SusPus

19. december 2007

Det er ikke nemt at være nogen…

Gemt under: Det hele, mand!, Citater — SusPus @ 13:10

Fra evaluering af Organisation og Kulturanalyse, Kandidatuddannelsen i IVK - efterårssemestret 2007:

Enkelte mener, at der i kurset har været for meget fokus på, hvad man skal kunne til eksamen. Andre efterlyser mere fokus på eksamen og mindre på, hvad man skal kunne fx som konsulent.

28. juni 2007

Iiiih, jeg elsker Bruce!

Gemt under: Det hele, mand!, Anbefalinger, Citater — SusPus @ 11:57

Die Hard 4 er fantastisk. Det er den bedste af dem alle sammen (unfair sammenligning - selvfølgelig kan special effects meget mere nu). Jeg så på tv, da vi kom hjem med en stor pose kinesisk take away (jo, jo, det findes her i provinsen) en reporter spørge et par efter filmen, om Bruce ikke var blevet for gammel til den rolle. Årh hvad, de må gerne lave fem mere for min skyld, og Bruce klarer den nok som McClane 10 år mere!

Jeg skal i øvrigt lige advare mod at se Die Hard 3 i DVD-udgave med danske tekster. Her er et eksempel fra starten af filmen, hvor en unformsklædt betjent med al tydelighed overrækker Bruce hans politiskilt og pistol og siger: ‘Here’s your piece and shield.’ Teksten siger: ‘Her er dit stykke og din vest.’ Som om det giver mening.

Da jeg i tidernes morgen købte min første DVD-afspiller fik jeg en SMS fra Lone, hvori der stod ‘velkommen til en verden fuld af forkerte undertekster,’ og det er vist stadig tilfældet, at det ikke tekstning, der har højeste prioritet, når der spyttes DVD’er ud. 

 

Efter stormen

I skal også lige havde en lille update på, hvordan det gik med træerne hernede. Det har ved inspektion af jorderne vist sig, at det denne gang ikke er gået så hårdt ud over granerne, men der røg jo også en 10-15 stykker tidligere på året. Denne gang er det helt klart troldpilene, der har taget den hårde tur, se blot disse billeder:

 

efter-stormen-2.jpg     efter-stormen-1.jpg     stakkels-trae.jpg

 

 

Der, hvor der ligger grene og blade, plejer der at være en græsplæne. Nu fylder de knækkede grene noget, der svarer til en halv parcelhushave. Blæsten har også været hård ved de andre planter i haven, men vi håber at de rejser sig igen, bl.a. disse roser. Også den efterhånden tre meter høje tidsel er bukket under og er knækket ved jorden, så vi bør nok benytte lejligheden til at grave den op.

 

                    ulrik-med-tidsel.jpg          hvad-vej-kom-vinden-fra.jpg

 

 

Og man kan naturligvis klikke for større billeder!

23. marts 2007

Meget lille elev!

Gemt under: Det hele, mand!, Citater — SusPus @ 09:46

Nu må man ikke drille børn (så meget), men her er fra et læserbrev skrevet af en 8. klasse:

Hvis vi spørger hinanden nu, hvor vi er 17 [elever], så vil ca. 98 procent af os gerne tage 10. klasse.

Så er man godt nok langsom

Gemt under: Det hele, mand!, Citater — SusPus @ 09:41

En anonym mor sagde:

“Hun er ikke ligefrem kendt for at sadle den dag, hun gør hesten klar!”

18. marts 2007

Advarsel - cola

Gemt under: Det hele, mand!, Familie, Advarsler, Citater — SusPus @ 23:10

Sagt af Jonas (næsten fire år) til en familie-fødselsdag forleden:

“Jeg har fået ondt i ørerne, fordi jeg har drukket så meget cola i dag!”

Denne webside kører WordPress