SusPus

24. juli 2007

R-E-T-F-Æ-R-D-I-G-H-E-D

Gemt under: Det hele, mand! — SusPus @ 07:57

I går var vi på besøg hos Nicolai og Heidi for at se deres helt, helt nye barn. Samtalen faldt jo naturligt på fødsler (ad ad), da en i lokalet havde født et barn inden for 48 timer. Det viser sig, at Heidi nu med sit tredje barn sammenlagt har brugt den halve tid på at føde, end jeg har brugt på mit ene.

Jeg er bitter og indebrændt og kan kun se det rimelige i, at hun føder tre mere, før jeg end overvejer at lave et nyt en dag. Så kom du bare i gang, Heidi!!!

F-A-R-V-E-L

Gemt under: Det hele, mand!, Bekendelser — SusPus @ 07:48

Jeg er virkelig, virkelig dårlig til at sige farvel. Det er ikke kun som det, at jeg altid går sidst hjem fra fest, det er også i alle andre situationer som f.eks. sidste skoledag eller kurser der ender eller noget i den stil.

Jeg er dårlig til at sige farvel til forhold (brænder ikke ret mange broer helt ned). Jeg er dårlig til at sige farvel i telefonen. Jeg er i det hele taget dårlig til at sige farvel.

Og nu er der kommet nye mennesker at sige farvel til.

Vi har startet Bed & Breakfast hernede på gården, og det betyder, at man skal sige farvel til folk et par gange om ugen. Det er mennesker, som jeg ikke har drukket mig i hegnet med, ikke har siddet på et kontor hele dagen med, ikke har spist middag med eller ikke har tævet i TP. Jeg har ikke rørt dem ud over lige at give hånd.

Jeg kender deres navne af administrative grunde. Jeg har kun afleveret en kurv med morgenmad, og jeg har svaret på deres spørgsmål og givet dem en nøgle. Og alligevel er det svært at sige farvel.

Jeg kunne altid godt tænke mig at de blev lidt længere… Jeg kan næsten altid godt tænke mig, at folk bliver lidt længere…

Jeg er forelsket i Harry Potter

Gemt under: Det hele, mand!, Bekendelser — SusPus @ 07:38

Der er på det seneste kommet en tendens til at afsløre hemmeligheder, der ikke rigtigt er nogen hemmelighed for nogen. Og det er i hvert fald ikke en hemmelighed for ret mange, at jeg godt kan lide søde (små) drenge. Jeg fristes næsten til at sige, at jeg bedst kan lide mænd mellem 17 og 19, men det lyder klamt, og hvis det er mænd over 30, der siger det om piger, synes vi selvfølgelig han er virkelig åndssvag. Så jeg kan godt lige drenge op til 24-25 år, og dem, der ser yngre ud og er helt bare på brystet kan jeg godt lide helt op til 29 år.

Og jeg er sikker på, at Harry Potter er sådan en, jeg også er lidt vild med, når han er 29 år. Altså ikke den lille sære med hat og kappe, men ham der Daniel, der er inde i Harry Potter. Jeg synes godt nok, han er blevet sød her efter han blev 17 år, og i dag fylder han 18, så det bliver mere og mere legalt. (Og ikke et ord om, at jeg selv bliver ældre, for forskellen vil altid med årene synes mindre og mindre).

Hans optræden i Equus, som også de danske medier var virkelig flinke til at vise billeder fra, gjorde ligesom bare udslaget, og siden har jeg haft lidt svært ved at slå Harry Potter ud af hovedet. Det er ikke nogen rigtig stor hemmelighed herhjemme. Ulrik ved skam godt, at det forholder sig sådan, han er bare lidt i tvivl om hvorvidt det betyder, at han skal tage kappe og briller på om lørdagen. Han har tilmed givet mig carte blanche til at knalde med Harry Potter, skulle jeg møde ham. (Han fik så lov at knalde med Julie Berthelsen til gengæld).

Og endelig skal siges to ting mere om Harry Potter. 1) at den nyeste film egentlig er lidt kedelig i mine øjne. Mest som en meget, meget lang trailer for den kommende film, men det er længe, man skal vente på den. Det er trist fordi man har ventet så længe. 2) at medierne skriver, at han har udtalt, at han ikke har noget problem med piger, der bare gerne vil knalde ham fordi han er Harry Potter, han er jo 17, så han er glad for hvem som helst, der gider at knalde. Hvis det passer, er han da super cool, det bliver da ikke meget mere jordnært end det.

Suk, nu skal jeg ordne vasketøj mens Anna Bandana tager sig en formiddagslur, så jeg tror jeg må stå og tænke lidt mere på ham der Daniel uden så meget tøj på overkroppen…

 

6. juli 2007

Tillykke med fødselsdagen

Gemt under: Det hele, mand!, Fødselsdag — SusPus @ 12:42

Susan Søgaard!

5. juli 2007

I begyndelsen var ordet…

Gemt under: Det hele, mand!, Kæpheste — SusPus @ 07:54

Det er ikke nogen hemmelighed for de, der kender mig godt, at jeg sjældent har ret meget positivt at sige om Dansk Sprognævn og dets beslutninger. Jeg er af den holdning, at talemåden: “det kunne være så godt, og så er det faktisk skidt!” er meget sigende for DSN.

Og således hver gang jeg bare hører Dansk Sprognævn omtalt i nyhederne springer jeg straks på barrikaderne og begynder at vifte med grydeskeer, tandbørste eller hvad jeg lige har i hånden og skælde ud over det, de siger, før jeg har hørt, hvad det egentlig handlede om.

Det er ikke fair over for DSN, og det er ikke konstruktivt, og det er måske endda en kende ensporet, men nu er jeg bare blevet skuffet så mange gange, at min tolerancetærskel er gået i minus. (DSN ville nok prostere over den sætning, men det er min side og mit sprog, der hersker her! Min egen lille sproglige fristat.)

Sproget en størrelse, der vil udvikle sig naturligt og ofte i spændende retninger uden at et nævn dikterer, hvordan den udvikling må ske og uden at samme nævn skal træffe beslutninger om ordets brug, så dette enten ikke svarer til det reelle brug i befolkningen eller decideret er i strid med ordets oprindelige betydning.

Sproget er ikke en parcelhushave i et nybygget kvarter, der skal trimmes og holdes nede og have nydeligt afgrænsede græsplæner uden så meget som hovedet af en viol der stikker op af den perfekte plæne.

Det er fint det der med at efterlyse nye ord, men det er mærkeligt det der med at fjerne ord. I forvejen har vi et rimeligt sørgeligt og ordfattigt sprog, der for min skyld gerne kunne være meget mere omfattende og ordbøgerne over det danske sprog meget, meget tykkere.

Det gør det unægteligt svært, når man fjerner gamle, forældede ord fra ordbøgerne. Vi kan f.eks. godt lide ideen om, at man gennem sin skolegang skal præsenteres for den danske kulturarv blandt andet gennem litteraturen, og man er nu lidt på herrens mark, hvis man ikke har en jordisk chance for at slå de ord op, som man aldrig har hørt og ikke kan udlede meningen af. Heldigvis har vi i dag internettet, og der kan man finde alt, så der vil måske være hjælp at hente.

Men når listen over ord, der er lagt på kirkegården, på et tidspunkt kommer ud som lovet, vil jeg med glæde se den igennem, og se hvor mange af de ord jeg med fordel kan adoptere.

Næste side »

Denne webside kører WordPress