Facebook har talt!
Blandt elskede og hadede Facebook-applikationer holder jeg særligt af Compare People alene fordi den holder så meget af mig.
Kigger jeg på min sociale profil har jeg ikke mindre end tretten 1. pladser, seks 2. pladser og fire 3. pladser. Der er altså 23 områder, man kan blive bedømt på, hvor jeg p.t. er stemt til at ligge blandt de tre førende af mine pr. dags dato 267 Facebook-venner.
De 13 førstepladser fordeler sig således:
1. Rather travel with
2. Better at science
3. More useful (min personlige yndlingskategori)
4. More likely to do a favor for me
5. More entertaining
6. More generous
7. More powerful
8. Studies harder
9. Crazier
10. More artistic
11. Rather get stuck in handcuffs with
12. Better friend
13. A better sense of humor
Den opmærksomme læser vil allerede nu havde bemærket, at jeg mangler de der kategorier med at være den lækreste eller pæneste eller bedste hår eller bare noget så banalt som den, man helst vil knalde med.
Og jeg kunne lyve og sige, at det er der at jeg har mine 2. og 3. pladser, men nu lyver jeg jo generelt ikke om noget vigtigt (som det her jo er). Jeg plejer at trøste mig selv med at sige, at det er fordi jeg er i konkurrence med nogle seriøst lækre veninder! (Og jeg må dog lige for god ordens skyld tilføje, at jeg dog har vundet op til flere dueller om at være den som en eller anden gerne vil knalde med - og tak for de stemmer, de varmer!)
På profilforsiden offentliggøres top 3 i følgende kategorier: Hottest, Smartest, Most valued as a friend, Most desirable, Best personality og Best to work with.
Igen vil en eventuelt besøgende på min profil opdage, at jeg er ganske godt repræsenteret på disse Top 3 altså BORTSET FRA kategorierne Hottest og Most desirable.
Heldigvis er det så sådan, at ham der Ulrik Jensen i skrivende stund har 2. pladser i disse to kategorier. Og ham der Ulrik Jensen er tilfældigvis min kæreste, så jeg føler, at det må smitte af på mig. Og sammenlagt placerer vi os så som er meget, meget attraktivt par.
Men nu skal læseren jo ikke tro, at dette indlæg handler om at prale. Nej nej, nej nej. Det ved jeg jo godt blot vil resultere i at folk holder op med at stemme på mig.
Ovenstående meget videnskabelige optælling er udelukkende udført for med den dokumentation at opfordre alle til at invitere Ulrik og mig med til alt, for med vores kombination må vi være en gevinst for ethvert suppe-steg-og-is-arrangement, ethvert cocktailparty, ethvert bryllup… ja, jeg kunne blive ved.
Kom bare i gang med at arrangere noget stort. Vi kommer altid, og vi giver (oftest) gode gaver!
NB: Særligt vil jeg bede hhv. Lotte Knutzen og Dennis Pedersen samt Sebastian Pedersen og Louise Petersen om at komme ud af starthullerne, for man kan ikke byde sin omgangskreds at være forlovet uden at invitere til bryllup!
NBNB: [Det der står med småt] Lad indlægget samtidig være en opfordring til mændene, der bruger Compare People til at stemme lidt oftere på mig i lækkerheds-kategorierne!
