Tillykke med fødselsdagen
Nicolai Have!
For lidt siden skulle jeg lige tjekke aftenens tv-program som en lille overspringshandling, da jeg er rimelig træt af at lave det, jeg sidder og laver. I den forbindelse havnede jeg på en blog på TV2 skrevet af 18-årige Louise, der i øvrigt kalder sig selv anonym-britney-fan, og det er jo knapt så anonymt.
Louise skriver:
Man troede man var gammel og altforstående, pludselig til den dag i dag, hvor man kan tænke tilbage, gud hvor var jeg dum!
Jeg ryddede op på mit værelse forleden måned, og da fandt jeg et brev mellem alle mine papir som jeg skrev dengang jeg var 13 år gammel. Gud hvor har meget forandret sig siden der, men alligevel snakker jeg med nogen af de sammen mennesker som er nogen af mine bedste venner i dag. Ting som man troede ville ske, skete aldrig, og ting man ikke havde forventet skete. Så er det jeg sætter mig ned igen og tænker, hva med ud i fremtiden, hvordan kommer det til at se ud?
Ender man som gammel 35 årig singel uden fremtidsudsigt eller er man pludselig gift med 3 børn inden året er omme?! Eller ender man som lesbisk, fordi alle ens venner er homoer? Eller sidder jeg samme sted som jeg sidder nu? Hva laver jeg egentlig og hva vil jeg med det her liv?
Jeg tænkte: “hvor sødt - gammel 35′årig single uden fremtidsudsigt.” (Så ved I, hvad klokken er slået, venner!) Jeg kan godt selv huske tilbage til dengang, hvor jeg syntes, 25′årige var gamle. Og jeg kan godt have samme tanker som Louise om folk, der er 15 år ældre end mig selv.
Mon der er en af dem 15 år ældre end mig selv, der læser, hvad jeg skriver, og tænker: “hvor sødt - jeg kan også godt huske dengang jeg var i 30′erne og der stadig var så meget, jeg ikke vidste om livet.”
Det minder mig også om, at da jeg som 20′årig var klubleder i Stige Fritidsklub (nå, det var der nok mange, der ikke vidste!), snakkede jeg en dag med børnene omkring det her med fremtiden i forbindelse med, at de havde leget en eller anden spå-leg, som børn (og Cille og jeg) nu gør.
Der var flere, der erklærede, at de i hvert fald ikke ville være mere end 21 år, når de var gift og havde to børn. Og det var altså ikke fordi, det var i Stige, som nogen måske ville fristes til at tro, men de her 12′årige kunne bare ikke forestille sig et liv længere frem i tiden.
Livet er jo herligt sådan med hver ting til sin tid, og det bliver nok aldrig anderledes, end at når man læser breve eller andet, man har skrevet for 5 eller 10 år siden, vil man nok altid tænke, at man var lidt dum og lidt ung og lidt uvidende.
Så jeg vil give respekt til Louise, der om 10 år måske kommer til at læse, hvad hun her til aften har skrevet i sin blog og se det i et helt andet perspektiv. Og respekt til forfattere og journalister, der kan holde ud at læse det, de har skrevet for 10 år siden og samtidig vide, at en masse mennesker med andre liv i andre aldre også har læst de ting, og nogle måske stadig gør det.
Og med disse ord slutter jeg af for nu, for det her var, når alt kommer til alt, blot endnu en overspringshandling. Men hvis nogen vil have et glimt ind i livet som 18′årig i disse tider, så kig ind til Louise ved at klikke på navnet.
