SusPus

14. juni 2007

Tillykke med fødselsdagen

Gemt under: Det hele, mand!, Fødselsdag — SusPus @ 09:17

Tanja Hansen / Fru Kildegård!

13. juni 2007

En mobil katastrofe!

Gemt under: Det hele, mand! — SusPus @ 12:16

Her er det fint eksempel på, at orddeling på dansk ikke blot oftest er forkert, men også giver en helt anden mening. Mener jeg her en katastrofe, jeg kan pakke sammen og tage med overalt? Er det et nyt våben til moderne krigsførelse? Næ, jeg mener naturligvis en mobilkatastrofe, hvilket henviser til, at jeg under weekendens Rock Under Broen fik ødelagt min mobil, da en vis ung mand ikke blot okkuperede vores strandstol, men også valgte at placere stolebenet på mit display, mens han sad i den, så derfor har jeg nu INGEN telefonnumre.

Og den bedrevidende I-told-you-so-type siger med irriterende skinger stemme: hvorfor har du ikke gemt numrene på dit SIM-kort? Nej, jeg har ikke gemt numrene på mit SIM-kort, fordi jeg skiftede telefon og selskab for et år siden, og da tog jeg mit gamle SIM-kort og kopierede derfra alle numre over i den nye telefon, men fik så aldrig lagt numrene over på det nye SIM-kort, og det var ganske givet ikke særligt smart set i lyset af, hvad der nu er sket, men sket er sket.

Og Jonas har min gamle telefon og derfor alle mine telefonnumre, men det er selvfølgelig eksklusiv alle numre på dem, jeg har lært at kende inden for det seneste år, og eksklusiv alle de numre, der er blevet ændret inden for det seneste år, så jeg kan ikke engang få fat i Jonas, for han har også skiftet numre for nyligt, og jeg kan ikke sende kærlighedserklæringer til Mess og få ham til at tage til Holbæk med mig, og jeg kan ikke skrive til Tina og fortælle, at jeg ikke kan tage med til dyrskue i morgen, selvom jeg rigtig gerne vil.

Så kort sagt - derfor hører I ikke fra mig på telefon! Og skriver nogen SMS til mig, så skriv lige navn, ellers er jeg helt blank!

12. juni 2007

Tillykke med fødselsdagen

Gemt under: Det hele, mand!, Fødselsdag — SusPus @ 09:59

Mette Bjellekjær Olsson!

Jeg er hundeangst for Simon Kvamm!

Gemt under: Det hele, mand!, Fynboer, Bekendelser — SusPus @ 09:43

Jeg har i weekenden til dette års Rock Under Broen (fabelagtigt arrangement - især Magtens Korridorer var værd at blive stegt for i 14 timer på en græsmark - og KNA Connected fordi de er så søde!) set Nephew live for første gang. Og selvom jeg havde en mistanke om, at jeg ville synes, at Simon Kvamm var endnu mere uhyggelig i virkeligheden end på tv, kom det alligevel bag på mig, hvor angst jeg egentlig var, som jeg stod der i halvmørket og stirrede på manden.

Det er ikke mig, der skal afgøre, om det er selviscenesættelse, eller om han bare er splittergal, det har jeg simpelthen ikke viden nok om ham til at have en holdning til, men han han skræmmer i hvert fald mig flere gange, end han underholder mig, og det er endda ikke så lidt (manden er jo også temmelig sjov). Og tilmed formår han at give én enormt dårlig samvittighed som tilskuer over ikke at give nok tilbage, men der kan nok have været andre end mig, der har været mere eller mindre paralyseret under det meste af koncerten.

Og derfor var Nephew ikke dagens bedste koncert-oplevelse, selvom jeg virkelig holder utroligt meget af teksterne (og uden de helt store intellektuelle fortolkninger, hvad er der galt i bare at lege med ord?). Jeg elsker Nephews brug af sproget, og jeg sætter umådelig stor pris på Simons artikulation, når han synger. Men da jeg forleden ledte efter en tekst, faldt jeg over flere blogs, der fik mig til at indse, at sådan er det tilsyneladende ikke alle der har det.

Følgende er hentet hos en, der kalder sig Bendejo, der ikke er bleg for at brokke sig, men dog heller ikke er bleg for at indrømme det, omend jeg nu mener, han når frem til nogle - er lidt i tvivl om det er forhastede eller utroligt snævertsynede - konklusioner om de ting, han så vælger at brokke sig over. I min verden må man hjertens gerne brokke sig en hel masse (man er vel vokset op på Fyn), man må bare ikke knuse andres glæde i sin bestræbelse efter at brokke sig mest.

Mexico ligger i Spanien i Spanien
Benelux ligger i Tyskland i Tyskland
Texaco ligger i udbrud de udskud

JAMEN FOR HELVEDE DA OSSE!Ikke nok med, at det er total volapyk, at sige at Mexico ligger i Spanien.

Nevø-tosserne vælger lige at gentage det gentage det.Og hør lige her, Simon din anal-fabet: Benelux ligger ikke i Tyskland. Benelux består af tre lande Belgium, Netherlands og Luxembourg. DERAF NAVNET; FOR SATAN!

Og Texaco??? Det er sgu da et olieselskab fra Texas - Poindexter. Sådan et kan ikke ligge i udbrud.

Nephews geografi-sang slutter af med ”Vi tar til Barcelona” Kan vi lige få Simon Kvamm til at udpege Barcelona, sådan at vi ved, hvor han tager hen (og sådan at vi kan undgå at tage derhen).

Geografi-sang?

Internettet er i sig selv skabt til misforståelser, hvilket medfører mange sjove brokblogs og mange unødvendigt aggressive kommentarer i debatterne. Se f.eks. kommentarerne til Team Easy Ons tilståelse på YouTube, det er jo rystende, hvordan kommentarer til kommentarer beror på misforståelser - se her.

Og Nephews tekster er ofte til at misforstå, alene fordi man simpelthen ikke forstår ordene ved bare at høre numrene. Dette skal Hr. Kvamms udtale på ingen måde have skylden for, han er såmænd ikke sværere at forstå end andre sangere, han er bare betydeligt sværere at gennemskue i den forstand, at man simpelthen ikke kan regne ud, hvad der naturligt følger det, der lige er sagt.

Og er man sådan en, der synes det er sjovt, hvad man hører, når man hører tekster forkert, så må man holde af Nephew, for få leverer så meget til misforståelsen. Det er der nogen, der har startet en hel debat om, se den her!

Og jeg skal dog på vegne af publikum kræve den retfærdiggørelse, at vi var mange, der overhovedet ikke havde nogen stemme tilbage, da Nephew gik på som de sidste efter en meget lang dag med mange koncerter. Måske svarer det til at glemme, at der er dessert og så spise sig mæt i hovedretten, og måske er det ubetænksomt af os ikke at gemme noget stemme til de, der går på sidst (og den ubetænksomhed beklager jeg som den første), men sket var sket og vi kunne ikke råbe højere!

Men i øvrigt om Rock Under Broen skal afslutningsvist siges, at det er et super arrangement, som man jo næsten er nødt til at besøge næste år igen, hvor der er 20 års jubilæum og efter sigende satses stort. Dog skal man være forberedt på mængden af absolut bonderøve, men da vi jo er på Fyn, som er bonderøvenes højborg, må man tage det med som en del af oplevelsen.

6. juni 2007

Tillykke med fødselsdagen

Gemt under: Det hele, mand!, Fødselsdag — SusPus @ 09:05

Jonas Pedersen!

« Forrige side

Denne webside kører WordPress