Stig Rossen-virus
Forleden dag lod jeg min PC opdatere Windows Media Player. Det betyder en ny visning af ens musikfiler, hvor programmet af sig selv viser et billede af det cover til den CD som musikken hører til på.
Der er naturligvis masser af stykker musik, som Media Player ikke umiddelbart genkender og derfor ikke kan vise, men det virkeligt besynderlige er, at min udgave mener at vide, at en meget stor del af mine musikfiler har ophav på Stig Rossens Love Changes Everything.
Det drejer sig bl.a. om 200% Best Turkish Hits, TV2, Tom Jones In Concert, Setora, Portishead, Povl Kjøller, Poul Reichardt, Oasis, Michael Jackson, Ivanushki International, DJ Piligrim, Dan Turéll, Boney M, Benny Andersen, Amazone Groove samt 234 sange/37 albums med diverse kunstnere.
Hvis alle de mennesker i virkeligheden er Stig Rossens værk, som må man sige, at han er noget af et multi-talent, som virkelig har fortjent respekt.
Og ret skal være ret - programmet genkender også Stig Rossen som Stig Rossen.
