne på Fyn!
 

Snip snap snude…

Det er ikke fordi, jeg er helt færdig, det var mere for at høre, om der er nogen der ved, hvor det her udtryk stammer fra. Og grunden til at jeg kom til at tænke på det, var at jeg kom i tanke om at en af vores usbekiske venner - som jeg for resten drømte om i nat - pludselig sagde det en dag i en taxa. Cille og jeg gloede fuldstændigt måbende…. sagde han snip snap snude? Ja, det gjorde han! Han fortalte at han da han var barn havde set nogle tegnefilm, hvor de sluttede med at sige netop: snip, snap, snude og så noget på russisk, der rimede og betød nærmest det samme som ‘og nu er den historie ude’. Det var mærkeligt… og nu vil jeg vide det, HJÆLP!!

…

Det skal selvfølgelig lige siges at det kunne være fri fantasi, det pure opspind, fragmenter af min ustabile hjerneaktivitet og fuldstændig uden relation til virkelige hændelser eller personer…. måske er det… eller sku vi sige MAN KU DA HÅBE!
 
“I believe in looking reality straight in the eye and denying it.” - Garrison Keillor

“There are two kinds of people, those who do the work and those who take the credit. Try to be in the first group; there is less competition there.” - Indira Gandhi
 
Ok, jeg har undersøgt sagen, og der findes en Jarlen af Bothwell i Fårevejle, hvis der skulle være nogen, der har lyst til at se ham! Historien melder dog ikke noget om en glaskiste.
 
“James Hepburn, Jarl af Bothwell, Skotland
f. 1536, d. 1578 på Dragsholm slot i Danmark.
Ligger begravet på Faarevejle Kirkegård i Nordsjælland. 

James Hepburn deltog i 1567 i mordet på Darnley; Marie Stuarts ægtefælle. Kort efter denne smudsige affære giftede han sig med enken (efter først at have købt sig fri af et andet ægteskab). På grund af det efterfølgende oprør fra adelen i Skotland og den engelske Dronning Elizabeth måtte han flygte. Han har dog måttet “forsvinde” flere gange, fordrevet af sine fjender. Han var faktisk i Danmark i 1560. Han blev kaldt tilbage af Marie Stuart i 1565. Dronning Marie Stuart blev fængslet i England og James Hepburn flygtede først til Orkneyøerne og dernæst til Norge. På vejen over havet blev han og hans følge standset af den danske skibshøvedsmand Christen Aalborg, der var på togt til Norge med skibet “Bjørnen”. De løb på 2 skotske småskibe. De ombordværende skotter kunne ikke svare for sig, men hævdede at de var adelsmænd på vej til Danmark. Christen Aalborg narrede de formodede sørøvere til at overgive sig og førte dem til Erik Rosenkrantz i Bergen. “Anføreren” i den pjaltede bådsmandsdragt var ingen anden end James Hepburn, Jarlen af Bothwell, som flygtede fra de nye magthavere i Skotland efter mordet på Lord Darnley og ægteskabet med Marie Stuart. Men hans problemer var kun lige begyndt: Anna Trondsen Rustung, som han for år tilbage havde ført med sig til Skotland, stævnede ham for brudt ægteskabsløfte, da han ankom til Bergen. Anna skulle ved den lejlighed have sagt, at han ikke var meget bevendt da “han havde 3 levende hustruer, først hende selv, og siden en anden i Skotland, som han købte sig fri af og til sidst Marie Stuart”. Jarlen af Bothwell blev ført til Danmark, hvor man ikke vidste hvad man skulle gøre med ham. Derfor beholdt man ham. Han døde på Dragsholm Slot som nedbrudt og skingrende sindssyg.”
 
 

14. december 2001
Dæjlivikænd
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Det er netop lykkedes mig ud af Lones lejlighed uden at ryge en hel dåse tobak, som ellers var betingelsen for, at jeg måtte komme efter at have siddet en hel dag i Nordvestkvarteret og skrevet 11.000 ord, 70.000 tegn… så tror da pokker man får ondt i fingrene!
 
Peter siger, jeg lugter dårligt, og det har han da nok ret i, når jeg nu ikke har været hjemme siden onsdag eftermiddag, men jeg finder vel også badekarret om lidt.
 
Vågnede op her ved et-tiden ved Craigs kække ‘good morning’ og måtte konstatere at det der med undervisning nok heller ikke blev til så meget i dag, men nu har vi jo også siddet den halve nat og diskuteret Craigs hetero-fobi, hvilket er meget relevant, da han er begyndt at klæde sig som sådan en.
 
Peter tror, jeg er en mand. Dvs. først troede han bare, jeg var til piger, men i løbet af hans egen strøm af argumenter nåede han frem til, at jeg nok i virkeligheden var en mand i den forkerte krop. Jo, det holder for vildt; nogle af de rigtig gode argumenter var, at alle mine ‘kærester’ var feminine (tag den drenge!), mine veninder var ikke rigtige piger (tag den tøser), og mine øvrige venner var der heller ikke meget mænd over! Peter han har altid forstået at udtrykke sig så diplomatisk - så det er heldigt at de færreste er så nærtagende, som han selv. Sådan!!!!

… og for resten ville Mikkel have løbet ind mod byen, så jeg fik ret! 

 

14. december 2001
Dæjlivikænd

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Det er netop lykkedes mig ud af Lones lejlighed uden at ryge en hel dåse tobak, som ellers var betingelsen for, at jeg måtte komme efter at have siddet en hel dag i Nordvestkvarteret og skrevet 11.000 ord, 70.000 tegn… så tror da pokker man får ondt i fingrene! Peter siger, jeg lugter dårligt, og det har han da nok ret i, når jeg nu ikke har været hjemme siden onsdag eftermiddag, men jeg finder vel også badekarret om lidt. Vågnede op her ved et-tiden ved Craigs kække ‘good morning’ og måtte konstatere at det der med undervisning nok heller ikke blev til så meget i dag, men nu har vi jo også siddet den halve nat og diskuteret Craigs hetero-fobi, hvilket er meget relevant, da han er begyndt at klæde sig som sådan en. Peter tror, jeg er en mand. Dvs. først troede han bare, jeg var til piger, men i løbet af hans egen strøm af argumenter nåede han frem til, at jeg nok i virkeligheden var en mand i den forkerte krop. Jo, det holder for vildt; nogle af de rigtig gode argumenter var, at alle mine ‘kærester’ var feminine (tag den drenge!), mine veninder var ikke rigtige piger (tag den tøser), og mine øvrige venner var der heller ikke meget mænd over! Peter han har altid forstået at udtrykke sig så diplomatisk - så det er heldigt at de færreste er så nærtagende, som han selv.Men jeg tænkte længe og nåede i hvert fald frem til at kunne tælle halvanden mand i min omgangskreds, men jeg siger ikke hvem af jer det er
 
For at gøre det lidt godt igen, måtte vi tage thespark.com’s kønstest igen. For mit vedkommende er der stadig ingen ændring, jeg er stadig med 80% sikkerhed en mand, men Peter var det med 86%, så husfreden er nok sikret for en 14 dages tid - og er det ikke nok, må jeg finde noget, han kan bore i væggen!
 
I sidste uge havde jeg fundet vej til instituttets bar, der har jeg ikke været siden april tror jeg, og nok godt det samme, for da jeg kom ind ad døren, var der ikke et øje jeg nogensinde havde set før. Hmmmm, hvad gør en klog kone så - går i nabobaren!!
 
I Carsten Niebuhr Instituttets bar var situationen en ganske anden, og jeg kunne med glæde konstatere efter lidt spionage at jeg (stadig) har et enormt dårligt omdømme. Det er rart at finde ud af, at verden ikke ændrer sig, bare fordi man holder op med at være en del af den, så jeg var rigtig glad.
 
Aftenen efter - i Naturvidenskabelig bar tilmed - lykkedes det Peter og jeg - uden det var helt gennemtænkt - at kommet til at fremstå som vist nok ret syge i låget, så der kommer vi nok ikke igen.
 
Og endelig skal jeg sige, at hvis nogen skulle være interesseret i et kursus i kædedans, kan de bare ringe, inden længe er vi mange nok til at indtage Forum!
 
Så kan vi lige slutte af med lidt personligt inden jeg må i bad og gøre mig klar til at lave skandaler, eskapader og sprede rygter til Østeuropa-instituttets julefrokost i aften.

Pede: Tak for sidst

Nico: Tillykke, tillykke, tillykke

Nils og Mikkel: Glæder mig til japansk dødsporno, men skal jeg være alene med jer to en hel aften og en halv nat, så vil jeg altså også forkæles!

Frankie: Det der, du ved - det er kommet! Vi har fjernet alle spor og skudt postbudet!

Thomas And: (ham den skumleste): Lone og jeg mangler et sted at øve os i at være rigtig piger, kunne du mon ikke hjælpe med det??

Kasparov: Dejligt at have dig tilbage

Peltjik: Du ved, jeg lokker dig i uføre på mandag
 
“Hvis regnorme havde store babber, ville mænd nok finde en anden orm at sætte på krogen!”

(han kan bare vente til Lone og jeg får sat papmachébryster på vægleoparden!)
¨
 … ja, livet er så mange ting. Som en IT-chef i en af Danmarks største virksomheder fik sagt til mig en dag efter jeg have forklaret ham en svar-skala fra 1 til 5…
 
“Særdeles godt? Det kan man jo ikke engang sige om sin egen kone!”

… næ, så kan jeg godt se det er svært at sætte den betegnelse på en software-producent!
 
… nu må jeg se at blive færdig med det her. Her lugter lidt af mad, og desuden skal jeg vist også lige nå at få de her kontaktlinser ud bare et par timer…
 
Hyg jer derude…  
 
Dansk Figurspilsforening Forever!!!

 

28. december 2001
Ingen god weekend… eller måske
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Govikændmæjlen holder i øjeblikket pause pga. af eksamenslæsning. 

Muligvis kan det også være, fordi Anders siger, de er fuld af stavefejl, trykfejl og kommafejl.

Det er redaktionen stadig rystet over, men misforståelsen kan muligvis skyldes, at han har indtaget for store mængder af polsk øl.

MVH
Redaktionen