SusPus

Forleden var vi på besøg hos Kasper og Charlotte, der meget elskværdigt havde ringet og sagt, at i forbindelse med snarlig flytning til et fint lille hus, havde de besluttet at skille sig af med denne (i vores øjne) absolut fantastiske samling af verdenslitteraturens store klassikere, så hvis vi ville overtage denne, kunne vi bare hente det.

OM! Selvom vi selv mener, at vi har nogle fine bøger og bestemt også nogle fine samlinger, så er dette værk nu alligevel blandt de dejligste, så det kommer vi nok til at røre meget ved. Sammen med de 52 læderindbundne klassikere med guldtryk fulgte bl.a. nogle bøger om Den Danske Kamp og så altså også den her Blå Bog fra Mulernes Legatskole 1994.

“Det er din,” siger Kasper. Jeg spørger: “hvor i alverden har du den fra?” “Det er en længere historie,” svarer Kasper. Jeg siger: “Ja, det må det være, for sidst jeg så min var samme sommer, da jeg lånte den til Laila (Lørup).” Og jeg har (DESVÆRRE) heller aldrig set Laila siden, kun modtaget mystiske breve fra en flække i Norge, men disse ophørte pludselig en dag, og det er nok 10 år siden nu.

Senere lånte jeg AMTs, men som jeg forklarede Kasper, så havde jeg i hvert fald afleveret den tilbage da NOGEN AF OS var til 10 års reunion hos Anne-Marie i Vanløse, så den kunne det ikke være.

OG DOG!!!

Gjorde jeg det???

Pludselig syntes jeg, at jeg kan erindre, at jeg stor hos AMT og fortalte, at jeg ville havde taget den med, (jeg havde på det tidspunkt haft den i ca. 3år), men da jeg havde stået med den ene fod ude af døren, havde jeg simpelthen ikke kunne finde den.

Så måske er jeg den skyldige. Jeg ligger i hvert fald inde med en Blå Bog, som jeg rigtige gerne vil eje, for jeg elsker den slags, men som nok på ingen måde kan være min.

AMT, hvis det er din, UNDSKYLD!!! (og så skal du nok få den tilbage)