SusPus

16. april 2007

Tillykke med fødselsdagen

Gemt under: Det hele, mand!, Fødselsdag — SusPus @ 20:53

Nils Markvardsen!

9. april 2007

Ma Beaver skryder

Gemt under: Det hele, mand!, Familie — SusPus @ 10:42

Jeg er notorisk dårlig til at sige dyrelyde. Ja, ikke bare dyrelyde, men alle lyde, som ikke lige er jeg-er-et-talende-menneske-lyde. Jeg har altid godt vist, at jeg var dårlig til det, men jeg har bare alligevel aldrig haft rigtig brug for at kunne det, og har jeg skulle tale sprog, der kræver nogle anderledes lyde end de, end der er i det danske sprog, har jeg altid formået at lave en nogenlunde faken eller nogenlunde troværdig mumlen.

Men nu har jeg lavet et barn, og har man sådan et, skal man helst være god underholdning dagen lang. Og et barn er om noget et taknemmeligt publikum. Et lille barn synes altid, at man er sjov, så længe man er moren, og når det ikke synes det, kan man alligevel gøre barnet glad med lidt mad.

Men i underholdningsprocessen har vi så balladen. Min flyvemaskine siger duk-duk-duk-duk-duk (min mor siger, det lyder mere som et tog), min hest siger i-hi-hi-puuuuh og så videre. Og der er ikke nogen grund til at skrue op for fantasien, når man læser dette, og forestille sig, at i-hi-hi-puuuuh godt kunne være en troværdig lyd for en hest, for faktum er, at det er det ikke. Det er sagt, som det staves. Jeg kan ikke engang få mine læber til at vibrere, så jeg kan lave et anstændigt prrrrrrrrruuuh!

Men læse kan jeg, og jeg har jo bøger nok. Hvis jeg solgte dem alle, er det lige før jeg kunne finansiere et nyt stråtag til huset. Og i formiddags inden pandaen (altså Anna) skulle sove, læste jeg højt af den mest kønsløse udgave af Noahs Ark, der nogensinde er lavet. Den var blottet for enhver form for historie med mening, og enhver antydning af religion eller kultur var fuldstændigt fjernet. Så det var historien om en mand, der bygger en båd, fordi det regner, og så kommer der en hel masse dyr hen til ham og vil gerne have noget at spise, og så slutter den. GODT GÅET DAXI-bog.

Og Daxi-bogen understreger desuden, at når det kommer til små børn, er der ingen grund til som minimum at kende sine dyr, inden man udgiver en bog med børn og rim. Mig bekendt, er det da søløver på billedet:

solovesael.jpg

 

Og hvad angår Daxi-bøger, er de så for børn? Eller er der Daxi-bøger for voksne under samme titler? Ser man på bagsiden af Noahs Ark, kan man se, at øvrige Daxi-bøger indbefatter titlerne: 

  • De 7 ønskemisser
  • Killinge-tvillingerne
  • Hop og Galop
  • Den lille drømmekanin

Det giver så igen et andet perspektiv til nogle af de øvrige titler:

  • Dyredag i skolen
  • Tut og Tom på bondegården
  • Sara, Sofus og Leander

6. april 2007

Sygt får i hopla

Gemt under: Det hele, mand!, Får-år — SusPus @ 20:56

Den stolte fader, Chandler, er gået helt besærk i det gode forårsvejr. Han er inden for de seneste par dage set springe 1 meter lodret op i luften for at angribe en halmballe. Han tror, han er en hund, og giver pote, når man er inde hos ham. Står man på den anden side af hegnet farer han hen og stanger en balle to eller tre gange og kommer så hen for at blive rost og kløet bag ørerne inden han farer afsted igen. Inden han angriber kradser han med foden i jorden som en tyr, hvorefter han sætter fuld fart på, så der er god grund til at have respekt for ham, selvom han ikke er specielt ondskabsfuld.

Så i disse dage øver jeg i halmballekast! Ja, her er så dejligt ude på landet!

Sygt får - Nyt får!

Gemt under: Det hele, mand!, Får-år — SusPus @ 20:42

I dag kl. ca. 20 min. i 11 fik vi lam. Her er den stolte mor, Betty, med den nyfødte, der på dette tidspunkt er ca. 5 min. gammel.

lam-11.jpg

Kommentar til email

Gemt under: Det hele, mand!, Fynboer — SusPus @ 18:08

At bo på Fyn er ingen undskyldning!

« Forrige sideNæste side »

Denne webside kører WordPress