SusPus

Der har været talt meget om det her med museskader og hvorvidt det bør være at regne for arbejdsskader. Og det er bestemt ikke fordi jeg vil underkende, at mus er farlige og kan give skader, jeg synes måske bare, at der er rigtig mange mennesker, der bruger al deres fritid med en mus i hånden, så det kan være lidt svært at afgøre, hvor skaden er sket.

Og man kunne måske tage en lille smule ansvar og sørge for at lære sig de mest almindelige genvejstaster, der kan redde en fra mange uhensigtsmæssige bevægelser og klik med musen. Nu vil jeg naturligvis ikke nævne nogen navne, men jeg havde da i en ikke så fjern fortid en kollega, der meget bestemt nægtede at anerkende, at genveje overhovedet eksisterede.

Ja, jeg overdriver desværre ikke engang, når jeg siger, at hun ikke havde opfundet højreklikket, så skulle noget kopieres fra en tekst til en anden, så var det først ind at markere med musen, så med musen op til rediger, ned til kopier, hen og åbne det andet dokument, ned i teksten og plante markøren, op i rediger igen og så endelig langt om længe et tryk på sæt ind.

Og det var ikke fordi, jeg holdt det hemmeligt, men det lykkedes mig på trods af daglige opfordringer til at gøre arbejdet lidt nemmere, aldrig at få hende længere end til højreklikket, og det var endda kun demonstrativt, når jeg stod der for at bevise, at den jo fandtes, men øjeblikket efter var det tilbage af den gode gamle vej.

Så tror da pokker, man får museskader, hvis man altså vel at mærke bestiller noget.

Men for de ømme armes skyld, for arbejdsgiverne der risikerer at skulle hoste op, for den almindelige sunde fornuft og så også bare fordi det er meget hurtigere og nemmere, anbefaler jeg et kig på www.genvejstasten.dk, hvor man kan hende inspiration til brug af de programmer, man arbejder mest med.

PRØV: www.genvejstasten.dk

Jeg har fået foræret en anden vej til Kevin Bacon, men desværre er den ikke kortere, så jeg er stadig ikke beviseligt mere end en 4′er!

(jvf. Suspuslerier)

Forleden dag lod jeg min PC opdatere Windows Media Player. Det betyder en ny visning af ens musikfiler, hvor programmet af sig selv viser et billede af det cover til den CD som musikken hører til på.

Der er naturligvis masser af stykker musik, som Media Player ikke umiddelbart genkender og derfor ikke kan vise, men det virkeligt besynderlige er, at min udgave mener at vide, at en meget stor del af mine musikfiler har ophav på Stig Rossens Love Changes Everything.

Det drejer sig bl.a. om 200% Best Turkish Hits, TV2, Tom Jones In Concert, Setora, Portishead, Povl Kjøller, Poul Reichardt, Oasis, Michael Jackson, Ivanushki International, DJ Piligrim, Dan Turéll, Boney M, Benny Andersen, Amazone Groove samt 234 sange/37 albums med diverse kunstnere.

Hvis alle de mennesker i virkeligheden er Stig Rossens værk, som må man sige, at han er noget af et multi-talent, som virkelig har fortjent respekt.

Og ret skal være ret - programmet genkender også Stig Rossen som Stig Rossen.

Hvis man henter programmet Picasa til billedredigering - et godt og gratis alternativ til nogle af de andre billedredigeringsprogrammer - vil programmet, når det er installeret, bede en oplyse, hvor på ens PC det skal lede efter billeder, og så vil programmet automatisk finde alle billeder og lægge dem i mapper efter dato.

Og her skal man passe på, hvad man siger ja til. Man skal i hvert fald være helt sikker på, at a) der ikke ligger billeder på PC’en, som man ikke ønsker at se 2) der ikke ligger billeder på PC’en, man har skjult for alle andre i hemmelige mapper med uskyldige titler.

Fredag var en sorgens dag herude, hvor kragerne bygger rede i birketræerne. Den kække vædder Chandler havde pludselig og uventet sat træskoene, og det en uge efter hans “førstefødte” var kommet til verden. Ingen ved hvorfor. Få dage forinden var han som en glad lille hund, og pludselig var han væk, kun et år gammel.

Dyrlægen vil ikke gætte på hvorfor. Jeg tror, han døde af sorg og ensomhed. I nogle dage havde han vandret rundt alene på grunden, da damerne blev ved med at jage ham ud af deres fold. Vi havde så to dage forinden hans bortgang sat ham i en anden fold, så vi havde lidt styr på, hvor han befandt sig.

Hele den første dag stod han i hjørnet og brægede til de andre får. Dag to mistede han ævred og ville ikke tale med nogen. Vi mennesker blev torsdag aften enige om, at det eneste rigtige ville være næste morgen at prøve at flytte ham tilbage, eller at tage Frække, der på det tidspunkt endnu ikke havde fået lam, og sætte hende over til ham.

Men for sent, for fredag morgen havde han lagt sig til at dø, og jeg får nok ikke dyrlægen til at understøtte min teori. Vi har været igennem alle planterne i haven for at se, om vi havde nogen, der kunne være tilstrækkeligt giftige for ham, men uden resultat. Og vi havde dyrlægens ord for, at han for et par uger siden var fuldstændig sund og rask og velnæret.

Så jeg forstår det ikke. Og selvom han var en bandit, er jeg alligevel ked af det. En lille trøst er, at Frække sent i går aftes så fik sit lam - en lille meget køn vædder. Så vi må se, om han vokser op og bliver som sin far. Men da han er en lille fåre-dreng, er det nok sandsynligt, at han bliver slagtet til efteråret.

Af andre besynderligheder her på bondegården, har vi erfaret, at en meget stor del af grunden tilsyneladende har været belagt med sten som på gårdspladsen, for næsten lige meget, hvor vi graver, så dukker der i en dybde af 10-40 cm et massivt stenlag op, der ikke er naturligt.

Det gør det naturligt lidt svært at fuldføre nogle af vores planlagte projekter på en nogenlunde overkommelig måde, men jeg må skrue op for kreativiteten. Derudover er jeg i gang med systematisk at tæmme mine ca. 10.000 brombær-ranker, men selv om jeg er virkelig flittig, bliver jeg ikke færdig med det denne sæson.

Hvad angår krager er det så ganske sandt. Et enligt par (jeg troede, det var koloni-dyr) har bygget rede i et birketræ ved søen. Jeg antager, der er en god chance for, at vi når at blive rimeligt trætte af dem hen over sommeren, for de er allerede nu temmelig støjende.