SusPus

Cille har været så flabet at antyde, at siden her trænger til opdatering, fordi der intet er skrevet siden ‘midt i juni.’ Jeg synes nu ikke selv, at det er den groveste forsømmelse, men siden det stormer så heftigt hernede, at jeg i løbet af dagen har mistet et uopgjort antal nåletræer og en halv troldpil, samt at alle havemøblerne er blæst omkuld og ligger i hele haven, og jeg bare sidder og håber på, at taget ikke falder ned om ørerne på mig, kan jeg lige så godt skrive.

Nogle ville mene, at det ville være rigtigt af mig at gå ud og samle havemøblerne ind, men jeg anser det for alt for risikabelt at opholde mig udendørs lige nu. Dog skal bemærkes, at fårene tilsyneladende ikke synes, at vejret er værre, end at man godt lige kan spankulere lidt rundt og græsse.

Når uheldet er ude…

Men mere skal det ikke handle om hverken får eller vejret. Sidst fortalte jeg om min ødelagte mobil. Det volder mig stadig problemer, at jeg mangler så mange numre. Tilmed har Ulrik nu formået at slette 5-600 emails fra en af pc’erne, vel at mærke efter at han havde forsikret mig om, at de var gemt på en ekstern hard disk, så nu er der rimelig mange oplysninger, jeg heller ikke længere har.

Men det er alt sammen nok bare et udtryk for vores sædvanlige held. Vi er af den type mennesker, der godt kan tage for givet, at vi generelt er forfulgt af uheld og så tage vores forholdsregler derefter, men nogle gange glemmer vi alligevel, hvor galt det egentlig er.

Et godt eksempel er vores bogreoler. Vi har en stor stue, som vi fra starten besluttede skulle være bibliotek. De fleste er nok bekendt med, at vi også har rigtig mange bøger, så vi mente, at for at udnytte pladsen bedst muligt var det smartest at lave reolerne specielt til rummet.

Og når den beslutning er taget, har man to muligheder - gør-det-selv eller ring-til-en-snedker. Vi regnede lidt på det og overvejede det realistiske i, at vi selv kunne lave noget, der var pænt, og nåede frem til, at det kunne vi naturligvis godt.

Så forhørte vi os om priser i forskellige byggemarkeder, og fandt et sted i Odense, hvor det kunne betale sig at hente træet til disse reoler. Men den ene gang vi havde lånt en trailer til at hente træet med, glemte vi, at den var der, da vi skulle bakke på gårdspladsen, så det kostede en krøllet skærm.

Efter at dette var repareret, hentede Ulrik træ igen, denne gang uden trailer. Da der netop den dag så var en, der bremsede hårdt og pludseligt op foran ham, måtte han jo gøre det samme, så en plade røg i frontruden, så den måtte skiftes. Det betyder altså at reolen, hvoraf 1/3 står færdig og 1/3 mere af træet er hentet, foreløbig har kostet ca. 16.000. Så med mindre vi skal forvente en slutpris på omkring 25.000 - som man nok ville være kommet et godt stykke for hos en snedker - er vi nødt til at finde en måde at få træ på uden yderligere skader på bilen.

Og nu vi lige var inde på det trafikale… Jeg har tidligere og tit og ofte kommenteret fynboer og kørsel, så det gør jeg lige igen. Det er mig til evig undren, at fynboer finder det nødvendigt at spare på blinklyset. Og at de måske ikke selv synes, det er irriterende, at andre ikke blinker. Men det gør de sikkert, de værdsætter måske bare den kærkomne mulighed for at have endnu en ting at brokke sig over.

Rødvin og Le Mans

Forrige weekend var jeg så heldig at få besøg af Nils og Mikkel. Jeg havde glædet mig som et lille barn til juleaften, for jeg havde jo ikke set nogen af dem siden før vi flyttede fra København. Og det var lige så dejligt at se dem, som jeg havde forventet. Jeg vidste godt, hvor meget jeg savnede at være sammen med dem, men jeg havde glemt, hvor fantastisk det er netop bare at være sammen med dem.

I den weekend var det også vildt dårligt vejr og regnen silede ned i stort set al den tid, de var her, så de store grill-planer i haven og tur til stranden og minigolf og alt det der, blev ikke rigtigt til noget, men vi fik masser af tid til snak og mad og rødvin. 

Og var hjælp af sputnik.dk fik vi set masser af Le Mans på væggen. Det er ikke så tosset at kunne ligge et døgns tid med sine tre yndlingsdrenge og lave absolut ingenting fonuftigt.

Jeg elsker at se Le Mans. Og jeg elsker at se cykelsport lige meget, hvem der er dopede (måske med undtagelse af Floyd Landis, han irriterer mig), men hvorfor er det lige, at Post Danmark Rundt 07 fuldstændigt har valgt at ignorere Fyn i år. Det synes jeg personligt er lidt tarveligt, når det nu efterhånden er blevet en tradition for os at tage ud at se. Men programmet siger enkeltstart i Næstved, så det kan være Ulriks forældre kan forvente et besøg her i starten af august.

Da de to gæster var draget tilbage mod øst og Le Mans-kørerne havde fuldført deres sidste omgang, så vi alle tre Die Hard film søndag aften som en lille optakt til dagens premiere. For om et par timer står der en plads til mig klar i Scala i Svendborg, så jeg kan se Bruce, og iiiih, hvor jeg glæder mig til at se Bruce.

Og imens fortsætter vejret derude. Og det drypper lige så stille ned i en gryde her i stuen. Det er det begyndt på, når det regner meget kraftigt. Og vi kan ikke finde noget som helst vådt på loftet eller noget hul i taget at stoppe, så jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre ved det eller hvor alvorligt, jeg skal mene det er!

Jeg har i weekenden til dette års Rock Under Broen (fabelagtigt arrangement - især Magtens Korridorer var værd at blive stegt for i 14 timer på en græsmark - og KNA Connected fordi de er så søde!) set Nephew live for første gang. Og selvom jeg havde en mistanke om, at jeg ville synes, at Simon Kvamm var endnu mere uhyggelig i virkeligheden end på tv, kom det alligevel bag på mig, hvor angst jeg egentlig var, som jeg stod der i halvmørket og stirrede på manden.

Det er ikke mig, der skal afgøre, om det er selviscenesættelse, eller om han bare er splittergal, det har jeg simpelthen ikke viden nok om ham til at have en holdning til, men han han skræmmer i hvert fald mig flere gange, end han underholder mig, og det er endda ikke så lidt (manden er jo også temmelig sjov). Og tilmed formår han at give én enormt dårlig samvittighed som tilskuer over ikke at give nok tilbage, men der kan nok have været andre end mig, der har været mere eller mindre paralyseret under det meste af koncerten.

Og derfor var Nephew ikke dagens bedste koncert-oplevelse, selvom jeg virkelig holder utroligt meget af teksterne (og uden de helt store intellektuelle fortolkninger, hvad er der galt i bare at lege med ord?). Jeg elsker Nephews brug af sproget, og jeg sætter umådelig stor pris på Simons artikulation, når han synger. Men da jeg forleden ledte efter en tekst, faldt jeg over flere blogs, der fik mig til at indse, at sådan er det tilsyneladende ikke alle der har det.

Følgende er hentet hos en, der kalder sig Bendejo, der ikke er bleg for at brokke sig, men dog heller ikke er bleg for at indrømme det, omend jeg nu mener, han når frem til nogle - er lidt i tvivl om det er forhastede eller utroligt snævertsynede - konklusioner om de ting, han så vælger at brokke sig over. I min verden må man hjertens gerne brokke sig en hel masse (man er vel vokset op på Fyn), man må bare ikke knuse andres glæde i sin bestræbelse efter at brokke sig mest.

Mexico ligger i Spanien i Spanien
Benelux ligger i Tyskland i Tyskland
Texaco ligger i udbrud de udskud

JAMEN FOR HELVEDE DA OSSE!Ikke nok med, at det er total volapyk, at sige at Mexico ligger i Spanien.

Nevø-tosserne vælger lige at gentage det gentage det.Og hør lige her, Simon din anal-fabet: Benelux ligger ikke i Tyskland. Benelux består af tre lande Belgium, Netherlands og Luxembourg. DERAF NAVNET; FOR SATAN!

Og Texaco??? Det er sgu da et olieselskab fra Texas - Poindexter. Sådan et kan ikke ligge i udbrud.

Nephews geografi-sang slutter af med ”Vi tar til Barcelona” Kan vi lige få Simon Kvamm til at udpege Barcelona, sådan at vi ved, hvor han tager hen (og sådan at vi kan undgå at tage derhen).

Geografi-sang?

Internettet er i sig selv skabt til misforståelser, hvilket medfører mange sjove brokblogs og mange unødvendigt aggressive kommentarer i debatterne. Se f.eks. kommentarerne til Team Easy Ons tilståelse på YouTube, det er jo rystende, hvordan kommentarer til kommentarer beror på misforståelser - se her.

Og Nephews tekster er ofte til at misforstå, alene fordi man simpelthen ikke forstår ordene ved bare at høre numrene. Dette skal Hr. Kvamms udtale på ingen måde have skylden for, han er såmænd ikke sværere at forstå end andre sangere, han er bare betydeligt sværere at gennemskue i den forstand, at man simpelthen ikke kan regne ud, hvad der naturligt følger det, der lige er sagt.

Og er man sådan en, der synes det er sjovt, hvad man hører, når man hører tekster forkert, så må man holde af Nephew, for få leverer så meget til misforståelsen. Det er der nogen, der har startet en hel debat om, se den her!

Og jeg skal dog på vegne af publikum kræve den retfærdiggørelse, at vi var mange, der overhovedet ikke havde nogen stemme tilbage, da Nephew gik på som de sidste efter en meget lang dag med mange koncerter. Måske svarer det til at glemme, at der er dessert og så spise sig mæt i hovedretten, og måske er det ubetænksomt af os ikke at gemme noget stemme til de, der går på sidst (og den ubetænksomhed beklager jeg som den første), men sket var sket og vi kunne ikke råbe højere!

Men i øvrigt om Rock Under Broen skal afslutningsvist siges, at det er et super arrangement, som man jo næsten er nødt til at besøge næste år igen, hvor der er 20 års jubilæum og efter sigende satses stort. Dog skal man være forberedt på mængden af absolut bonderøve, men da vi jo er på Fyn, som er bonderøvenes højborg, må man tage det med som en del af oplevelsen.

At bo på Fyn er ingen undskyldning!

Det kan godt være, at man er tæt på Fyn, og der er mange jetjagere, men når man for en ellers sjælden gangs skyld har problemer med at få sit barn til at sove, så er det IKKE en fordel, at der jævnligt over hele formiddagen kommer rimeligt lavtgående jetjagere ind over haven.

HOLD OP MED DET, FORSVAR - eller flyv et sted hen hvor der er krig!